Annonce
Lokal nyt

Victor fra Horslunde bygger kunstnernes område på Roskilde

Victor Møller er ildsjælefrivillig på Roskilde Festival, hvor han er med til at bygge det lounge-område, hvor kunstnerne kan slappe af mellem deres optrædener. Privatfoto
Victor Møller, der stammer fra Horslunde, er en af de mange frivillige på årets Roskilde Festival. Han nyder fællesskabet med de andre frivillige og bruger en stor del af sin sommerferie på festivalen.

Ildsjælefrivillig. Alene titlen fortæller, at her er en mand, som vil gøre meget for at hjælpe til på Roskilde Festival.

Og festivalen ved domkirkebyen er da også i den grad krøbet ind under huden på Victor Møller, der stammer fra Horslunde, men nu bor i København.

Siden han debuterede som festivaldeltager og -frivillig i 2016, har han været med hvert år - og det var også her, han i 2019 mødte sin kæreste. Kæresten er naturligvis også med i år, men han ligger ude på campingområdet, mens Victor bor i den såkaldte soveby, hvor mange af de frivillige bor under lidt bedre forhold i skurvogne med adgang til både varmt bad og toiletter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammenholdet lokker

Victor Møller har også prøvet at ligge ude på campingområdet et enkelt år, men sammenholdet med de andre frivillige trækker mere.

- Det er mange af de samme mennesker, man møder fra år til år, og jeg kan godt lide kombinationen af at arbejde og have fri. Vi laver også alle mulige sociale arrangementer sammen om aftenen. Den anden aften var der for eksempel musikbingo. Og selvom der måske er nogle trælse opgaver indimellem, så er det fællesskabet, der trækker.

- Jeg kan godt lide musikken, og selvfølgelig skal jeg høre de store navne, men det er mere fællesskabet og det sociale i det, der er interessant for mig, forklarer Victor Møller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bygger lounge-område til musikerne

Arbejdet består for hans vedkommende i år i, sammen med en række andre frivillige, at bygge det lounge-område - eller backstage-område om man vil - hvor musikerne kan mødes og lade op eller slappe af før og efter, de skal på scenen. Det ligger tæt ved Orange Scene, og Victors arbejde begyndte længe før, musikken for alvor brager ud af højtalerne.

- Jeg tager to uger fri fra arbejde og bruger på det. For mig er Roskilde blevet en del af min sommerferie, fortæller han.

Arbejdet med at bygge backstage-området op er inddelt i tre grupper, for der er et område til henholdsvis "light", "medium" og "heavy" - alt efter hvor højt, kunstnerne er placeret på den musikalske stjernehimmel.

- Der skal blandt andet sættes lys op og males kasser. Der er mange, mange opgaver, og hvis nogle af kunstnerne har nogle specielle ønsker, så er det også os, der sørger for det, fortæller Victor Møller.

Det betyder dog ikke, at de frivillige også kan se frem til at hænge ud sammen med musikerne. Den slags er nemlig ikke tilladt.

Når Roskilde Fesivalen er slut, tager Victor Møller hul på et nyt kapitel i sit liv. Han er nemlig lige blevet færdiguddannet som politibetjent og har fået job i det ridende politi i København.

  • Victor Møller er ildsjælefrivillig på Roskilde Festival, hvor han er med til at bygge det lounge-område, hvor kunstnerne kan slappe af mellem deres optrædener. Privatfoto
Annonce
Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning