Annonce
Lokal nyt

Langer ud efter formand: Usagligt og skandaløst!

John Brædder mener, det er "drønhamrende forkert", at der bliver langet ud efter Bo-Hus i sagen om Sundskolen.  Arkivfoto: Claus Hansen
John Brædder langer ud efter udvalgsformands udtalelser i forbindelse med seneste udvikling i Sundskolesagen. Jesper Blomberg giver igen.

SUNDBY: - Jeg har egentlig været påpasselig med at udtale mig om det, men at man som kommune nu i den grad udskammer en lokal arbejdsplads, der beskæftiger 100 mand og har eksisteret i 20 år. Det, mener jeg, er utilstedeligt.

Ordene stammer fra John Brædder, formand for Guldborgsundlisten. I torsdagens Folketidende kunne han læse formand for Børn og Skoleudvalget, Jesper Blombergs (DF) reaktion på, at nye skader er stødt til det halvfærdige byggeri på Sundskolen.

Jesper Blomberg sagde i den forbindelse, at dem med røde ører burde have endnu mere røde ører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sårbar og våd tid

John Brædder har tidligere været kritisk overfor måden sagen blev håndteret på. Det er han stadig.

-  Først og fremmest vil jeg gerne pointere, at situation i mine øjne kunne være undgået.

Som John Brædder tidligere har givet udtryk for i forbindelse med konkursen, mener han, at Guldborgsund Kommune burde have bevilget flere penge som følge af de ekstraudgifter, covid-19 og inflationen foranledigede. Som det skete i tilfældet med Gråkjær A/S, der byggede den nye arena, Guldboxen.

- Det gør man ikke, så virksomheden går i betalingsstandsning og byggepladsen forlades på et meget sårbart tidspunkt. I december og januar falder der knap 200 millimeter regn i en situation, hvor man var i gang med at lægge 14 kilometer tagpap. Det er helt naturligt, at vand siver ind og byggeriet får skader som følge af det. Nu prøver man så at kaste det totale ansvar på bygherre. Det er i mine øjne utilstedeligt, og jeg synes, de udtalelser, der er kommet i den forbindelse, er en skandale. Ligefrem usaglige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Yderst ansvarspådragende

Til det siger Jesper Blomberg:

- Hvis John Brædder er fagmand og ved, at 200 millimeter regn kan lave de skader, jeg har set med mine egne øjne, så skulle han måske selv have bygget skolen.

Hvis John Brædder er fagmand og ved, at 200 millimeter regn kan lave de skader, jeg har set med mine egne øjne, så skulle han måske selv have bygget skolen.

Jesper Blomberg (DF), formand for Børn og Skoleudvalget.

Han påpeger, at der er udbetalt efterbevillinger til Bo-Hus.

- I oktober 2022 udbetaler Guldborgsund Kommune et millionbeløb, som skulle afhjælpe prisstigningerne. Efterfølgende skulle han dokumentere de prisstigninger. Som bygherre skal vi have syn for sagen. Det fik vi ikke. Samme billede tegnede sig i forhold til de rapporter, som skulle dokumentere, at der var kvalitet i byggeriet. De kom heller ikke. Det er yderst ansvarpådragende.

Bo Jørgensen mener, at dialog kunne have afhjulpet det. Men jeg kan lige så godt sige, at end ikke dialog kunne have afværget de skader, der er tale om. Det fremgår også af syns og skønrapporten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kunne have haft en skole

John Brædder tilføjer, at der ved store byggerier, altid vil være fejl og mangler, som entreprenør efterfølgende retter op på.

- Det får man ikke mulighed for. Og man kan jo ikke påstå, at bygherre ikke har bevist, at han kan bygge stort. Det har han gjort både lokalt, til kommunens tilfredshed og i andre kommuner. Så det er i mine øjne en skandale, der skaber dårlig omtale til Guldborgsund Kommune. Nu står vi med en kæmpe regning, der sandsynligvis æder anlægsbudgettet for de kommende år op. Vi kunne have haft en skole fuld af glade børn og et bedre ry, slutter han.

  • John Brædder mener, det er "drønhamrende forkert", at der bliver langet ud efter Bo-Hus i sagen om Sundskolen.  Arkivfoto: Claus Hansen
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud