Annonce
Lolland

Cykelstier er blevet en eksportsucces

ByogLandskab bruger for eksempel erfaringerne fra Nakskov til at kombinere udvikling af byrum, mobilitet og cykelfremme i britiske byer. Foto: Grafik: ByogLandskab

ByogLandskab eksporterer med succes lokale løsninger på cyklisme til ind- og udland.

NAKSKOV Virksomheden ByogLandskab, som har kontorer i både Nakskov, København og Aarhus, har lavet mange projekter i Nakskov. Det gælder højvandssikring af Havnegade, badebroen, ringstien, skovrejsning og cykelrutenettet.

- Det er vi taknemmelige for, og det er der flere grunde til, fortæller Elise Sydendal, der arbejder med administration og processer for ByogLandskab, i en pressemeddelelse.

- Først og fremmest er det det, vi lever af. Men det er også det, vi lever for. For medarbejderne i ByogLandskab har en særlig relation til Nakskov og Lolland-Falster - nogle af os er vokset op her, andre er blevet påvirket i deres job.

- Desuden har det vist sig at være en ganske god eksportsucces, fortæller hun.

Klimatilpasning, investeringer, grøn omstilling og cyklens rolle i fremtidens transport er nemlig på dagsordenen overalt i Danmark og i udlandet, og det giver stor travlhed i virksomheden, oplyser hun.

- Vi arbejder med cykelturisme, overdækning af supercykelstier, hvor der produceres strøm fra solceller, og vi er engagerede i cykeludviklingen i København, hvor borgerrepræsentationen har besluttet, at byen skal være verdens bedste cykelby.

Samtidig samarbejder virksomheden med andre rådgivningsvirksomheder der, hvor løsningerne i Nakskov har vist sig brugbare i udlandet.

- Mange har nemlig lagt mærke til, at et af landets mest succesfulde cykelprojekter er gennemført i Nakskov i en periode, hvor økonomien tillige har været udfordret, fortæller hun.

På den viste visualisering (foroven, red.) ses et eksempel på, hvordan BygogLandskab bruger erfaringerne fra Nakskov til at kombinere udvikling af byrum, mobilitet og cykelfremme i britiske byer.

- I mange britiske byer - selv i større universitetsbyer - er der kun få cykelstier, men der opleves lige nu et nyt, stort fokus på cyklens rolle. I sådanne tilfælde, hvor der er en form for efterslæb, giver det god mening at udnytte og eksportere de billige anlægsmetoder, der er udviklet i Nakskov.

På den viste visualisering er de farvede overfladebelægninger, der er gennemtestet i Nakskov, anvendt.

- Men de anvendes og farvesættes naturligvis i respekt for de bymiljøer, som de indgår i, understreger hun.

Cykelnet i særklasse

Ifølge Elise Sydendal er cykelrutenettet i Nakskov desuden i international særklasse.

- Som det eneste sted i Danmark er cykelstierne røde ligesom i Holland. Det er kun lykkedes på grund af et godt og innovativt udviklingssamarbejde mellem Park og Vej og vores virksomhed.

Den største succes i Nakskov er imidlertid det markante fald i alvorlige ulykker med cyklister, pointerer hun.

- Inden arbejdet gik i gang, skete der over 20 alvorlige ulykker om året. Det er nu reduceret til tre.

I det kommende halve år vil der derfor komme flere delegationer til Nakskov og Lolland for at se nærmere på projekterne, oplyser hun. Det er forskere, fagfolk og kommuner fra ind- og udland, der er interesserede i blandt andet at prøvecykle forskellige cykelstityper og se på tekniske løsninger.

- I den forbindelse vil vi gerne i kontakt med nakskovitter, der vil være med til at fortælle de gode historier om en af Europas bedste cykelbyer. Det er vigtigt for os, at de, der bruger de røde cykelstier i deres hverdag, kan fortælle deres ærlige version - som kan gøre os klogere på udviklingen af fremtidens cykelinfrastruktur.

Ifølge Elise Sydendal står virksomheden nu overfor at opruste både i Nakskov og København.

- Vi har fået opbygget nogle stærke muskler, så vi har fået mere mod og tør satse.

  • ByogLandskab bruger for eksempel erfaringerne fra Nakskov til at kombinere udvikling af byrum, mobilitet og cykelfremme i britiske byer. Foto: Grafik: ByogLandskab
Annonce
Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver