Annonce
Lolland

SE HER: UKRAINSK LØVE BÆRES MOD LOLLAND

Foto: Dyrenes Beskyttelse
For første gang i historien får Knuthenborg løver i parken. Dyrene er reddet ud af Ukraine i samarbejde med blandt andet Dyrenes Beskyttelse.

KNUTHENBORG: Krigens gru har sendt mange ukrainere på flugt, men tilbage i det krigshærgede land er en masse dyr, som ikke har haft mulighed for at komme væk. Nogle er dog reddet ud fra de zoologiske haver, uden dog at have et mere permanent hjem, men for tre ukrainske hunløver venter nu en mere fredelig fremtid i Knuthenborg Safaripark.

Tidligere på måneden var personale fra Knuthenborg og medarbejdere fra Dyrenes Beskyttelse kørt til  den zoologiske have i Poznan i Polen, hvor løverne har været, siden de blev hentet i Donetsk i Ukraine. Vinteren har godt fat i den del af Europa, og det var vigtigt, at hunløverne kom et sted hen, hvor de kunne komme ind i varmen. Det kan den lollandske safaripark tilbyde.

Løverne kommer fra ganske lidt plads. Her vil de få masser af plads, adgang til stald og rigtig gode vilkår.

Christoffer Knuth

Knuthenborg Safaripark har selv stået for at hente de tre løver til Danmark, men det er sket i tæt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse og en lang række andre organisationer. Samarbejdet mellem dyreværnsorganisationen og safariparken voksede frem gennem Knuthenborgs overtagelse af Danmarks pensionerede cirkuselefanter og er siden blevet tættere og tættere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Zoo lå i krigszonern

Inden turen gik mod Poznan var tilstanden på de ukrainske hunløver ukendt for safariparkens ansatte, og man var indstillet på kun at tage dem med til Danmark, hvis dyrepasserne kunne garantere, at de kunne overleve turen. Det kunne de heldigvis. Siden ankomsten til Lolland har løverne haft mulighed for at tilpasse sig det nye sted, og det kan være svært for dyr at blive flyttet flere gang på kort tid. For de ukrainske løver har det været en turbulent tid, hvor de nu for anden gang er blevet flyttet.

Løverne blev bedøvet inden de blev flyttet fra Poznan Zoo og til deres nye hjem på Lolland. Her bæres en af hunløverne til bilen. Foto: Dyrenes Beskyttelse

De tre hunløver blev i august evakueret fra den zoologiske have Feldman Ecopark i Kharkiv i Donieck-regionen, tæt på grænsen mellem Ukraine og Rusland.

- Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes. Den mindre zoo lå midt en krigszone og løverne var truet af underernæring. Evakuering af sådanne store rovdyr fra en krigszone er kompleks og risikabel for de involverede, lokale dyrevenner og soldater. Herefter startede et koordineringsarbejdet med at få dem ud af Ukraine og til nye hjem, siger Anne Sofie Meilvang, biolog i Dyrenes Beskyttelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Får plads i stalden

Hunløverne har fået plads ved siden af Knuthenborgs tigre, hvor de har fået deres helt eget område. I første omgang skal de dog primært være i stalden, da den danske vinter ikke er løvevejr, når man har afrikanske gener.

- Løverne kommer fra ganske lidt plads. Her vil de få masser af plads, adgang til stald og rigtig gode vilkår, siger Christoffer Knuth, der også glæder sig til at parkens gæster næste år kan opleve løver på Lolland. Det har Knuthenborg ikke tidligere haft.

To af hunløverne er vant til at leve sammen, men i Knuthenborg håber man at have de tre løver til at gå sammen. Foto: Dyrenes Beskyttelse

At det er et nyt dyr til parken, betyder dog ikke den store forandring, da man råder over dyrepassere, som forstår sig på store kattedyr, og samtidig er de nye beboere præget på mennesker, så de bør blive nemme at håndtere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil gerne hjælpe dyr i nød

Selv om løverne oprindeligt har tilhørt en anden zoologisk have, er det altså ikke planen at de skal retur. Når de kommer til Lolland bliver det deres sidste stop i livet. Hvornår krigen slutter er der ingen der ved, og så er det bedre at beholde dem i en dyrepark, der har plads til dem.

For Christoffer Knuth betyder det meget, at safariparken kan hjælpe derude, hvor dyr er kommet i problemer.

- Vores bedste eksempel er tigeren Keni, som kom fra den spanske cirkusverden, og som virkelig var mager efter nogle hårde år. Nu ser han rigtig godt ud, og ligner en kat i sin bedste alder. Han er 19 år, og en stor, muskuløs tiger, som går rundt udenfor og har det godt. Det er den succes, vi gerne vil gentage.

Hunløverne kommer fra krigens gru, men har det efter omstændighederne godt. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Om parkens nye løver bliver en lige så succesfuld historie er endnu uvist. Der er en risiko for, at den turbulente tid har taget alt for hårdt på dyrene, og de kun lever kort tid.

- Kan vi få dem til Knuthenborg Safaripark, og give dem én god måned at leve i, har vi stadig gjort noget godt for disse løver, slår parkens direktør fast, men han håber at de bliver noget længere på Lolland, og det tyder det da også på.

- Ved at huse og passe disse dyr, som bliver ambassadører for deres truede vilde artsfæller, giver det os en fantastisk mulighed for at oplyse vores gæster om dyrenes situation i det vilde, og hvad vi sammen kan gøre for at bevare dem for fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dyrene skal ud af Ukraine

Der er ingen økonomisk hjælp til projektet, men der har været stor opbakning fra dyreværnsorganisationerne.

- Men vi tager jo egentlig også den lette del. Der har været folk inde og hente disse dyr i Ukraine, og det er en helt anden opgave. Samtidig har myndighederne også været en stor hjælp. Men det er også nødvendigt at gøre noget, for hvis det fryser 15 grader, lever disse løver ikke længe, siger Christoffer Knuth.

Knuthenborg Safariparks ansatte har i lidt mere end en måned arbejdet specifikt på at få løverne ud af Polen, men selve samarbejdet om at hjælpe Ukraines nødstedte dyr har stået på siden marts, i tæt forbindelse med en lang række forskellige organisationer og dyreparker.

Det handler om at få dyrene ud fra de zoologiske haver, så de ikke bliver bombet, ædt eller fryser ihjel.

Christoffer Knuth

I alt 19 dyreværnsorganisationer, zoologiske haver i Europa og den europæiske dyreparksorganisation EAZA er med i gruppen ”European Alliance of Rescue Centres and Sanctuaries” (EARS).  Én gang om ugen bliver der holdt møde, hvor den aktuelle situation drøftes.

Det er første gang, at Knuthenborg Safaripark kan præsentere løver for sine gæster. Foto: Dyrenes Beskyttelse

- Det handler om at få dyrene ud fra de zoologiske haver, så de ikke bliver bombet, ædt eller fryser ihjel, forklarer direktør og ejer af Knuthenborg Safaripark, Christoffer Knuth.

Når dyrene bliver reddet ud af Ukraine, kommer de til en samlingsstation i Poznan, men pladsen er knap, og det er vigtigt at de reddede dyr kommer videre ud i Europa, så der bliver plads til at at hente flere i de zoologiske haver i det krigshærgede land.

Knuthenborgs gæster vil have mulighed for at opleve de firebenede krigsflygtninge i de nye omgivelser, når parken åbner for den nye sæson 1. april.

  • Foto: Dyrenes Beskyttelse
  • Løverne blev bedøvet inden de blev flyttet fra Poznan Zoo og til deres nye hjem på Lolland. Her bæres en af hunløverne til bilen. Foto: Dyrenes Beskyttelse
  • To af hunløverne er vant til at leve sammen, men i Knuthenborg håber man at have de tre løver til at gå sammen. Foto: Dyrenes Beskyttelse
  • Hunløverne kommer fra krigens gru, men har det efter omstændighederne godt. Foto: Dyrenes Beskyttelse
  • Det er første gang, at Knuthenborg Safaripark kan præsentere løver for sine gæster. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt