Annonce
Lokal nyt

Lokale glæder syge børn med tidlige julegaver

Den lille børneflok med forældre fik hurtigt åbnet mere end én gave per person. For nogle af de små var indpakningspapiret lige så interessant som gaven. Foto: Anders Knudsen

Indsamling i sommer er blevet til masser af legetøj til indlagte børn.

NYKØBING Onsdag var en særlig dag på børneafdelingen på Nykøbing Sygehus. Jacob Nielsen fra Jacobs Service og Idestrup og Omegns Lokalråd delte nemlig julegaver ud.

Gaverne er kommet i stand efter den årlige Late Night i Idestrup. Her solgte Jacob Nielsen køreture i ældre amerikanerbiler. Det salg gik fantastisk, og han havde omkring 4.500 kroner til julegaver.

- Jeg fik en ønskeliste fra børneafdelingen og gik så op i Legekæden. Her hjalp de rigtig godt med at finde de rigtige ting til en god pris, fortæller Jacob Nielsen.

På børneafdelingen havde sygeplejerske Jeanette Jensen samlet børnene, for rigtige julegaver skulle selvfølgelig pakkes op.

- Det er sjovere med indpakkede gaver, så er der noget at pakke op for børnene. Så de er selvfølgelig blevet pakket pænt ind, siger Jacob Nielsen.

I Idestrup og Omegns Lokalråd er man glade for at kunne give lidt til børnene.

- Det er et supergodt initiativ, som Jacob har lavet, og det er godt, at vi har kunnet hjælpe. Late Night i Idestrup samler byen og de mange erhvervsdrivende og er et rigtigt fedt arrangement, siger Klavs Hansen fra Idestrup og Omegns Lokalråd.

I legestuen på børneafdelingen får en lille flok børn hurtigt pakket et par gaver op. Der er farvekridt, legetøjsmad og dukker i pakkerne. For nogle af de mindste er papiret mere interessant, end selve legetøjet er.

Men det vigtigste er også bare, at børnene får en god oplevelse på stuen. Og der er legetøjet med til at gøre en forskel.

Late Night er en fast tradition i Idestrup, som også vender tilbage næste år. Og Jacob Nielsen er også allerede klar til at melde sig til.

- Der kommer helt sikkert til at være amerikanerbiler igen, så kig bare ud, lyder opfordringen fra Jacob Nielsen.

Og imens kan børnene på Nykøbing Sygehus nyde julen med nyt legetøj mellem fingrene takket være Jacob Nielsen og en masse ivrigt støttende besøgende i Idestrup.

Jacob Nielsen pakker selv gaverne under juletræet, så alle børnene indlagt på børneafdelingen kan åbne en selv. Foto: Anders Knudsen
  • Den lille børneflok med forældre fik hurtigt åbnet mere end én gave per person. For nogle af de små var indpakningspapiret lige så interessant som gaven. Foto: Anders Knudsen
  • Jacob Nielsen pakker selv gaverne under juletræet, så alle børnene indlagt på børneafdelingen kan åbne en selv. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Falster

Lokal grevinde er død

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster