Annonce
Lolland

Frygter for den gradvise oplukning

Mette Hemmingsen er bekymret for udsigten til, at hendes børn måske skal gå i skole på forskudte tider i løbet af dagen. - Så er det en ny situation igen, og så kan jeg i hvert fald ikke passe mit eget, siger hun. Lige nu har hun en revisor til at udrede, om hun kan få glæde af en af regeringens hjælpepakker. Hun er selvstændig fodplejer, og derfor ligger hendes arbejdsliv helt stille. - I næste uge finder jeg ud af, om jeg kan få hjælp eller må dreje nøglen, fortæller hun. - Det er meget frustrerende, og jeg svinger mellem at tænke, at det skal nok gå og det modsatte. Foto: Jan Knudsen

Livet er fundet ind i en ny gænge, men snart bliver den måske også ændret.

HORSLUNDE En kold vestenvind suser gennem landsbyen og får mig til at overveje små hop på stedet, mens jeg venter på fotografen foran den ikoniske bager med den sødeste betjening og de bedste kager.

Imens kan jeg betragte, at nok er store dele af samfundet lukket ned, men brød og kager går hverken det lokale erhverv eller de lokale i landsbyen ned på. Der er en jævn trafik af folk, som holder ind og henter forsyninger i papirposer og papæsker.

I hækken overfor, som omkranser Horslunde Selskabslokaler - der ligesom så meget andet er lukket ned, er blomsterne sprunget ud. De gule forsytia sender min tanker hen mod den snarlige påske, hvor det skal vise sig, om de sidste ugers indsats med at holde afstand, blive hjemme, spritte hænder og lukke ned har virket. Vi ved det ikke endnu.

Som Rasmus Karkov for nylig skrev i en artikel i Berlingske: "Det eneste, man med sikkerhed synes at vide om den fjende, vi er oppe imod, er, at alting sker med de knap fjorten dages forsinkelse, fra smitten rammer, til man måske ikke længere kan trække vejret selv".

I mandags talte statsminister Mette Frederiksen (S) så om muligheden for at begynde en gradvis oplukning af det danske samfund efter påske. Når den forhåbentlig grønne kurve, ikke røde, har toppet. Men efter uger i isolation vækker det usikkerhed og bekymring.

Vil det få det til at gå løs? Være forgæves? Speede virussen op? Sådan lyder de åbne spørgsmål, som ikke lader sig besvare på forkant, da jeg banker på dørene i Horslunde og passer folk op på gaden.

Horslunde er tredje stop i landsbyer på Vestlolland. Første stop var Arninge, andet var Dannemare. I Horslunde ligger både institutioner, skoler, købmand, brugs, bager og et bosted med nye akutsengepladser. Foto: Jan Knudsen

Familietid på FaceTime

Jeg og fotografen lægger ud hos Ole Bruun, som er ved at løfte plantesække fra sin bil over i en trillebør. Han puster tydeligt udfordret. Han er syg af knoglemarvskræft på femte år.

- Så jeg er jo i risikogruppen, siger han.

Han har derfor ikke været meget omkring i den sidste tid.

- Jeg kommer ikke hos bageren eller i brugsen.

Han kommer kun på Roskilde Sygehus hver 14. dag for at få sin kemobehandling, men hvor han før kunne sende en sms til sine voksne børn i København og spørge, om han skulle fortsætte ind til dem bagefter til en bid aftensmad sammen, ja, så går turen nu bare hjem.

Familietid er blevet noget, der foregår på FaceTime.

Men heldigvis behøver ikke alt at ligge stille for Ole Bruun, som også er formand for Horslunde og Omegns Landsbylaug. Selv om der hverken er arrangementer eller aktiviteter, arbejdes der lige nu på telefon og mail med et nyt projekt med at lave et besøgscenter for afprøvning af energitiltag i Saften.

- Så jeg er stadig aktiv for min landsby, så langt kræfterne rækker.

Ole Bruun tror, at nedlukningen er den rigtige ting at gøre, selv om han både savner kontakt med andre og føler sig ufri, og den gradvise oplukning er han usikker på.

- Jeg tror, det er vigtigt, at vi holder pause længe nok, siger han.

- Jeg kan godt være bekymret for, om vi kommer til at åbne for hurtigt og glemmer respekten med at holde afstand og passe på hinanden.

Længere ned ad vejen får vi gennem en rude øjenkontakt med Susanne Jeppesen, som vi kan se taler i telefon. Jeg banker på. Hun kommer ikke ud. Måske har hun travlt? Måske har hun ikke lyst? Vi tripper lidt foran huset, usikre på, om vi skal vente eller gå. Men så kommer hun pludselig ud. Har fået afsluttet sin telefonsamtale.

For Susanne er den største forandring, at hun ikke længere kan tage toget ind til sine døtre og sit barnebarn i København.

- Jeg vil gerne kunne tage mig af mine forældre, derfor har jeg sat kontakten med mine døtre og mit barnebarn på pause, fortæller hun.

Desuden er toget ikke længere en option. Så skal hun nogen steder, må hun låne sin fars bil. Det gør hun en gang om ugen. Hun har nemlig lige, efter 10 år på overførselsindkomst, fået et fleksjob med rengøring tre timer om ugen i København, så hun skal derind, familiebesøg eller ej.

Men ellers plejede Susanne i forvejen at holde sig meget for sig selv.

- Jeg er ikke så specielt social, fordi jeg lider af social angst.

Med det bliver nu nok alligevel meget godt, at der måske snart skal åbnes lidt op, mener hun.

- Jeg tror, at der er mange forældre med børn, der er ved at få svip. Det er min datter, og hun er super god til at stimulere sin fireårige datter, men hun har også sit arbejde at passe. Så det har været lidt stramt, siger hun.

- Men det kræver, at folk stadig bliver ved med at tage hensyn og holde afstand.

Livet er ikke længere, som vi kendte det. Ikke siden patient nul kom retur til Danmark fra en skiferie i Italien, danskere i stigende omfang viste sig smittede, blev sat i karantæne, og de første børnehaver og skoler blev lukket ned.
Især ikke siden statsminister Mette Frederiksen (S) påbegyndte rækken af pressemøder med meddelelse på meddelelse om nye midlertidige tiltag i forebyggelsen og bekæmpelsen af covid-19. Begrænsninger på antal forsamlede. Nedlukninger af børnehaver, skoler, kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud, frisører, cafeer og restauranter. Påbud om hjemmearbejde til offentligt ansatte i ikke-kritiske funktioner. Opfordring til hjemmearbejde til privat ansatte. Lukning af landets grænser. Imens stiger antallet af smittede, indlagte, kritisk syge og døde - og antallet af hjemsendte og fyrede lønmodtagere og konkurstruede selvstændige. Så hvordan opleves livet mon nu?

Ole Bruun glæder sig over at bo i en landsby, hvor "vi har alt det, vi skal bruge". Men det er ikke ham, der handler ind. Det gør hans kone. - Jeg er jo i risikogruppen, siger han. Han er bekymret for, om vi åbner for hurtigt. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Er lige landet i det her

Vi fortsætter vores færd. En bil svinger ind på parkeringspladsen ved legepladsen.

- Vi ville gerne til en rolig by, hvor der ikke er så mange ude, fortæller Kathrine Jensen, som er kørt til Horslunde fra Sakskøbing med sine to små drenge, Julian på fem år og Jaymie på to år.

- Jeg synes, at det er lidt hårdt for børnene, men jeg nyder den ekstra tid med dem, siger hun.

Kathrine læser til pædagog på Professionshøjskolen Absalon i Nykøbing, men fordi hun også er social- og sundhedshjælper, kan hun risikere at blive kaldt ind til beredskabet.

- Det gør jeg gerne, men det skal fungere med mine to drenge.

På hjørnet længere fremme bor Lis Dahl. Hun er pensionist, hendes mand arbejder med byggeri, solo, lige nu på Rømø, så deres hverdag er uforandret. Bortset fra at Lis også er spejderleder for FDF-spejderne i Nakskov, som ligger stille - på nær med planlægningen af årets sommerlejr.

Hun synes, det er for tidligt at åbne op efter påske.

- De siger, at de ikke har set toppen endnu, så jeg tænker, det er lidt selvmodsigende, siger hun.

Foran købmanden er 71-årige Hanne Rasmussen ved at stige på sin cykel. Hun er pensionist, men også fortsat selvstændig med sit eget firma med privat hjemmehjælp. For tiden hjælper hun tre ældre med indkøb.

- Jeg spritter håndtag og hænder, inden jeg går ind, holder afstand og er meget påpasselig - og de folk, jeg kommer hos, kommer ikke ud af døren. Så jeg er ikke bange for at blive smittet, siger Hanne Rasmussen.

Hun påpeger, at risikoen desuden er større i byer end i landsbyer, og netop derfor mener hun, at det måske er lige lidt for tidligt at snakke om at åbne op.

- Man skulle måske vente en måned mere, siger hun.

Mette Hemmingsen er på vej til bageren med sine fire børn, Nicolai på 13 år, Sisse på 11 år, Tilde på 7 år og Alma på 5 år.

- Vi har det godt, vi laver lektier, spiller spil, bager, tegner, laver påskepynt og gækkebreve, fortæller hun.

Den første uge var hård med børn hjemme og en nystartet virksomhed med fodpleje lukket ned. Det udløste travlhed med at orientere sig i økonomien, mange opkald fra bekymrede ældre og pårørende og behov for en ny hverdagsrytme. Nu er familien fundet ind i en gænge, og netop derfor kan Mette ikke rigtig overskue udsigten til en gradvis oplukning med børn i skole på måske skiftende tider.

- Nu er vi lige landet i det her.

Hanne Rasmussen driver som 71-årig fortsat privat hjemmepleje. Hun synes, at det er svært, hvad vi skal og ikke skal. Men den gradvise åbning burde nok vente en måned mere, mener hun. Foto: Jan Knudsen
Susanne Jeppesen synes, at det er "stramt". Ikke for hende selv, men for hendes datter, som skal jonglere en fireårig og et job. Så på den vis er en åbning kærkommen, men den forudsætter hensyntagen, mener hun. Foto: Jan Knudsen
  • Mette Hemmingsen er bekymret for udsigten til, at hendes børn måske skal gå i skole på forskudte tider i løbet af dagen. - Så er det en ny situation igen, og så kan jeg i hvert fald ikke passe mit eget, siger hun. Lige nu har hun en revisor til at udrede, om hun kan få glæde af en af regeringens hjælpepakker. Hun er selvstændig fodplejer, og derfor ligger hendes arbejdsliv helt stille. - I næste uge finder jeg ud af, om jeg kan få hjælp eller må dreje nøglen, fortæller hun. - Det er meget frustrerende, og jeg svinger mellem at tænke, at det skal nok gå og det modsatte. Foto: Jan Knudsen
  • Horslunde er tredje stop i landsbyer på Vestlolland. Første stop var Arninge, andet var Dannemare. I Horslunde ligger både institutioner, skoler, købmand, brugs, bager og et bosted med nye akutsengepladser. Foto: Jan Knudsen
  • Ole Bruun glæder sig over at bo i en landsby, hvor "vi har alt det, vi skal bruge". Men det er ikke ham, der handler ind. Det gør hans kone. - Jeg er jo i risikogruppen, siger han. Han er bekymret for, om vi åbner for hurtigt. Foto: Jan Knudsen
  • Hanne Rasmussen driver som 71-årig fortsat privat hjemmepleje. Hun synes, at det er svært, hvad vi skal og ikke skal. Men den gradvise åbning burde nok vente en måned mere, mener hun. Foto: Jan Knudsen
  • Susanne Jeppesen synes, at det er "stramt". Ikke for hende selv, men for hendes datter, som skal jonglere en fireårig og et job. Så på den vis er en åbning kærkommen, men den forudsætter hensyntagen, mener hun. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt