Annonce
Lolland

Fra tom grund til bivenlig park

Fra venstre er det Preben Jelsbak, formand for Højreby Turistkreds, som overrækker Årets Kulturpris 2021 til Helle Kjørup, Trine Øllegaard og Bent Hansen fra Park & Vej. Foto: Jan Knudsen

Lolland Kommunes Park & Vej-afdeling får Højreby Turistkreds' Kulturpris 2021 for den vilde natur og biodiversitet, de har skabt grobund for rundt om i hele kommuen.

SØLLESTED - Egentlig var vi på udkig efter en privat have, som skulle hædres med prisen, men nu er det altså jer, som får den. Og I har virkelig fortjent den pris, lød det fra Preben Jelsbak, formand for Højreby Turistkreds, da han forleden overrakte Kulturprisen 2021 til tre repræsentanter fra Lolland Kommunes Park & Vej-afdeling.

Prisoverrækkelsen finder sted på adressen Højskolevej 66 i Søllested. Umiddelbart blot en tom grund omkranset af gamle træer, og hvor naturen er ved at holde sit indtog.

Men bag den temmelig anonyme matrikel gemmer sig historien om et holdningsskifte i den måde, kommunen håndterer de tomme grundes fremtid på. Og det er netop det, Kulturprisen vil honorere.

- Bindingsværkshuset, der indtil sidste sommer stod på grunden, blev opkøbt af Lolland Kommune med henblik på nedrivning. Herefter er normal procedure, at kommunen sælger grunden, primært som fremtidig landbrugsjord. Hvis det ikke lader sig gøre, plejer vi at så græs og blot holde det i en rimelig højde, fortæller Bent Hansen Fra Park & Vej.

Men som en ny strategi er Park & Vej begyndt at overgive nogle af disse usælgelige grunde til naturen.

- Her på grunden vil vi anlægge nogle stier og grave et paddehul og ellers lade naturen råde så meget som muligt. På den måde håber vi at skabe en lille naturpark, hvor insekter og sommerfugle vil have gode levevilkår, og hvor vi mennesker kan nyde naturen - og kulturen, for det er jo en naturpark skabt på menneskelige vilkår, forklarer Helle Kjørup fra Park & Vej.

Vild med Vilje

Inden for det sidste år har Park & Vej anlagt omkring 10 små naturparker rundt om i kommunen på jordstykker, som står tilbage efter nedrivninger.

- Vi vil gerne med ind over og være med til at skabe endnu flere af den slags områder, hvor biodiversiteten fremmes. Det ligger helt på linje med, at Lolland Kommune er en "Vild med Vilje"-kommune, hvor det netop handler om at udlægge områder til natur og biodiversitet, siger Trine Øllegaard fra Park & Vej.

Læs også artiklen "Nymalet villa pynter nu på Søllesteds hovedgade"

Årets Kulturpris

Uddeles hvert år af Højreby Turistkreds
Uddeles sammen med prisen til Årets Hus og Årets Forskønnelsespris
Uddeles for initiativer i Søllested og omegn, som før 2007 udgjorde Højreby Kommune
Prisen til Årets Hus 2021 er rykket til næste år, da kandidaterne stadig er under ombygning

  • Fra venstre er det Preben Jelsbak, formand for Højreby Turistkreds, som overrækker Årets Kulturpris 2021 til Helle Kjørup, Trine Øllegaard og Bent Hansen fra Park & Vej. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster