Kulturchok: Johanne havde middagslur på skoleskemaet

SYDLOLLAND: For knap to uger siden byttede Johanne Wojcik Taiwans tropiske klima ud med en noget mere omskiftelig dansk sommer. Det seneste år har hun opholdt sig i østaten ud for den kinesiske kyst, hvor hun har været udvekslingsstudent gennem Rotary.

- Det er lidt som at vågne fra en drøm, og nu skal du bare tilbage til hverdagen, siger den unge pige, der havde Asien som ønske, da hun sidste år skulle vælge, hvor hun ville hen i verden. Der skulle være en tydelig forskel til livet i Danmark, og det mente hun ikke, at hun ville få ved eksempelvis at komme til Nordamerika.

På forhånd havde hun regnet med et kulturchok, og det fik hun også. Ikke mindst da hun begyndte i skole.

For mens de unge i Danmark kan føle, at skoledagen er lang, så er det intet sammenlignet med det, der ventede for Johanne Wojcik i Taiwan. Nok havde man lige gjort skoledagene en time kortere, så hun kunne nøjes med at gå i skolen fra klokken 8 om morgenen til klokken 17 om eftermiddagen.

Skoleskemaet indeholdt dog en overraskelse, for midt på dagen skulle eleverne sove.

- Mellem hver time havde vi ti minutters pause, men til middag var der sad tid af til at vi skulle sove en halv time. Så lagde alle sig ned på bordene for at sove, også lærerne, forklarer hun.

For at sikre, at der er ro og orden på skolen, går der militærfolk rundt og holder vagt. Mens skolen sover, holder de et vågent øje med eleverne.

- Sover du ikke, sorterer du ikke dit skrald ordentlig eller opfører du dig ikke pænt løbet af dagen, mister du point.

I det hele taget var der en anden kontrol med eleverne, end den sydlollandske pige har været vant til hjemmefra. Især udvekslingsstudenterne skulle melde alt ind til lærerne.

- Gik vi på biblioteket i stedet for at sove til middag, skulle vi skrive en besked, det samme skulle vi, hvis vi bare var et halvt minut forsinket eller når vi gik hjem.

Tiden på skolen var hun dog enormt glad for. Johanne Wojcik var kommet ind på skolens engelsklinje, og det gjorde, at hun især i starten kunne snakke med klassekammeraterne. For hendes kinesiske var særdeles begrænset, da hun kom til Taiwan.

- Hvis ikke de er helt sikre på det engelske, er de lidt tilbageholdende og generte, men de er super, supersøde.

Sammenholdet blev styrket gennem forskellige tiltag, og eksempelvis skolens idrætsdag var noget helt andet, end det hun kendte fra Danmark. Væk fra opdelingen af de få, der elskede idræt, og derfor så frem til dagen, og så alle de andre.

Eleverne kan selv vælge om de deltager i dagen, eller om de bare vil heppe på, men mange kaster sig ud i de forskellige discipliner.

- Det er en hyggelig aktivitetsdag, og hver klasse har sin egen bod, hvor der bliver solgt mad. Selvfølgelig er der også konkurrencer, som nogle deltager i.

Hver enkelt af skolens klasser skulle også stille to elever til rådighed for en førstehjælpsstab - og ikke kun for sjov.

- Når de dyrker sport, så går de op i det. I min klasse var der fire elever, som sluttede dagen i kørestol, for man giver sig 100 procent på sådan en dag, forklarer Johanne Wojcik.

Nu er hun tilbage i Danmark, og kan nyde sommerferien, men snart går det løs igen. Til august begynder hun i 1.g på Maribo Gymnasium, men hjertet har hun tabt til østaten i Asien.

- Jeg skal helt sikkert tilbage til Taiwan. Selv om et år virker som lang tid, så gik det enormt hurtigt, og jeg fik slet ikke set alt det, som jeg ville.