På Maribo Gymnasium vil ledelsen nu aktivt tage del i udfordringen med at skaffe flere unge til håndværksfagene. Derfor kan både nuværende og fremtidige elever vælge en såkaldt håndværker-hf, der sender dem videre på vejen mod at blive eksempelvis tømrer, murer eller maler.
Michael Levy BruusPå den måde kan vi også bidrage til, at vi også i fremtiden har masser af gode håndværkere, som vil være vigtige for Lolland-Falster.
Den nye linje har gymnasiet skabt i samspil med både elever og personale, og den skal ses som et supplement til de unge, som måske gerne vil være håndværkere, men ikke er helt klar over retningen, og samtidig gerne vil have en gymnasial uddannelse med i bagagen.
For rektor Michael Levy Bruus og uddannelsesleder Thomas Jørgensen er linjen et anderledes bud på reformkommisionens arbejde med at skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne.
- Fra politisk side vil man gerne begrænse adgangen til de gymnasiale uddannelser, og på den måde få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Vi mener ikke, at man skal sætte barrierer op, men i stedet for inspirere de unge til at gå videre til at blive håndværker, siger Michael Levy Bruus.
For få faglærte
Vælger eleven den nye retning, vil der blive mulighed for at blandt andet at komme i uddannelsespraktik på Celf, ligesom erhvervspraktikken kan blive hos en lokal håndværker. Med huen på hovedet kan eleverne gå videre til Celf, hvor de træder ind på grundforløb 2, og dermed sparer et halvt år.
Michael Levy Bruus anerkender, at der er for få faglærte i Danmark, men vil til gengæld ikke købe ind på at for mange går på gymnasiet.
- Den problematik er korrekt, hvis du kigger på steder som København eller Gentofte, men vi er et helt andet sted. I vores område er der ikke for mange på gymnasiet, men vi kan stadigvæk være med til at løfte problematikken om at hjælpe flere unge til en erhvervsuddannelse.
For nogle af de unge mennesker kan springet fra folkeskolen til enten mesterlære eller erhvervsuddannelserne være meget stort. På uddannelserne er gennemsnitsalderen 25 år, og ude i virksomhederne er den endnu højere og tonen nok også noget hårdere. Derfor kan de ekstra år på hf være med til at give lidt tiltrængt modenhed.
Flere bliver lokalt
Når gymnasiet tager aktivt del i at få unge videre til en håndværkeruddannelse, har det også et lokalt perspektiv. For mens mange af dem, der søger videregående uddannelser, rejser væk fra landsdelen, så bliver mange håndværkere i lokalområdet.
- På den måde kan vi også bidrage til, at vi også i fremtiden har masser af gode håndværkere, som vil være vigtige for Lolland-Falster. At de så på en håndværker-hf også kan styrke deres sproglige kompetencer, og stå stærkt til den internationalisering, som kommer til vores landsdel, er blot en ekstra fordel, forklarer Michael Levy Bruus.
De første hf-elever er allerede begyndt på linjen.