Annonce
Lolland

FÅR VIGTIG FORMANDSPOST

Kirsten Sydendal (til højre) er nyvalgt formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, her sammen med den afgående formand Dorthe Winther. Privatfoto
Det sidste år har Kirsten Sydendal fra Fejø været næstformand i Sammenslutningen af Danske Småøer. I lørdags blev hun valgt til formand.

FEJØ: Indtil i lørdags var Kirsten Sydendal fra Fejø næstformand i Sammenslutningen af Danske Småøer i et år. Ved generalforsamlingen lørdag blev hun valgt til formand for sammenslutningen.

Dorthe Winther fra Omø ønskede efter 12 år som formand og inden da ni år som næstformand ikke at genopstille. Der var ingen modkandidater, hverken til posten som formand eller næstformand.

- Det lå i kortene, at den der blev valgt til næstformand sidste år, var den, der havde chancen for at få Dorthes plads, fortæller Kirsten Sydendal fra Fur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godt klædt på

Selvom hun kun har været med i bestyrelsen det sidste år, har hun fulgt sammenslutningen de sidste 20 år. Hun har desuden været med til forskellige seminarer og repræsentantskabsmøder. Hun føler sig derfor godt klædt på, til at overtage ansvaret.

- Jeg har brugt det sidste år på at følge og iagttage Dorthe meget. Se hvordan hun har gjort tingene. Det har givet mig værdifuld indsigt at være så tæt på, fortæller Kirsten Sydendal.

Hun ønsker at fortsætte Dorthe Winthers professionelle og ordentlige måde at gøre tingene på.

- Der er ingen grund til at gøre tingene anderledes. Jeg vil følge de spor, hun har lagt. Altid velforberedt og med fakta på plads, høj troværdighed og med en udstrakt velvilje og imødekommenhed overfor andre, siger Kirsten Sydendal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ønsker almene boliger

Det vil være en blanding af emner der er i gang og nye emner, som Kirsten Sydendal skal stå i spidsen for.

- Det går ret godt med bosætning i øjeblikket. Der er generel stigning af befolkning på flere småøer, fortæller hun.

Men hun tror, at stigningen kunne være endnu højere, hvis der blev bygget almene boliger på øerne.

Færgen er vores livsnerve, vores landevej. Vi har ikke noget alternativ til vores færgerute, og det er slet ikke alle der kan trække udgiften fra over skatten. Vi er imod, at man skubber udgiften over på øboerne

Kirsten Sydendal

- Vi oplever, at helårshuse bliver solgt som flexboliger. Det gør, at nogle børnefamilier ikke kan betale. Dem, der har råd til at betale for hus nummer to, har flere penge, end dem der måske skal købe deres første ejerbolig, mener hun.

Det er en problematik, sammenslutningen også drøftede ved generalforsamlingen. Færgeforhold og priser på færgeoverfarter står også højt på listen over aktuelle emner. Ikke mindst på grund af de høje brændstofpriser for tiden.

- Færgen er vores livsnerve, vores landevej. Vi har ikke noget alternativ til vores færgerute, og det er slet ikke alle der kan trække udgiften fra over skatten. Vi er imod, at man skubber udgiften over på øboerne, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ønsker stærkt sekretariat

Kirsten Sydendal vil også gerne styrke sammenslutningens sekretariat. Lige nu er der ud over sekretariatslederen ansat en bogholder og en midlertidig kommunikationsmedarbejder. Kirsten Sydendal vil gerne finde en måde at beholde kommunikationsmedarbejderen på.

Økonomien til drift af sekretariatet kommer via en fast bevilling fra Ø-støtteloven, og det er Bolig- og Planstyrelsen, der kontrollerer om sammenslutningen opfylder deres mål- og resultatplan.

Og så er der en udfordring omkring turisme. Ovenpå to coronasomre, hvor mange af småøerne er blevet løbet over ende af turister, vil Kirsten Sydendal gerne kigge på, hvad man kan gøre, så øerne bedre kan rumme de mange sommergæster eller gerne forlænge sæsonen.

- Skal vi have alle biler over, eller kan vi gøre det lettere at leje cykler? Og så er der affald. Der kan være meget små øer, hvor kommunerne siger. I må selv bringe jeres sorterede affald over. Hvad gør man så med alt det skrald, turisterne afleverer? spørger hun. Det er et af de områder som ø-sammenslutningen og Folketingets Udvalg for Småøer følger tæt.

Lige nu ser hun frem til at samle den nye bestyrelse og få en god start med dem.

Kirsten Sydendal får følgeskab af en nabo, når hun skal til bestyrelsesmøder, for Birte Harritsø fra Femø er også valgt ind i bestyrelsen af Sammenslutningen af Danske Småøer

Kirsten Sydendal sammen med sin nye næstformand i Sammenslutningen af Danske Småøer, Bjarne Jepsen fra Aarø. Privatfoto

Sammenslutningen af Danske Småøer

Varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har mindre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune.

Den øverste myndighed i organisationen er generalforsamlingen, som består af en valgt øbo fra hver af de 27 øers beboerforeninger. 

De mindste øer i SaDS er Hjortø og Birkholm syd for Fyn med henholdsvis syv og ni beboere, mens den største ø er Orø i Holbæk Fjord med 968 beboere (tal for år 2021).

  • Kirsten Sydendal (til højre) er nyvalgt formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, her sammen med den afgående formand Dorthe Winther. Privatfoto
  • Kirsten Sydendal sammen med sin nye næstformand i Sammenslutningen af Danske Småøer, Bjarne Jepsen fra Aarø. Privatfoto
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Helikopter måtte redde mand til havs

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt