Annonce
Lolland

Åbner Mona op som jazzet restaurant

Mona Lisa har lagt gulvtæppe til mange høje hæle og høje promiller. Nu rykker jazzen ind. Foto: Jan Knudsen

Restaurant Tempus vil servere grill-menu i gammelt diskotek under jazzen.

Minderne om svundne tider på Diskotek Mona Lisa vil få et vemodigt smil frem på læben hos mange maribonitter.

Diskoteket har været lukket siden marts 2018, men forinden da har mange generationers unge drukket deres første drinks, kysset deres første kys og styret deres første brandert gennem menneskehavet til tonerne af datidens hotteste hits.

Indehaver Michael Madsen har nu fået nyt fokus med den stilede Restaurant Tempus på førstesalen, mens salen nedenunder, hvor diskoteksrytmerne herskede, står tom.

Men fra på torsdag kan interesserede genoplive minderne og se, hvad der er blevet af det gamle diskotek. I anledning af den tilstundende jazzfestival har køkkenchef Martin Rommel fået en lys idé.

- Jeg synes, det er synd, at det ikke bliver brugt til noget. Så nu kan vi under jazzen have det tilbud - også til dem, der er dårligt gående - at de kan komme at spise en grillbuffet her, siger han.

Fra torsdag flytter han serveringen nedenunder og suspenderer a la carte-kortet til fordel for grillmad.

- Grillen stiller vi ud på fortovet, så duften kan lokke folk til. Og så har vi en stor buffet med tilbehør inde i hallen, fortæller Martin Rommel.

Idéen kom til ham i sidste uge, så de har ikke nået at booke live-musik. Men der vil være både blues og jazz i højttalerne.

- Vi får mange spørgsmål til det gamle Mona-lokale. Nu viser vi det frem, og så kan folk komme at mindes gamle dage, siger Rommel.

Martin Rommel og Michael Madsen er klar til at byde velkommen i baren på det gamle Mona i de tre dage, der er jazz i byen. Foto: Jan Knudsen

Disko-feberen skal ud

Monas gamle mahogni-barer knejser stadig i rummet med de velkendte spejlvægge bagved. Og herfra kan man i jazzdagene købe alt fra vin og øl til skarpe shots. Køkkenet har åbent fra klokken 11.30 til cirka 21, men baren kan have åbent til klokken 02 om natten.

- Det bliver lidt en prøveballon, siger indehaver Michael Madsen, der nu, hvor Tempus er begyndt at køre fornuftigt, er klar til at tage fat på endnu et projekt.

- Jeg ville gerne renovere rummet her, så det bliver pænt. Den der Mona-stemning skal ud, og så vil vi bruge det som et selskabslokale - et moderne alternativ til forsamlingshusene, siger han.

Renoveringen skal allerede i gang til efteråret.

- Det er lidt frustrerende for mig, at det bare står ubrugt hen. Men omvendt er det bare blevet brugt fredag og lørdag de seneste 35 år. Men det kunne være rart at finde en anvendelse for det, siger Madsen.

Han tænker, at lokalet også kan bruges til standup, musik og foredrag.

- Jeg har nogle gutter, der plager mig hver eneste uge, om vi ikke skal lave nogle store fester her. Men man skal også være forsigtig i forhold til Tempus' udtryk og det, vi har bygget op deroppe, siger han.

Planen er dog, at den lidt bedagede disko-feber skal ud af salen.

- Gulvtæppet skal af, vi skal have lavet nogle vinduer, så der ikke er så mørkt, og så skal sofaerne ud, så det bliver et regulært rum, fortæller Michael Madsen og lader blikket glide hen over de magelige sofaer med det spraglede 1990'er-mønster, hvor mangt en drink og andre gode sager er endt gennem tiden.

Indtil videre bliver det slidte gulvtæppe med Mona Lisas falmede ansigtstræk dog på, så nostalgien kan få frit løb under jazzen på torsdag, fredag og lørdag.

- Nu må vi se. Hvis grundlaget er der, kan det sagtens være, at vi finder på at gøre mere af den slags, siger Michael Madsen.

  • Mona Lisa har lagt gulvtæppe til mange høje hæle og høje promiller. Nu rykker jazzen ind. Foto: Jan Knudsen
  • Martin Rommel og Michael Madsen er klar til at byde velkommen i baren på det gamle Mona i de tre dage, der er jazz i byen. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt