Annonce
Lolland

PRODUCERER VARME - OG KØLER DEN NED IGEN

Refa MSK producerer mere varme, end værket kan afsætte, så det bliver bare kølet ned. Foto: Anders Knudsen
Det er en god forretning for Refa MSK at producere varme, som ikke bruges til noget.

SAKSKØBING: Først producerer Refa MSK varme. Og så køles den ned.

Det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk en god forretning. Refa MSK er nemlig et kraftvarmeværk, så det producerer både elektricitet og varme. De to ting følges ad, og elpriserne er så høje, at det kan betale sig at producere mere varme, end værket kan afsætte til sine kunder. Salget af el dækker nemlig så rigeligt udgifterne til at køle varmen ned igen.

At Refa MSK køler varmen ned er en relativt ny ting, som har stået på i et års tid og opstod i kølvandet på konflikten med ikke mindst Maribo Varmeværk. Eftersom de to parter ikke har kunnet enes om en ny aftale, producerer Maribo Varmeværk sin varme selv i stedet for at aftage den fra Refa MSK.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og i stedet for blot at skrue ned for produktionen af el og varme, har Refa MSK investeret i et køleanlæg med en effekt på to-tre megawatttimer, så værket kan slippe af med den overskydende varme, der kommer fra elproduktionen. Den fremgangsmåde skaber indtægter, som er med til at holde prisen nede på den varme, Sakskøbing Fjernvarmeselskab og Lolland Varme aftager.

En teknikalitet

Hos Maribo Varmeværk mener man dog ikke, at den produktion er i orden. Den er i strid med den projektgodkendelse, Guldborgsund Kommune har givet til Refa MSK, mener Maribo Varmeværk. Det argumenterer for, at opførelsen af køleanlægget er en udvidelse af kraftvarmeværket og kræver en projektgodkendelse.

Maribo Varmeværk har derfor tilbage i januar anmodet kommunen om at foretage en retlig eller fysisk lovliggørelse af anlægget - altså enten at give en projekttilladelse med alt hvad det indebærer af tidskrævende processer og høringer eller at pålægge Refa MSK at stoppe med at bruge køleanlægget.

Det afviste kommunen hurtigt. Den påpegede, at effekten af Refa MSK’s turbine er uændret, og konkluderede, at etableringen af køleanlægget ikke er en væsentlig ændring og udvidelse.

Men den afgørelse klagede Maribo Varmeværk over til Energiklagenævnet, og det har nu givet Maribo Varmeværk ret og ophævet kommunens afgørelse og hjemvist den til fornyet sagsbehandling. Energiklagenævnet finder nemlig, at kommunens afgørelse ikke lever op til reglerne i Forvaltningsloven, da afgørelsen mangler en fyldestgørende begrundelse.

Det tager Jakob Lysholdt, der er leder af kommunens miljøafdeling, til efterretning.

- Vi anser det for lidt af en teknikalitet. Vi har lavet en vurdering, og klagenævnet siger, vi skal træffe en begrundet afgørelse, og det må vi bare gøre. Den vurdering, vi har lavet en gang, skal begrundes og tælle som en afgørelse med en klagevejledning, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forhandling i dag

Hos Refa har man ikke nogen kommentarer til afgørelsen, da det er en sag mellem klagenævnet og kommunen. Afgørelsen får derfor heller ikke Refa MSK til at ændre noget i forhold til køleanlægget.

Men hvorfor er det egentlig, at Maribo Varmeværk har klaget over, hvad der foregår hos Refa MSK?

Er det et forsøg på at presse Refa MSK til at levere til jer?

- Ja, det kan du godt sige. Vi undrer os over, at vi ikke får varmen derfra, og at man i stedet lukker den ud til fuglene. I disse tider, hvor Lolland gerne vil være en grøn ø, virker det underligt, at man lukker den varme ud. Vi vil gerne aftage den, og vi er enige om prisen, siger formand Erik Holsko.

Vi undrer os over, at vi ikke får varmen derfra, og at man i stedet lukker den ud til fuglene.

Erik Holsko, formand for Maribo Varmeværk

Han tilføjer, at det også i slutningen af september blev aftalt mellem ham og borgmester Holger Schou Rasmussen, at konflikten skulle sættes på pause: I et halvt år skulle Maribo Varmeværk aftage varme fra Refa MSK, og i mellemtiden skulle der så forhandles om en permanent løsning. Men trods aftalen er der aldrig blevet åbnet for hanerne.

I dag, fredag, er der dog nye forhandlinger mellem Mario Varmeværk og Refa MSK, og de to borgmestre - Simon Hansen og Holger Schou Rasmussen - deltager også.

  • Sak REFA Energi 7
    Refa MSK producerer mere varme, end værket kan afsætte, så det bliver bare kølet ned. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt