Annonce
Lolland

Navn til ny kommende togstation udløser debat

Den nye station "Lolland" bliver bygget efter samme koncept her på Eskilstrup Station. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

Skal togstationen i Nykøbing så ud fra samme logik hedde "Falster", spørges der blandt andet i debatten.

LOLLAND Det gik ikke borgmesterens opmærksomhed forbi, at debatten på Folketidendes facebookside tog lyntogsfart, så snart Folketidende kunne berette, at teknisk udvalg havde lagt sig fast på navnet "Lolland" til den nye kommende togstation mellem Holeby og Rødby.

Formanden for teknisk udvalg, Leif Utermöhl (S), argumenterede, at det internationalt set er et godt navn, fordi det er nemt at stave til, at Lolland er der, vi er, og at navnet indeholdt reklameværdi for kommunen.

Navnet delte straks læserne, hvoraf nogle spurgte i undren, hvorfor Lolland er lettere at stave til end Holeby og kommenterede, at navnet intet siger om, hvor på Lolland man står af. Det blev også kaldt malplaceret, tåbeligt og diffust. Andre mente, at navnet er helt rigtigt, ligefrem genialt, fordi det er så simpelt.

Som et sidste stop på rejsen henimod den endelige navngivning skulle indstillingen fra teknisk udvalg om at vælge navnet "Lolland" forbi økonomiudvalget.

- Vi var enige i, at det var det rigtige navn, de havde fundet på i teknisk udvalg, fortæller Holger Schou Rasmussen (S), borgmester og formand for økonomiudvalget.

På det seneste møde torsdag blev navnet derfor godkendt.

- Jeg synes, det er et godt navn, fordi det repræsenterer, at togstationen ikke rigtig ligger i nogen by, argumenter borgmesteren og fortsætter:

- Den nærmeste by er Holeby. Så er der Rødby og en lille landsby, og jeg kan godt se, der er nogle i debatten, som synes, at så skal den hedde Holeby eller Rødby eller Holeby-Rødby, men jeg tror faktisk, at med en europæisk togforbindelse ned gennem Europa, så er et godt signal, at når man står af her, så står man af på Lolland. For du er på Lolland.

Det havde selvfølgelig været anderledes, hvis toget havde skullet stoppe i for eksempel Nakskov eller Maribo, påpeger borgmesteren.

- Jeg kan godt se, at det havde været underligt, hvis toget havde skullet stoppe i Nakskov eller Maribo, og der så blev sagt: "Næste station Lolland". Men det er ikke det, der er aktuelt. Toget skal stoppe ude på en fuldstændig tom mark.

- Jeg synes, at "Lolland" er det rigtige navn. Det rammer plet. Jeg har ikke hørt noget bedre forslag i hvert fald.

- Jeg synes, at "Lolland" er det rigtige navn. Det rammer plet.

Holger Schou Rasmussen (S)
  • Den nye station "Lolland" bliver bygget efter samme koncept her på Eskilstrup Station. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt