Annonce
Lolland

GULV-VASKEMASKINE GIK GENNEM NYT HALGULV

Haldirektør Morten Harkjær Nielsen er bekymret over den kommende sæson for Maribo Hallerne. Håndværkerne har lovet at rykke ind på mandag, men den mindste forsinkelse kan gå ud over aktiviteter i hallen. Foto: Nils Lund Pedersen
Maribo Hallernes helt nye gulv i hal 2 var fyldt med fejl, og det skulle derfor skiftes ud i sommerferien, men forsinkelser kan koste flere aflysninger.

MARIBO: Spånplader, som er knækket midtpå, et undergulv, som visse steder har givet helt efter, skruer, som arbejdede sig op af gulvet under brug.

Det hele så ellers rigtig godt ud, da Maribo Hallerne sidste år fik skiftet gulvet i hal 2. Det gamle gulv havde klaret mere end 20 år og kunne ikke mere.

- Jeg synes, at vi nu har fået en hal, der står rimelig skarpt, og som er blevet en pæn hal at se på, sagde haldirektør Morten Harkjær Nielsen for et år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da var han ikke klar over, at intet var, som det så ud.

Hallens gulvvaskemaskine nåede ikke mange gange ud på det nye halgulv, før den gik gennem, og herfra voksede problemerne uge for uge. Hurtigt stod det klart for Maribo Hallerne, at der måtte et nyt gulv til.

Skulle være klart efter sommerferien

Derfor blev det tidligt på efteråret aftalt med leverandøren, at gulvet skulle udskiftes og atter stå skarpt og klar til en ny sæson 1. august.

- Køreplanen var meget præcis. 27. juni skulle håndværkerne rykke ind. Lige nu mangler man den belægning, som skal oven på gulvet, og ingen ved, hvornår den kommer hjem fra Frankrig. Derfor er der lavet små skridt, så man kan gå hurtigt i gang, når den kommer hjem, forklarer haldirektøren.

Det er ikke kun spånpladerne, der har givet efter. Også i undergulvet er der træ, som er knækket efter mindre end et års brug. Foto: Nils Lund Pedersen

Her blot et par dage før gulvet skulle være færdigt, består det af et ramponeret gulv af spånplader. Det er de plader, som blev lagt sidste år, og det er tydeligt, at de slet ikke har det godt.

- Vi har fået at vide, at de ikke bare kan lave alt andet end belægningen, for det har noget med tørretiden at gøre, siger Morten Harkjær Nielsen og bliver bekræftet af bestyrelsesmedlem Flemming Kastor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dårligt håndværk

Det er uklart, hvorfor det er gået så galt med gulvet i Maribo, og formentlig en blanding af flere forskellige omstændigheder.

- Den ene ting handler om det håndværksmæssige. Der er simpelthen nogle af de ting, der er blevet udført, som ikke har været i orden, forklarer haldirektøren.

Blandt andet er spånpladerne ikke blevet limet sammen. Al den lim, som skulle være brugt, blev taget med igen. Spånpladerne er heller ikke skruet fast med nok skruer, og nogle steder hæfter skruerne ikke i undergulvet. Det har betydet, at disse skruer langsomt har arbejdet sig op igen.


Lige nu er vi pissehamrende bekymret, for usikkerheden ved ikke at have en bagkant på et arbejde er rigtig svær for os. Vi er et levende hus, og foreningslivet begynder nærmest samtidig med skolerne.

Morten Harkjær Nielsen, haldirektør

- Heldigvis er der ikke sket noget, men det kunne være gået frygteligt galt, hvis nogle af vores brugere af hallen var gledet ind i en skrue, som stak op af gulvet, siger Flemming Kastor.

En af de største udfordringer har dog været omkring de over 100 bøsninger, som er spredt ud over gulvet. De har ikke været understøttet ordentligt, og det er tydeligt at se, hvordan gulvet omkring disse bøsninger er begyndt at bryde sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Håndbolde hev dækslerne af

Maribo Hallerne bruger hal 2 til meget andet end blot diverse former for idræt. Der er koncerter, bilmesser og et hav af andre aktiviteter, så derfor skal gulvet kunne holde til belastningen.

- Når halgulvet end ikke kunne holde til vores gulvvaskemaskine, kan vi ikke bruge det.

Maribo Hallerne har mere end 100 bøsninger i det 1.289 kvadratmeter store gulv. De begyndte hurtigt at give efter. Foto: Nils Lund Pedersen

Dækslerne til bøsningerne lå også helt løse. Det lagde man måske ikke mærke til, når man blot gik rundt i hallen, men når der blev spillet håndbold - og hal 2 er Team Sydhavsøernes hjemmebane - kunne en harpiksbold hive dækslerne af.

Ved siden af alle disse fejl er der også en mistanke om, at spånpladerne simpelthen har været fejlbehæftet fra leveringen. Væggerløse Hallen fik nemlig lagt gulv med spånplader fra samme leverance, og her har man også måttet skifte gulvet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommunen sagde nej

I det store hele er der for Maribo Hallerne tale om en løsning, som ikke koster ekstra, da leverandøren af gulvet skifter det for egen regning.

Bestyrelsen ville dog gerne have brugt anledningen til at bruge krydsfinerplader i stedet for spånplader, men det ville øge udgiften med op mod 200.000 kroner.

Man havde derfor søgt et tilskud fra Lolland Kommune på 150.000 kroner, men det blev afvist af fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget.

Fik nyt gulv sidste år

  • Gulvet i Maribo Hallernes opvisningshal, hal 2, blev lagt, da hallen blev bygget i 1999. Gulvet er på 1.289 kvadratmeter og bruges blandt andet til håndbold, store gymnastikopvisninger, foreningsidræt og større arrangementer.
  • I 2020 stod det klart, at halgulvet, hvis levetid var beregnet til omkring 15 år, havde brug for et nyt gulv. I første omgang fik hallernes bestyrelse at vide, at undergulvet var stærkt nok, og derfor var det alene en udgift på omkring 400.000 kroner. En ny undersøgelse slog dog fast, at hele gulvet skulle skiftes. 
  • Prisen blev derfor 1.130.000 kroner, som kommunen skaffede fra de fremrykkede anlægsinvesteringer. Gulvet blev skiftet i 2021.
  • Leverandøren af halgulvet har også lavet gulvet i den gamle hal og Maribo Hallernes padeltennis-baner.

Nok ville det forlænge levetiden af et nyt halgulv med fem til otte år, men da gulvet allerede har en levetid på cirka 20 år, og kommunen fattes penge, var det ikke en vej, politikerne ønskede at gå.

Når Morten Harkjær Nielsen i disse dage har blikket rettet mod kalenderen, skyldes det, at forsinkelsen af taraflex-gulvet, som skal komme fra Lyon i Frankrig, kan betyde en alvorlig bet for ikke bare hallen, men også alle dens brugere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frygter for bierfest og håndbold

Skolerne begynder snart efter sommerferien, men heldigvis rykker de oftest først ind i hallen, når det bliver koldere.

- Lige nu er vi pissehamrende bekymret, for usikkerheden ved ikke at have en bagkant på et arbejde er rigtig svær for os. Vi er et levende hus, og foreningslivet begynder nærmest samtidig med skolerne, forklarer haldirektøren.

Der skal helst ikke opstå flere forsinkelser med halgulvet, da hal 2 skal være klar til Team Sydhavsøernes nye sæson fra september. Arkivfoto: Claus Hansen

HMH er dem, som først bliver ramt, og de har fået en ny træningsplan, hvor der er færre indendørstimer til rådighed, frem til hal 2 står færdig. Andre foreninger kan dog også hurtigt blive ramt.

Især er Morten Harkjær Nielsen nervøs for Maribo Hallernes store bierfest, som skal finde sted 3. september. Den kræver et færdigt halgulv. 10. september skal Team Sydhavsøerne spille første hjemmebanekamp mod Odder.

- Jeg håber, at hal 2 kan være klar til weekenden 20.-21. august, men så skal der heller ikke komme forsinkelser fra nu af, slår Morten Harkjær Nielsen fast.

  • MIDT Der skal laegges nyt halgulv i Maribo Hallerne05
    Haldirektør Morten Harkjær Nielsen er bekymret over den kommende sæson for Maribo Hallerne. Håndværkerne har lovet at rykke ind på mandag, men den mindste forsinkelse kan gå ud over aktiviteter i hallen. Foto: Nils Lund Pedersen
  • MIDT Der skal laegges nyt halgulv i Maribo Hallerne01
    Det er ikke kun spånpladerne, der har givet efter. Også i undergulvet er der træ, som er knækket efter mindre end et års brug. Foto: Nils Lund Pedersen
  • MIDT Der skal laegges nyt halgulv i Maribo Hallerne03
    Maribo Hallerne har mere end 100 bøsninger i det 1.289 kvadratmeter store gulv. De begyndte hurtigt at give efter. Foto: Nils Lund Pedersen
  • håndbold Team Sydhavsøerne-Tønder
    Der skal helst ikke opstå flere forsinkelser med halgulvet, da hal 2 skal være klar til Team Sydhavsøernes nye sæson fra september. Arkivfoto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt