Annonce
Lokal nyt

Indgik bonusaftalen, men: - De ville overhovedet ikke diskutere det

Arkivfoto: Anders Knudsen
Sygeplejersker på medicinsk afdeling på Nykøbing Sygehus kan se frem til en bonus på 10.000 kroner, men de øvrige sygeplejersker får ikke noget. Og det er ikke noget, der begejstrer en af dem, der selv var med til at indgå aftalen med Region Sjælland.

- Vi har haft lange forhandlinger med regionen, for vi synes ikke, at det er okay at give bonus til nogle og ikke til andre. Men regionen har overhovedet ikke været interesseret i at diskutere det.

Sådan siger Anne Marie Holst Sommer, kredsforkvinde for Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland, i en kommentar til tirsdagens nyhed om, at en gruppe sygeplejersker og sosu-assistenter på Nykøbing Sygehus og flere andre sygehuse i Region Sjælland kan se frem til at få udbetalt en fastholdelsesbonus på op til 10.000 kroner med deres decemberløn.

Ifølge Anne Marie Holst Sommer har Dansk Sygeplejeråd og fagforbundet FOA forhandlet med Region Sjælland om bonusaftalen i længere tid, men det har helt fra starten været en præmis fra regionens side, at der kun skulle udbetales bonus til sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på de medicinske afdelinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sygeplejerskernes fagforening var så utilfreds, at man på et tidspunkt forlod forhandlingerne, fordi regionen ville udbetale 10.000 kroner til de omtalte medarbejdergrupper på sygehusene i Nykøbing og Holbæk, mens de på Sjællands Universitetshospital i Køge samt Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse skulle nøjes med 4.000 kroner ifølge Anne Marie Holst Sommer.

Det endte dog med, at sidstnævnte gruppe får 8.000 kroner, men det er stadig ikke en aftale, som Anne Marie Holst Sommer er særligt begejstret for.

- Ikke en god aftale

- Vi synes ikke, at det er en god aftale, og det er heller ikke i orden, at regionen stiller de betingelser, den gjorde. Vi vil hellere have, at man ser ind i hele sygehusvæsnet, for det er ikke kun på de medicinske afdelinger, at det er svært at rekruttere personale.

- Og så tænker vi heller ikke, at det er noget, der gavner fastholdelsen af medarbejdere på lidt længere sigt, for det er jo et engangstillæg, der bliver udbetalt, siger sygeplejerskernes lokale forkvinde.

Region Sjælland skønner, at cirka 1.000 medarbejdere - både sygeplejersker og sosu-assistenter - får tildelt bonus, men ifølge Anne Marie Holst Sommer er der cirka 2.500 sygeplejersker, som ikke får noget ekstra.

- Hvis regionen havde sat nogle andre rammer for forhandlingerne, kunne det her være blevet en rigtig god aftale. Men det gjorde de ikke, lyder det fra Anne Marie Holst Sommer.

- Hvorfor er I så gået med til det, hvis I synes, det er en dårlig aftale?

- Man smider selvfølgelig ikke ni millioner kroner på gulvet, for vi har erfaring for, at hvis vi siger nej, så går pengene bare til nogle andre faggrupper, slutter hun.

  • Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt