Annonce
Lolland

- DET VAR ET FUCKING GODT SLAG!

Ida var med på golfskolen sidste år, men har ikke plads i kalenderen til at spille golf i fritiden. Hun har det dog et enormt sjovt på sommerferieaktiviteten. Foto: Ingrid Riis
I næste uge bliver sommerferieaktiviteter byttet ud med skoleskemaer, men nogle foreninger holder stadig kommunens børn og unge aktive.

MARIBO: Når længden af golfkarrieren kan tælles på en enkelt hånd, måske med hjælp fra den anden, er det ikke nødvendigvis den letteste opgave at skulle ud og spille rigtig golf på Maribo Sø Golfklubs par 3-bane. Ida og Ella går dog til udfordringen uden at kny.

36 børn har meldt sig til golfskole hos Maribo Sø Golfklub, og nogle er forholdsvis uerfarne - som de to piger - mens andre allerede er medlem, eller har spillet golf flere gange. På par 3-banen er deltagerne delt op i hold af erfarne spillere og de næsten nye. De erfarne hjælper de nye med at vælge den rigtige golfkølle, og med gode råd til de enkelte slag.

Tirsdagens lille golfmatch fandt sted i tung sommervarme, og så er det godt, når nogle af de store deltagere tager de mindres golftasker på ryggen og hjælper med at slæbe. Foto: Ingrid Riis

Enten er det en god coaching, ellers har pigerne bare talent for lige netop denne sport, for de mestrer deres slag ganske imponerende. Hver spiller har ti slag til at nå hullet, og det klarer begge piger flot. Faktisk klarer Ella på andet hul at slå golfbolden i på bare to slag - nummer to kommer et par meter væk fra greenen, hvor bolden har lagt sig modsat udslagsstedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kort efter er det Idas tur på næste hul, og igen skyder bolden flot gennem luften.

- Det var et fucking godt slag, lyder det med tilfredshed fra den unge spiller, der for anden gang deltager i en golfskole.

Mere ferie, tak

Både Ida og Ella var også med sidste år, og de nyder dagene sammen med nye som gamle kammerater.

- Bare det at få lov til at slå en masse bolde er sjovt, slår Ida fast.

Bolden er på vej til det helt rette sted - ned i hullet ved flaget. Foto: Ingrid Riis

Selv om begge nyder spillet, er der dog ikke nye medlemmer på vej til den lokale golfklub. Fritiden er allerede fyldt med håndbold, fodbold og perlerække af andre aktiviteter. Måske mindre skole var løsningen, lyder journalistens forslag?

- Ja, og mere ferie, lyder det fra Ella.

Julius og Viktor har begge mere erfaring, og er medlemmer i klubben. Julius har spillet i et år, og Viktor op mod fem år, dog med lidt pause indlagt.

Viktor må ned på knæ for at undersøge hvordan bolden vil trille på vejen mod hullet. Foto: Ingrid Riis


Det er samvær og godt selskab, og du får en masse venner her. Du går rundt i grupper, og så slutter du af i klubhuset med en sodavand. Det er så hyggeligt. Klubbens ældre spillere gør det samme, de drikker bare øl.

Viktor, deltager på golfskolen


Man ser hurtigt at de to spillere bruger mere tid til at vurdere hvert enkelt slag, ikke mindst når der skal puttes. Her er der erfaring fra masser af andre ture rundt med golfbag på det naturskønne område ved Maribosøerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hyggen er vigtig

Selv om de to drenge altså normalt kommer i klubben, har de med glæde deltaget i sommerskolen. For golf kan nemlig noget, som måske kommer bag på mange. Det kan skabe gode kammeratskaber. For nok kæmper spillerne ofte mod hinanden på banen, men på banen udvikles gode venskaber.

Mens Julius slår kan Ella nå at tage lidt vand i varmen. Foto: Ingrid Riis

- Golf giver dig mulighed for at være sammen med dine venner, forklarer Julius, som bakkes op af Viktor:

- Det er samvær og godt selskab, og du får en masse venner her. Du går rundt i grupper, og så slutter du af i klubhuset med en sodavand. Det er så hyggeligt. Klubbens ældre spillere gør det samme, de drikker bare øl.

Som det lille holds to erfarne spillere kan drenge også fortælle, at golf kun er vanskeligt lige når man starter med at spille.

36 børn og unge deltog i golfskolen på Maribo Sø Golfklub i denne uge. I næste uge venter skolen atter. Foto: Ingrid Riis

- I begyndelsen er det svært at lære teknikken, men når først du har lært den, så er det rigtig sjovt, forklarer Julius.

Samtidig er det en sport, hvor det betaler at øve sig.

- Du kan hele tiden blive bedre i dit spil. Selv om du er professionel, er der noget som du kan træne på og gøre bedre, slår Viktor fast. Han er ikke bleg for at bruge adskillige timer på banen dagligt, hvis ellers muligheden byder sig.

Det er ikke altid nemt at komme op, hvis bolden først er havnet i bunkeren, men også her viste de unge spillere masser af talent. Foto: Ingrid Riis

Boldene er slået ud fra hullet, som de fire spillere er noget til, og det er tid til næste slag.

- Nu skal I bare have lidt gang i benene, lyder det fra Julius til de to piger på holdet, mens sommerskolen langsomt nærmer sig sin afslutning.

  • MAR børnegolf-2
    Ida var med på golfskolen sidste år, men har ikke plads i kalenderen til at spille golf i fritiden. Hun har det dog et enormt sjovt på sommerferieaktiviteten. Foto: Ingrid Riis
  • MAR børnegolf-18
    Tirsdagens lille golfmatch fandt sted i tung sommervarme, og så er det godt, når nogle af de store deltagere tager de mindres golftasker på ryggen og hjælper med at slæbe. Foto: Ingrid Riis
  • MAR børnegolf-10
    Bolden er på vej til det helt rette sted - ned i hullet ved flaget. Foto: Ingrid Riis
  • MAR børnegolf-7
    Viktor må ned på knæ for at undersøge hvordan bolden vil trille på vejen mod hullet. Foto: Ingrid Riis
  • MAR børnegolf-11
    Mens Julius slår kan Ella nå at tage lidt vand i varmen. Foto: Ingrid Riis
  • MAR børnegolf-12
    36 børn og unge deltog i golfskolen på Maribo Sø Golfklub i denne uge. I næste uge venter skolen atter. Foto: Ingrid Riis
  • MAR børnegolf-17
    Det er ikke altid nemt at komme op, hvis bolden først er havnet i bunkeren, men også her viste de unge spillere masser af talent. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt