Annonce
Sport

EFTER ET ÅR I USA: SAVNER FALSTER

UFC-drømmen lever stadig, selv om savnet til Falster er evigt til stede hos Mark O. og familien. Foto: Mark O. Madsen
Falstringen var tæt på sin næste kamp - men rygskade rystede posen nok endnu en gang for olympianeren.

SCOTTSDALE, ARIZONA: Kampe foran hundredtusindvis af seere.

Sparringer med de bedste i verden. Sol og eventyr for alle pengene.

Ja, det amerikanske "ride" har på mange måder overgået Mark O. Madsens forventninger, men alligevel indrømmer han nu, at der nogle gange føles lidt langt til Nykøbing.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg savner hjemstavnen helt vildt. Det kan jeg skrive under på på vegne af hele familien. Jeg har været sammen med min kone længe nok til at vide, at jeg ikke skal udtale mig på vegne af hende, men vi savner alle Falster, siger UFC-kæmperen.

Jeg sov ikke meget, og det var ligesom at få jaget en kniv i ryggen, hvis jeg vendte mig

Mark O. Madsen

Det er især det sociale netværk, der trækker i falstringen.

- På trods af vi trives her, så er vi jo familiemennesker, der er fast forankret på Falster, hvor min familie og alle vores venner og bekendte bor, og det trækker da, det gør det, siger han.

Men så er det heldigt, at hele familien hver fredag morgen kan krølle sig sammen på sofaen og se dansk fjernsyn.

- Heldigvis kan vi følge med, så vi ser da X Factor hver fredag og hører dansk radio hver morgen, siger han.

Skadet ryg

Det har dog ikke været en dans på roser for falstringen efter sit nederlag til Grant Dawson i november.

I kølvandet på kampen fik Mark O. Madsen således en rygskade til træningen, der har holdt ham ude af træningen i fem uger. Nu er han dog klar og tilbage i fuld træning igen.

- Jeg fik to "herniated discs", som har været en hård omgang. Den var træls. Jeg sov ikke meget, og det var ligesom at få jaget en kniv i ryggen, hvis jeg vendte mig. Men udover mit gode træningsteam så har jeg et godt lægeligt team, og nu er jeg på benene igen, siger han.

En "herniated disc" oversættes på dansk til en diskusprolaps.

- Det er kommet fra træning. Det var en brydesession, vi havde, da vi havde fristilsbrydning, som er meget foroverbøjet, siger han.

Det kommer sig fra den intense træning, hvor falstringen har forsøgt at forbedre fristilsbrydningen - som er den mest brugte form i MMA. For selv om man er olympisk medaljevinder i brydning, er der stadig meget at lære i UFC-regi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad så nu?

Efter at have kommet sig fra skaden er den 38-årige falstring i fuld gang med at forberede sig til sin næste kamp. Det eneste problem er, at han ikke ved, hvornår den kommer.

- Det er UFC-matchmakeren Sean Shelby, der står for det. Jeg ville jo gerne på det kort, der hed Cejudo vs. Sterling 8. april, og jeg var egentligt blevet tilbudt en kamp den dato. Så røg jeg ind i skaden, samtidig med at den kamp blev udsat - også på grund af skader. Ham, jeg skulle møde, ville gerne videre og ville ikke vente, for man skal jo slå til her i UFC, siger Mark O. Madsen.

- Ja, jeg vil jo rigtigt gerne i kamp. Og det er årsagen til, at vi er flyttet fra Falster til Arizona. Lige nu er vejret godt - men jeg er ikke taget herhen for vejret. Men jeg vidste jo fra start af, at det var et kæmpe sats sportsligt økonomisk og familiemæssigt. Og det er det stadig, siger han.

Mark O. Madsen træner stadig i Fight Ready-lejren, som er hjem for nogle af de største UFC-stjerner såsom eksempelvis Chang Jung Sung "The Korean Zombie" og Henry "Triple C" Cejudo.

  • UFC-drømmen lever stadig, selv om savnet til Falster er evigt til stede hos Mark O. og familien. Foto: Mark O. Madsen
Annonce
Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt