Annonce
Lokal nyt

Må totalrenovere huset efter vandskade

Huset skal bogstaveligt talt genopbygges fra bunden indvendigt. Foto: Claus Hansen

Mark O. Madsen og familien måtte flytte fra hus og hjem midt i en svær tid. Men nu er optimismen tilbage.

NYKØBING Det er formentlig en af byens bedste beliggenheder - lidt hævet i landskabet og med fri udsigt ud over Guldborgsund.

Men i godt fire måneder har MMA-kæmperen Mark O. Madsen og hans familie ikke kunnet nyde udsigten fra hjemmet på Østrigsvej.

Siden januar har de nemlig været genhuset et andet sted i byen, fordi det viste sig, at deres hus, som er fra 1971, var blevet ramt af en vandskade.

En af de større af slagsen, som havde resulteret i, at huset flere steder var ramt af skimmelsvamp i både gulve og vægge, rottebesøg og en utæt regnvandsbrønd.

- Det startede ovre i det ene hjørne, hvor der var noget af gulvet, der ikke var, som det skulle være. Men inden vi havde set os om, havde de taget 170 kvadratmeter gulv op, fortæller Mark O. Madsen.

Opdagelsen af skaderne på huset kom på et tidspunkt, hvor den tidligere OL-medaljevinder i brydning havde sat sin kampsportskarriere i MMA på pause, fordi hustruen, Maria, havde fået konstateret multipel sclerose, som er en kronisk, neurologisk sygdom i centralnervesystemet.

- Det var hårdt, erkender Mark O. Madsen.

Men efter at have haft forsikringen ind over begyndte det at lysne i horisonten.

- Skæbnen ville, at det pludselig gik op for os, at Skanlux (byggefirma, red.) ligger 500 meter herfra, så vi tog en snak med dem. Og i sidste uge skrev vi under på en aftale med dem om en totalrenovering af huset, fortæller en lettet Mark O. Madsen og tilføjer:

- For en person som mig var det et uoverskueligt projekt, men nu føler jeg, at vi er i trygge hænder.

- Det handler om at få skabt en base for familien, og jeg synes, det er fantastisk, at det kan lade sig gøre at finde et lokalt byggefirma, som vil gå ind i det, på trods af at vi har byggeboom i samfundet generelt i øjeblikket.

Det er netop fortællingen om, hvad Lolland-Falster kan, som MMA-kæmperen gerne vil slå et slag for i forbindelse med projektet.

- Jeg er jo lokal, så jeg synes, det er spændende, hvis jeg kan bruge noget af den opmærksomhed, der er omkring mig og MMA til at fremme kommunen og lokalområdet og vise, hvad vi kan hernede - og at vi faktisk ikke ligger så langt fra København. Det er jo en fantastisk kommune, vi bor i, forklarer Mark O. Madsen.

- Husrenoveringen var ikke en del af planen for os, men jeg synes, det er spændende at se, hvordan det alligevel kan vendes til noget positivt, og at vi har fået Skanlux ind over, så jeg kan koncentrere mig om MMA, tilføjer han.

Når man ser huset indvendigt, hvor der stort set intet er tilbage udover taget - som i øvrigt også skal skiftes - og de nøgne ydervægge, er det nærliggende at spørge, om det ikke havde været nemmere at jævne huset med jorden og bygge et helt nyt. Men ifølge Skanlux-direktør og -indehaver Henrik M. Christensen vil det koste noget mere end den totalrenovering, man nu er gået i gang med.

Mark O. Madsen (til højre) er glad for, at Henrik M. Christensen (til venstre) og Skanlux har sagt ja til at stå for renoveringsprojektet. Foto: Claus Hansen

Historien i det

Normalt beskæfter Skanlux sig mest med nybyggerier, men her har man altså valgt at kaste sig ud i projektet med en totalrenovering, som Skanlux skal stå for hovedparten af.

- For mig er det lige så meget historien i det. At Mark trods sin karriere, som har ført ham rundt i store dele af verden, har valgt at blive boende med familien i Guldborgsund Kommune. Og så er det jo fantastisk, at nogen vælger at gøre det lige hér, siger Henrik M. Christensen og kigger ud over sundet.

Ifølge Mark O. Madsen løber hele projektet op i cirka to millioner kroner, hvoraf forsikringen dækker en del af omkostningerne.

Beslutningen om at lægge nyt tag på skyldes et ønske om at energioptimere huset, når man nu alligevel er i gang.

Om få dage drager Mark O. Madsen til Las Vegas for at indlede forberedelserne til sin næste MMA-kamp i UFC-regi, som er kampsportens højeste niveau. Den finder sted 21. august, og formentlig får han selskab af familien i en del af tiden op til kampen.

Imens fortsætter husrenoveringen hjemme i Nykøbing, og Skanlux-direktør Henrik M. Christensen og byggeleder Rasmus Hansen har lovet at sørge for, at der løbende bliver taget billeder, så familien kan følge med i projektet på afstand.

Hvis alt går efter planen, kan Mark O. Madsen og familien flytte hjem igen i deres nyrenoverede hus i begyndelsen af september.

Huset ligger med flot udsigt ud over Guldborgsund. Men i øjeblikket er det svært at kigge ud. Foto: Claus Hansen
Huset ligger med flot udsigt ud over Guldborgsund. Men i øjeblikket er det svært at kigge ud. Foto: Claus Hansen
Taget bliver også udskiftet. Det sker af energimæssige hensyn. Foto: Claus Hansen
Taget bliver også udskiftet. Det sker af energimæssige hensyn. Foto: Claus Hansen
Direktør og indehaver Henrik M. Christensen fra Skanlux i selskab med byggeleder Rasmus Hansen. Foto: Claus Hansen
  • Huset skal bogstaveligt talt genopbygges fra bunden indvendigt. Foto: Claus Hansen
  • Mark O. Madsen (til højre) er glad for, at Henrik M. Christensen (til venstre) og Skanlux har sagt ja til at stå for renoveringsprojektet. Foto: Claus Hansen
  • Huset ligger med flot udsigt ud over Guldborgsund. Men i øjeblikket er det svært at kigge ud. Foto: Claus Hansen
  • Huset ligger med flot udsigt ud over Guldborgsund. Men i øjeblikket er det svært at kigge ud. Foto: Claus Hansen
  • Taget bliver også udskiftet. Det sker af energimæssige hensyn. Foto: Claus Hansen
  • Taget bliver også udskiftet. Det sker af energimæssige hensyn. Foto: Claus Hansen
  • Direktør og indehaver Henrik M. Christensen fra Skanlux i selskab med byggeleder Rasmus Hansen. Foto: Claus Hansen
Annonce
Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer