Annonce
Lokal nyt

Skal køre ud oftere

Arkivfoto Foto: David Arnholm

Mobile politistationer skal mere i brug: Betjente mener det er spild af tid

I disse dage skærpes kravene til politikredsenes brug af mobile politistationer.

Hidtil har landets politikredse skullet køre ud med de særligt byggede mobile politistationer mindst to gange om ugen.

Fra 1.august skal de ud og køre hver anden dag. Og det er spild af tid og gode politikræfter, lyder det nu fra flere betjente, skriver DR Nyheder.

- Politiets opgaver er meget forskellige og det kan give god mening at se borgerne i øjnene, men det skal ikke være hver anden dag, at mobile politistationer skal køre ud.
- Langt hen ad vejen oplever vi, at det er spild af tid, mener Per Svanegaard, tillidsrepræsentant for betjentene i Fyns Politi, til dr.dk.

En opgørelse, som DR Nyheder har fået fra landets 12 politikredse, viser, at de mobile politistationer typisk står placeret ved dagligvarebutikker i mindre byer, ved skoler eller mindre byfester.

Af 120 besøg med politiets mobile politistationer i maj blev mindst 30 af dem placeret ved eksempelvis Fakta, Netto og Super Brugsen i mindre byer. 10 gange stod de mobile politistationer ved en skole og 10 gange ved en byfest eller 'Open by night', som typisk er en handelsdag i en provinsby, hvor butikkerne har gode tilbud og længe åbent.

Politiassistent ved Fyns Politi i Svendborg, René Haahr, har svært ved at se fidusen i, at politiet skal bruge tid på at stå foran supermarkeder.

- Det er spil for galleriet og spild af tid at køre en bus hen foran et supermarked, stå der to timer for at pakke sammen igen og køre hjem. Og så foran et supermarked, hvor folk i forvejen har travlt, fordi de skal købe ind, siger René Haahr til DR Nyheder.

Rigspolitiet har ingen opgørelser af, hvor mange besøgende de mobile politistationer har haft, siden de blev indført ved lov i efteråret 2018. Rigspolitiet skriver i en aktindsigt til DR Nyheder, at det kan svinge fra 'ganske få til flere hundrede besøgende'.

De nye mobile politistationer et i Politiforbundets fagblad blevet omtalt med øgenavnet 'klap en betjent'.

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, advarer mod, at de mobile politistationer bliver sidestillet med almindeligt politiarbejde.

- Det kan måske have en værdi for børn at se, at politibetjente er almindelige mennesker. Men jeg tror, det er begrænset, hvilken værdi det har at stå foran Netto i to timer, siger Claus Oxfeldt til DR Nyheder.

Landets politikredse må selv bestemme, hvor de kører hen, bare de er i brug mindst hver anden dag.

Claus Oxfeldt understreger, at hver gang en mobil politistation skal ud, må andre opgaver sættes på pause.

- Det har en værdi, at vi kommer ud flere steder i landet. Jeg er bare sikker på, at værdien er større ved at være der fast, det nytter ikke at vi kommer forbi hver tredje måned i to timer, siger Claus Oxfeldt.

De mobile politistationer kan ifølge flere tillidsrepræsentanter og Politiforbundets formand give rigtig god mening i de situationer, hvor der er sket en konkret, voldsom hændelse eller andet, der skaber utryghed.

Her kan de mobile politistationer sørge for hurtig information til borgerne og nem adgang til politiet.

I dansk politi fremhæver flere brugen af mobile politistationer ved episoder som da to unge mænd døde af en overdosis og lokalsamfundet følte sig utrygge.

- Der er brugt meget energi på at tale de mobile politistationer ned, men de kan bruges rigtig godt til større events eller som informationstavle ved en ulykke. Politikerne skal bare ikke tro, at det er det samme som 1990’ernes nærpolitistationer, hvorfra politiet kunne rykke hurtigt ud og gøre responstiden kortere.
- Men når de bliver brugt konstruktivt og med omtanke giver det rigtig god mening, siger Poul Buus, formand for Politiforbundet Nordjylland, til DR Nyheder.

Kim Christiansen er politidirektør i Københavns Vestegns Politi, men taler også på vegne af Rigspolitiet, når han siger, at mobile politistationer er et godt redskab for dansk politi.

- Politiarbejde er én stor prioritering. Der er ikke ressourcer nok, og det tror jeg aldrig nogensinde vi vil få. Derfor må man i de enkelte kredse tilrettelægge dette her, så det giver mening under hensyn til, hvad man har af andre hastende opgaver, siger Kim Christiansen.

I en mail til DR Nyheder oplyser Rigspolitiet, at de mobile politistationer løbende bliver evalueret.

- Ordningen følges og evalueres kvartalsvis. Anvendelsen drøftes løbende på tværs af politikredsene og i relevante ledelsesfora, skriver Rigspolitiet.

Det var den tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der i efteråret 2018 indførte mobile politistationer i landets politikredse og påbød politiet, at de skulle ud og køre mindst to gange om ugen for at skabe synlighed for borgerne. Et krav, der altså nu er steget til hver anden dag.

I forbindelse med implementeringen af politikredsenes mobile politistationer blev det med bred politisk enighed aftalt at tilføre i alt 150 flere politibetjente frem mod 2020 til det lokale og tryghedsskabende politiarbejde herunder bemanding af de mobile politistationer.

Arkivfoto Foto: David Arnholm
  • David Arnholm
    Arkivfoto Foto: David Arnholm
  • David Arnholm
    Arkivfoto Foto: David Arnholm
Annonce
Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne