Annonce
Lolland

Heino: Nordic Medicare bør spille med

24. november 2018 tog Heino Knudsen (til højre) imod en underskriftindsamling sat i værk af Michael Hansen. Nordic Medicare fik siden aktindsigt og konstaterede, at en del af underskriverne slet ikke var patienter hos Nordic Medicare. Foto: Flemming Keith Karlsen

Regionsrådsformand Heino Knudsen har fuld tillid til undersøgelsen, der kritiseres af ekspert, og ser den som en hjælp til Nordic Medicare.

Det er på baggrund af klager fra patienterne, at undersøgelsen af Nordic Medicares klinik i Nakskov er sat i gang. Det fastslår regionsrådets formand, Henino Knudsen (S).

- Vi har haft en hel del henvendelser - serviceklager - fra borgere tilknyttet Nordic Medicare, siger han og tilføjer, at underskriftindsamlingen kom oveni.

- Ud fra det har vores administration og jeg holdt møde med Nordic Medicare, og vores administration har foreslået, det kan være en måde at gøre det på, at få kortlagt, om der er noget, vi skal se på i fællesskab, eller om der ikke er noget i det. Det handler ikke om at være efter nogen. Men er der noget, vi skal se på, eller er der ikke? Det er rart for alle parter at se, hvad der er op og ned, så vi ikke løber efter, hvad der står i avisen eller på de sociale medier, men har et reelt grundlag, siger han og uddyber, at det er administrationen, der har besluttet at iværksætte undersøgelsen.

Beslutningen om at gennemføre undersøgelsen hænger også sammen med, at regionens kontrakt med Nordic Medicare udløber næste år. Her skal den så enten forlænges, eller også skal opgaven i et nyt udbud.

- Det er mest for, at vi og Nordic Medicare har så rigtigt et grundlag at drøfte fremtiden ud fra. Så er det rart at vide, om der er noget i det. Og det kan også være, der ikke er et problem - det kan vi ikke vide, før undersøgelsen er gennemført, fastslår Heino Knudsen.

Betvivler ikke faglig kvalitet

Men hvorfor har regionen valgt at undersøge Nordic Medicare og ikke de praktiserende læger, hvor patienter har fået udbetalt erstatninger, eller hvor lægerne har fået indskrænkelser i deres autorisation?

- Det handler udelukkende om, at der er kommet en hel del serviceklager. Og jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har nogen grund til at betvivle den faglige kvalitet overhovedet. Det handler ikke om at være efter nogen. Men det må være en fordel for Nordic Medicare og Region Sjælland at få syn for, om der er noget, eller om der ikke er noget. Og vi har samme interesse: At skabe de bedste tilbud for vores borgere. Og der har været lidt støj i Nakskov i forhold til borgere, der har henvendt sig. Men jeg kan godt stille spørgsmål ved, hvor valide underskrifterne er, og det er derfor, vi ikke har brugt underskriftindsamlingen i vores administration overhovedet. Det handler om serviceklagerne, som der er kommet en del af. Der handler det om med stor validitet at undersøge, om der er nogle udfordringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har tillid til undersøgelsen

Netop validiteten kritiseres af lektor Lars Grønholdt, der er ekspert i tilfredshedsundersøgelser. Han kritiserer blandt andet, at spørgeskemaet sendes til nogle, der ikke har været i klinikken for nylig. Man bør udvælge patienter, der har besøgt klinikken inden for få dage, ellers giver svarene ikke et reelt billede, siger han.

- Jeg synes, Nordic Medicare skal arbejde med. Alle gør det her for at skabe de bedste muligheder, og det her gør man også for, at det skal være en fordel for Nordic Medicare, at man ikke reagerer efter rygter. Det er faktisk et stærkt og stort samarbejde, vi har, fordi vi har en del klinikker, Nordic Medicare driver. Det synes jeg, Nordic Medicare skal tage imod.

Men nu talte du selv om, at undersøgelsen skal være valid, og Lars Grønholdt vurderer, at den ikke bliver valid?

- Der har jeg lidt tillid til, at dem, vi har inviteret til at lave det, laver en valid undersøgelse. Det skal være så validt som muligt, og vi har folk, der normalt laver de her undersøgelser, og vi har borgere, der er med og står bag det. Derfor har jeg fuld tillid til, at den er valid. Og jeg synes, Nordic Medicare skal spille med, for det er til deres fordel. Det er det, der er at sige til det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ønsker ingen kamp

Hvorfor skal foreningen Nærsamfund involveres i undersøgelsen?

- Det er vigtigt for os, der er borgere, som er en del af det her. Jeg ønsker på ingen måde nogen kamp mellem Nordic Medicare og Region Sjælland - og det føler jeg ikke, der er, siger han og tilføjer, at Nordic Medicare var inviteret til at samarbejde om undersøgelsen.

- Det har de så valgt ikke at gøre. Men vi har inviteret borgere med, så det er så bredt som muligt. Det er fordi, det er vigtigt, der er åbenhed og transparens i det her. Og det har ikke noget som helst at gøre med at være efter nogen.

Men Svend Skottfelt, der er næstformand i Nærsamfund, er tidligere PLO-læge, og er du ikke enig i, at der er en konflikt mellem Nordic Medicare og PLO, som blandt andet opfordrer sine medlemmer til ikke at arbejde for Nordic Medicare?

- Jeg ønsker ikke nogen konflikt mellem Nordic Medicare og PLO. Nordic Medicare er inviteret ind, og det har de sagt nej til. Men det er faktisk en hjælp til Nordic Medicare at få så meget fakta på bordet som muligt. Det synes jeg, Nordic Medicare skal spille konstruktivt med på i det gode samarbejdes ånd. Vi rækker hånden frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen kommentarer til konflikt

Men er det ikke fair nok, Nordic Medicare protesterer over undersøgelsen, når en ekspert vurderer, at den er problematisk?

- Det har Nordic Medicare haft mulighed for at gøre opmærksom på, fordi de er inviteret med i processen, men det har de sagt nej til. Derfor synes jeg, de skal sætte sig ind til bordet og være med aktivt, så vi kan se, om der har været noget i den uro, der har været i Nakskov.

Men er du enig i, at der er ballade mellem PLO og Nordic Medicare?

- Når jeg læser avisen, ser det nogle gange sådan ud. Men det har jeg ikke nogen kommentarer til. Vi arbejder målrettet for at give vores borgere det bedste tilbud, vi kan, og det arbejder vi målrettet med hver dag.



Læs mere om Nordic Medicare i onsdagens udgave af Folketidende.

  • 24. november 2018 tog Heino Knudsen (til højre) imod en underskriftindsamling sat i værk af Michael Hansen. Nordic Medicare fik siden aktindsigt og konstaterede, at en del af underskriverne slet ikke var patienter hos Nordic Medicare. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt