Annonce
Lokal nyt

DANMARK FORBIGÅET VED OSCAR-UDDELINGEN

Julija Navalnaja, der er gift med den fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj, var med på scenen for at modtage en Oscar for filmen "Navalny". Ingen danskere kom på scenen i nat. Foto: Carlos Barria/Reuters.
Tre danskere var nomineret til en Oscar, men de måtte alle tre se sig slået ved prisuddelingen søndag

De tre danskere, der var nomineret til en Oscar, må søndag gå tomhændede hjem.

"Navalny" vinder en Oscar for Bedste Dokumentarfilm. Dermed forbigås "Et hus af splinter", som den danske instruktør Simon Lereng Wilmont står bag.

I kortfilmskategorien vinder filmen "An Irish Goodbye" foran filmen "Ivalu", der er instrueret af danske Anders Walter og handler om en pige i Grønland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danske Mikkel E.G. Nielsen vinder heller ikke en Oscar for sin klipning af "The Banshees of Inisherin". Det er Paul Rogers, der har klippet "Everything Everywhere All at Once", der løber med prisen.

Claus Ladegaard, der er direktør i Dansk Filminstitut ærgrer sig over, at de danske film ikke er blevet belønnet ved prisuddelingen.

Helt overrasket er han dog ikke.

- Sådan er det jo en gang i mellem, og vi havde vel også lidt på fornemmelsen, at det kunne ende sådan. Ingen af de danske film var favoritter. Og så er det samtidig beklageligt, at "Triangle of Sadness" og Mikkel E.G. heller ikke vandt noget, siger han.

- Vi går tomhændede hjem, men på den anden side kan det ikke rokke ved glæden og stoltheden over, at vi var nomineret, og at vi også er her i år, tilføjer han.

Simon Lereng Wilmonts "Et hus af splinter" handler om en gruppe socialarbejdere, der driver et børnehjem i det østlige Ukraine, for børn der er blevet forladt af deres forældre.

"Navalny" handler om den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, der i øjeblikket sidder fængslet i Rusland.

Navalnyjs hustru er med på scenen og giver en tale, da holdet bag filmen modtager prisen.

- Aleksej, jeg drømmer om den dag, du er fri, siger hun.

Simon Lereng Wilmont havde inden prisuddelingen sagt, at han ikke forventer at vinde prisen.

Efter at det står klart, at "Et hus af splinter" ikke får en Oscar, siger Signe Byrge, der er executive producer på filmen, at hun er stolt af hele holdet bag filmen.

- At komme så langt ud og at få en dokumentar om et - imod alle odds - så smukt og rart et sted for børn ramt af ufatteligt store sociale problemer i det østlige Ukraine ud til så stort et publikum, er en kæmpe opgave, udtaler hun.

Kortfilmen "An Irish Goodbye" handler om to nordirske brødre, der genforenes efter lang tid.

Den har taget prisen foran kortfilmen "Ivalu", der handler om en lille pige i Grønland, der leder efter sin storesøster.

Det er danske Anders Walter, der står bag den film.

Inden uddelingen har han omtalt de nominerede i kortfilmskategorien som et skarpt felt.

Derfor mente han inden uddelingen, at det så lidt sort ud for filmens vinderchancer.

Efter at det står klart, at "Ivalu" ikke vinder en Oscar, glæder Rebecca Pruzan, der er producer på filmen, sig stadig over at være i Hollywood.

- Vi er glade og lykkelige over at være nomineret sammen med årets bedste film. Nu fester vi sammen med holdet og glæder os over at være her, siger hun.


  • Julija Navalnaja, der er gift med den fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj, var med på scenen for at modtage en Oscar for filmen "Navalny". Ingen danskere kom på scenen i nat. Foto: Carlos Barria/Reuters.
Annonce
Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning