Det sociale sammenhold betyder meget for de frivillige, og selv om kaffen er eneste betaling, de får, så er det også alt, de behøver.
MARIBO Nummer 116 i rækken åbnede 8. marts 1996, og nummer 117 fulgte kort tid senere i Rødbyhavn. Det lyder ikke af meget, men for lokalafdelingen af Røde Kors var det vigtigt at få en genbrugsbutik til Maribo. Siden er butikken flyttet et par gange, men tre af de frivillige fra dengang er stadig at finde bag disken.
Anni Kirkbak, Kirsten Larsen og Birthe Jørgensen var alle med i den gruppe af frivillige kræfter, som først var med til et stort møde i Bangs Have Pavillonen for at høre om ideerne bag den nye butik og siden sagde ja tak til at hjælpe til.
For Anni Kirkbak og Birthe Jørgensen har det siden første dag i butikken været et parløb. De har altid haft vagten tirsdag formiddag, og sådan er det stadigvæk. Kirsten Larsen begyndte egentlig om torsdagen, men er nu endt sammen med de to andre.
- Jeg havde fast aftenvagt, og jeg havde fri klokken 01.30, så jeg kunne sagtens nå at møde ind om formiddagen, fortæller Anni Kirkbak.
Genbrugsforretningen begyndte i den nuværende Tippy, nærmest skråt over for den forretning, som man har i dag. Da huslejen pludselig steg voldsomt, flyttede butikken 2. december 2002 ned på hjørnet af Lilletorv. Det er den butik, Anni Kirkbak har holdt mest af.
- Der kunne vi sidde ved et lille bord ude i butikken, og så havde vi udsyn ud over det hele. Her kunne vi også byde kunderne på en kop kaffe, husker hun.
3. juni 2017 slog butikken dørene op på sin nuværende adresse, som siden er blevet udvidet lidt. Og de tre frivillige fulgte atter med.
- Man træffer så mange forskellige mennesker, så det er en stor kvalitet at være her, siger Birthe Jørgensen, der slet ikke ved, hvordan hun skulle få tirsdag formiddag til at gå, hvis ikke hun skulle arbejde i butikken.
I alt er der over 30 frivillige knyttet til butikken, og udviklingen kan mærkes i forretningen, når man har været med fra begyndelsen.
- I de første år kom lederen af butikken op hver eneste dag, når vi havde lukket, for at gøre kassen op. Det var først efter noget tid, at vi selv fik lov til det, fortæller Kirsten Larsen.
Det er dog ikke kun blandt de frivillige medarbejdere, at der er sket noget. Kunderne har også forandret sig.
Da den første butik åbnede i 1996, var kunderne bestemt ikke meget for at indrømme, at de handlede i en genbrugsbutik, men nu er det nærmest blevet mode, og der kommer både unge og ældre i den store butik i Maribo.
Lokale er også blevet mere flinke til at donere tøj, og der kommer rigtig meget ind til butikken.
De frivillige har også nemt kunnet mærke, at folk har haft mere tid hjemme, end de plejer.
Der er blevet ryddet op, og dermed er der kommet endnu mere tøj til end normalt.
I den lokale Røde Kors-butik sætter man en ære i, at så meget som muligt kommer retur til lokalområdet, så langt det meste af tøjet bliver solgt fra butikken, og det er kun få ting, der bestilles fra det store lager i Horsens.
Én ting er det dog svært at finde i genbrugsbutikken. Børnetøj har man nemlig så godt som intet af. Når Mødrehjælpen har en butik i byen, lader man den om at sælge tøjet til de midtlollandske børn, for man skal samarbejde organisationerne imellem.
Læs også artiklen: "Coronaen sender Røde Kors ud af 2020 med minus"