Annonce
Lokal nyt

NY AFTALE OM FINANSIERING AF FÆNGSLER OG PERSONALE

Storstrøm Fængsel set fra luften. Arkivfoto: Anders Knudsen
Bredt flertal i Folketinget er enigt om ny aftale om Kriminalforsorgens økonomi, oplyser Justitsministeriet.

SVM-regeringen er sammen med SF, De Konservative og Dansk Folkeparti blevet enige om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgens økonomi, der skal løse problemerne med mangel på fængselspladser og personale.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

- Kriminalforsorgen står i en meget alvorlig situation, og der er hårdt brug for både flere fængselsbetjente og flere fængselspladser. Vi arbejder på højtryk for at lette presset på de danske fængsler og rekruttere og fastholde fængselsbetjente, udtaler justitsminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjer dog, at en genopretning af Kriminalforsorgen vil komme til at tage tid.

- Derfor er det rigtig godt, at der igen er et bredt politisk flertal bag aftalen om kriminalforsorgens økonomi. Nu fortsætter det lange, seje træk med at forbedre forholdene for vores fængselsbetjente og bringe kriminalforsorgen tilbage i balance, siger ministeren.

Den fornyede aftale er en videreførelse af initiativerne i den aftale, som den tidligere socialdemokratiske regering landede i december 2021 for økonomien fra 2022 til 2025.

Regeringspartiet Venstre var ikke med i den oprindelige aftale. Det var Moderaterne heller ikke, da partiet ikke var en del af Folketinget.

Med aftalen blev der afsat cirka fire milliarder kroner til nye initiativer.

Omkring 200 millioner kroner fra 2023 og frem blev hentet ved at lægge moms på salg af tv-abonnementer.

Skatteministeriet har argumenteret for, at det er nødvendigt at pålægge kulturlivet moms, når kunsten ikke formidles af kunstneren selv, for at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med regler i EU.

Men det såede en redegørelse, som Folketingets skatteudvalg havde bestilt fra advokathuset Gorrissen Federspiel, tvivl om. Og derfor ville De Konservative og Dansk Folkeparti ikke være med alligevel.

Det har betydet, at der har manglet finansiering, og i alt fire initiativer fra flerårsaftalen har været sat i bero.

Flertalsregeringen vil nu genfremsætte lovforslaget om en kulturmoms, men vil forinden spørge EU-Kommissionen, om den er enig i Skatteministeriets fortolkning.

Og det er afgørende for De Konservative:

- Konservative har hele tiden været modstandere af at lægge moms på kunstnerisk virksomhed, derfor er jeg tilfreds med, at EU-Kommissionen nu skal vurdere, hvad der er op og ned i sagen – med udgangspunkt i Gorrissen-Federspiels vurdering, udtaler De Konservatives Mai Mercado i pressemeddelelsen.

Når den sidste finansiering er på plads, kan de fire initiativer, som har været sat i bero, komme i gang igen.

Det omfatter blandt andet to nye udslusningsfænglser og flere skærpede sikkerhedspladser til de farligste indsatte.

Den store overskrift, da aftalen blev præsenteret første gang, var, at partierne var enige om at leje af 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge.

Det var oprindeligt meningen, at pladserne kunne være taget i brug i 2023. Men den tidsplan er skredet.

Årsagen er blandt andet, at traktaten mellem Danmark og Kosovo endnu ikke er endeligt ratificeret, og at ombygningen af fængslet tager længere tid end forventet.

- Aftalepartierne er enige om, at de første udvisningsdømte udlændinge skal sendes til afsoning i Kosovo, så snart det kan lade sig gøre, står der i aftaleteksten.

Aftalepartierne er enige om at afsætte 785 millioner kroner i 2023, 1040 millioner kroner i 2024 og 1368 millioner kroner i 2025.

Størstedelen af finansiering er afsat på Finansloven.

/ritzau/

  • Storstrøm Fængsel set fra luften. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik