Danske virksomheder skulle hive 45 milliarder kroner ekstra op af lommen for at betale de energiregninger, der er kommet, mens krigen i Ukraine har stået på.
Det viser en beregning fra Dansk Industris (DI) underafdeling DI Energi, som er baseret på tal fra Energistyrelsen.
- 2022 har været et helt ekstraordinært år på alle mulige måder, og den frygtelige invasion af Ukraine har fået en direkte effekt på energipriserne, siger DI's vicedirektør, Troels Ranis.
- Det kan stadig mærkes, selv om energipriserne på nuværende tidspunkt ligger betydeligt lavere end i slutningen af august, hvor priserne slog den ene kedelige rekord efter den anden.
Forbruget dækker perioden fra 24. februar 2022, hvor Rusland påbegyndte sin invasion, til og med 23. februar i år.
Det er blevet sammenlignet med samme periode fra 2019 til 2020, hvor energiforbruget ikke var påvirket af coronakrisen.
I sammenligningsperioden lød den samlede energiregning til dansk erhvervsliv på 7,8 milliarder kroner.
Det vil sige, at der er tale om mindst en seksdobling det seneste år.
Virksomhedernes ekstraregning fordeler sig med 30 milliarder kroner på el og den resterende del på gas.
Der er dog også en positiv side af historien, mener Troels Ranis.
- Det er, at vi er kommet helskindet igennem vinteren med en forsyningssikkerhed, der forblev intakt.
- Priserne er blevet hjulpet af en mild vinter og fyldte europæiske gaslagre, hvilket har resulteret i et fald ved årsskiftet.
Der er en risiko for, at højere energipriser også bliver aktuelt næste vinter, men ifølge Troels Ranis findes der en løsning på problemet.
- Det er at øge hastigheden for udrulningen af den grønne energi markant.
- Det kræver hurtigere sagsbehandlingsprocesser og massive investeringer i grøn energi og ikke mindst en effektivisering af vores energiforbrug, siger han.