Annonce
Lolland

Kulturchok: Johanne havde middagslur på skoleskemaet

Johanne Wojcik er netop kommet hjem fra et lille år som udvekslingsstudent i Taiwan, og har oplevet en helt anden måde at gå i skole på. Foto: Palle Nevad Frandsen
Livet i Taiwan adskiller sig meget fra hverdagen i Danmark, og for Johanne Wojcik var især mødet med skolen et kulturchok.

SYDLOLLAND: For knap to uger siden byttede Johanne Wojcik Taiwans tropiske klima ud med en noget mere omskiftelig dansk sommer. Det seneste år har hun opholdt sig i østaten ud for den kinesiske kyst, hvor hun har været udvekslingsstudent gennem Rotary.

Når de dyrker sport, så går de op i det. I min klasse var der fire elever, som sluttede dagen i kørestol.

Johanne Wojcik

- Det er lidt som at vågne fra en drøm, og nu skal du bare tilbage til hverdagen, siger den unge pige, der havde Asien som ønske, da hun sidste år skulle vælge, hvor hun ville hen i verden. Der skulle være en tydelig forskel til livet i Danmark, og det mente hun ikke, at hun ville få ved eksempelvis at komme til Nordamerika.

På forhånd havde hun regnet med et kulturchok, og det fik hun også. Ikke mindst da hun begyndte i skole.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ni timer i skole

For mens de unge i Danmark kan føle, at skoledagen er lang, så er det intet sammenlignet med det, der ventede for Johanne Wojcik i Taiwan. Nok havde man lige gjort skoledagene en time kortere, så hun kunne nøjes med at gå i skolen fra klokken 8 om morgenen til klokken 17 om eftermiddagen.

Skoleskemaet indeholdt dog en overraskelse, for midt på dagen skulle eleverne sove.

- Mellem hver time havde vi ti minutters pause, men til middag var der sad tid af til at vi skulle sove en halv time. Så lagde alle sig ned på bordene for at sove, også lærerne, forklarer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Militær holdt øje med skraldesorteringen

For at sikre, at der er ro og orden på skolen, går der militærfolk rundt og holder vagt. Mens skolen sover, holder de et vågent øje med eleverne.

- Sover du ikke, sorterer du ikke dit skrald ordentlig eller opfører du dig ikke pænt løbet af dagen, mister du point.

I det hele taget var der en anden kontrol med eleverne, end den sydlollandske pige har været vant til hjemmefra. Især udvekslingsstudenterne skulle melde alt ind til lærerne.

Taiwan - en omdiskuteret østat

  • Taiwan er en ø med uafklaret folkeretlig status og har et areal på 36.197 kvadratkilometer, hvilket er lidt mindre end Danmark.
  • Øen fungerer i praksis som en selvstændig republik og haren præsident og premierminister. Men Kina betragter Taiwan som en udbryderprovins, der en dag skal genforenes med Kina.
  • Den selvudnævnte stat Taiwan er ikke anerkendt af Danmark. Som en lang række andre lande - herunder EU-landene og USA - fører Danmark en såkaldt ét-Kina-politik.
  • Taiwan ligger omkring 150 kilometer fra det sydøstlige Kina og er hjem for 23 millioner mennesker.
  • Taiwan er meget militariseret på grund af mange årtiers frygt for en kinesisk invasion. Landet har 169.000 aktive soldater og over 1,6 millioner reservister.

- Gik vi på biblioteket i stedet for at sove til middag, skulle vi skrive en besked, det samme skulle vi, hvis vi bare var et halvt minut forsinket eller når vi gik hjem.

Tiden på skolen var hun dog enormt glad for. Johanne Wojcik var kommet ind på skolens engelsklinje, og det gjorde, at hun især i starten kunne snakke med klassekammeraterne. For hendes kinesiske var særdeles begrænset, da hun kom til Taiwan.

- Hvis ikke de er helt sikre på det engelske, er de lidt tilbageholdende og generte, men de er super, supersøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fire endte i kørestol

Sammenholdet blev styrket gennem forskellige tiltag, og eksempelvis skolens idrætsdag var noget helt andet, end det hun kendte fra Danmark. Væk fra opdelingen af de få, der elskede idræt, og derfor så frem til dagen, og så alle de andre.

Eleverne kan selv vælge om de deltager i dagen, eller om de bare vil heppe på, men mange kaster sig ud i de forskellige discipliner.

Inden Johanne Wojcik rejste til Taiwan var hun ude at spille golf med den lokale Rotary-klub, og thailandske Kin Shinapat Jaturasangpairoj, der kom til Danmark som udvekslingsstudent. I Taiwan nåede hun også en enkelt tur på golfbanen. Foto: Palle Nevad Frandsen

- Det er en hyggelig aktivitetsdag, og hver klasse har sin egen bod, hvor der bliver solgt mad. Selvfølgelig er der også konkurrencer, som nogle deltager i.

Hver enkelt af skolens klasser skulle også stille to elever til rådighed for en førstehjælpsstab - og ikke kun for sjov.

- Når de dyrker sport, så går de op i det. I min klasse var der fire elever, som sluttede dagen i kørestol, for man giver sig 100 procent på sådan en dag, forklarer Johanne Wojcik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klar til gymnasiet

Nu er hun tilbage i Danmark, og kan nyde sommerferien, men snart går det løs igen. Til august begynder hun i 1.g på Maribo Gymnasium, men hjertet har hun tabt til østaten i Asien.

- Jeg skal helt sikkert tilbage til Taiwan. Selv om et år virker som lang tid, så gik det enormt hurtigt, og jeg fik slet ikke set alt det, som jeg ville.

  • Rotary Wojcik (6)
    Johanne Wojcik er netop kommet hjem fra et lille år som udvekslingsstudent i Taiwan, og har oplevet en helt anden måde at gå i skole på. Foto: Palle Nevad Frandsen
  • Inden Johanne Wojcik rejste til Taiwan var hun ude at spille golf med den lokale Rotary-klub, og thailandske Kin Shinapat Jaturasangpairoj, der kom til Danmark som udvekslingsstudent. I Taiwan nåede hun også en enkelt tur på golfbanen. Foto: Palle Nevad Frandsen
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt