Annonce
Lolland

Kommune overvejer p-pladser til nye boliger i bymidter

Ejendommene på Østre Boulevard i Nakskov, hvor Kirkens Korshærs Genbrug og Møntvasken ved siden af ligger, er blandt de arealer, hvor kommunen overvejer at kunne lave p-pladser. Folketidende har ikke kunne få en kommentar fra selskabet, der ejer arealerne. Foto: Marianne Knudsen
Indbetaling til Parkeringsfond i spil.

LOLLAND: En analyse fra i år af boligbehovene i Lolland Kommune peger på, at der er et et væsentligt behov for små og mellemstore lejligheder på 65 til 95 kvadratmeter. Både ejerlejligheder og lejeboliger.

Ved et møde i juni med repræsentanter fra kommunen har de lokale ejendomsmæglere og ejendomsudviklere bekræftet det. De vurderer, at der særligt efterspørges nye lejligheder tæt på eller i bymidterne i Nakskov og Maribo.

Det kan imidlertid blive en udfordring at finde plads til at få etableret det nødvendige antal parkeringspladser. Derfor er økonomi- og erhvervsudvalget begyndt at kigge på mulighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre muligheder

Fra kommunens side mener man, at der er tre alternativer til den nuværende situation, hvor det er op til ejeren eller projektudvikleren af boligerne  at tilvejebringe det nødvendige antal parkeringspladser på egen grund:

1) At sænke parkeringsnormerne (generelt eller for delområder).

2) Sænke parkeringsnormerne suppleret med, at kommunen tilvejebringer yderligere offentlige parkeringspladser i de to byer.

3) At give dispensationer fra parkeringsnormerne mod at projektudvikler indbetaler et beløb for hver parkeringsplads, det ikke er muligt at etablere på egen grund. Beløbet skal indbetales til en kommunal parkeringsfond, som efterfølgende er forpligtet til at etablere de manglende pladser inden for rimelig afstand af den pågældende ejendom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kig på arealer

Ansatte i kommunen er desuden kommet med bud på ejendomme, der kunne omdannes til nye parkeringsarealer og som opfylder følgende kriterier:

Nedslidt og mulig at opkøbe til nedrivning for Bymidtepuljen. Mindre/uvæsentlig betydning for bymiljøet. Grundstørrelse egnet til parkering, eller som udvidelse/optimering af eksisterende offentlig p-plads. Beliggende i rimelig gåafstand fra bymidten.

For fem af sådan ejendomme har administrationen også lavet anlægsoverslag for.

Overslagene viser at én parkeringsplads i gennemsnit koster 60.000 til 70.000 kroner at anlægge. Dertil kommer jordpris, som kan tillægges prisen pr. parkeringsplads, hvis der skal indbetales til en Parkeringsfond, men hvis ejendommene erhverves via bymidtepulje er prisen for jorden principielt nul kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal vendes endnu en gang

Til sammenligning vil parkeringspladser i et parkeringshus koste 20.000 til 25.000 kroner pr. etagemeter og hvis én p-plads er 12,5 kvadratmeter, vil én parkeringsplads i et parkeringshus koste cirka 250.000 kroner eksklusiv kørebaner og ramper.

På seneste møde i økonomi- og erhvervsudvalget blev det besluttet, at administrationen skal vende sagen endnu en gang med henblik på at lave et forslag til en kombination af at give dispensation på kravet til antal p-pladser og en Parkeringsfond, og at det igen skal drøftes med folk i boligbranchen samt handelsstandsforeningerne, oplyser borgmester Holger Schou Rasmussen.

Så sagen er ikke færdigbehandles politisk endnu.


Sådan er reglerne nu

Kommuneplanen for Lolland Kommune forskriver, at parkeringspladser for boliger så vidt muligt skal anlægges på egen grund efter følgende hovedprincipper om mindste antal:

• Fritliggende parcelhuse: 2 parkeringspladser pr. hus.

• Række-, dobbelt-, kæde-, klyngehuse og lignende: 1½ parkeringsplads pr. bolig. Pladserne kan etableres som fælles parkeringspladser.

• Lejligheder: 1 parkeringsplads pr. lejlighed.

• Kollegiebebyggelse: 1 parkeringsplads for hver fjerde boligenhed.

Lolland Kommune
  • Nak P-pladser 2
    Ejendommene på Østre Boulevard i Nakskov, hvor Kirkens Korshærs Genbrug og Møntvasken ved siden af ligger, er blandt de arealer, hvor kommunen overvejer at kunne lave p-pladser. Folketidende har ikke kunne få en kommentar fra selskabet, der ejer arealerne. Foto: Marianne Knudsen
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud