Annonce
Lolland

Ungdomshuse får stor støtte de næste to år

I The Green House har man forsøgt at samle de unge til forskellige arrangementer. Sidste år blev der fremstillet græskarhoveder til halloween. Foto: Ingrid Riis

- Disse steder kan noget på mangfoldighed, som vi ikke ville få i et decideret ungehus, siger udvalgsformand.

LOLLAND I de kommende år vil både Maribo og Nakskov få mulighed for at udvikle to ungehuse, så der i fremtiden vil være steder, hvor landsdelens ungdom kan mødes og hygge sig. Fritids- og kulturudvalget sagde i sidste uge ja til at støtte de to huse med hver 150.000 kroner årligt i både 2022 og 2023.

I Maribo opstod The Green House på fundamentet af et ungehus og i tæt samspil med et sted for iværksættere. Det har dog vist sig svært at lokke de unge indenfor, når stedet var åbent som café, mens det er gået bedre med forskellige arrangementer. Samtidig har The Green House været stedet, hvor der er sået frø til store aktiviteter som "1000 Talenter Festival" og "Maribo Craft Days".

Stedet har dog, præcis som det har været tilfældet hos mange andre, været hårdt ramt af coronanedlukningerne.

I Nakskov er man først de seneste måneder begyndt at fylde indhold i Huset på Blegen, som tiltænkes en rolle, nogenlunde som The Green House har i Maribo. Her skal unge også have mulighed for at samles og dyrke ungdomskulturen i mere frie rammer, hvor de selv kan være med til at sætte en dagsorden.

- Vi har sagt ja til at støtte de to huse, fordi vi i kommunen gerne vil sådanne fællesskabshuse, Det er jo noget, som fritids- og kulturudvalget har arbejdet på, helt siden Heino Knudsen var formand, siger afgående udvalgsformand Tine Vinther Clausen (V).

At der ikke er tale om to huse, som er dedikeret fuldstændig til de unge, ser hun mere som en styrke end en ulempe.

- Det glæder mig, når jeg besøger The Green House og ser, at det er forskellige aldersgrupper, som sidder og samtaler eller arbejder med noget. Her er de unge sammen med forskellige ældre generationer, og den forskellighed, synes jeg, er enormt vigtig at have med ind i det rum. Disse steder kan noget på mangfoldighed, som vi ikke ville få i et decideret ungehus.

Tine Vinther Clausen anerkender, at der skal være tid og mulighed for, at de to steder finder den helt rette form, og derfor har man fra udvalgets side valgt at give en aftale på to år. Dermed vil det kommende fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalg også være godt inde i sagerne, inden det skal tage stilling til sagen igen.

Pengene bliver taget fra puljen Det Gode Liv på Lolland, der dermed bliver nedskrevet fra en million kroner til 700.000 kroner årligt i 2022 og 2023.

Udvalget har også anbefalet, at Huset på Blegen får et brugerråd, som kan være med til at skubbe stedet i den rette retning.

- Huset skal jo ikke bare blive et foreningshus, som man booker, ligesom alle de andre kommunale huse, og derfor vil vi anbefale et nyt udvalg, at der laves et brugerråd. Det skal jo både være et unge- og et fælleshus.

The Green House har, siden huset blev åbnet, været væksthus for flere lokale aktiviteter for unge i alle aldre. Blandt andet har man i huset understøttet følgende projekter:

- Maribo Craft Days
- 1000 Talenters Festival
- Klogere end Corona
- Musik-og Madeksperimenter
- Nærvær Online-koncerter

Huset i Nakskov er først med udgangen af 2021 blevet klart til brug efter en større renovering af hele husets klimaskærm.
Fælles for begge steder er, at de kan bruges af alle borgere i kommunen og ikke kun er for de unge.

  • I The Green House har man forsøgt at samle de unge til forskellige arrangementer. Sidste år blev der fremstillet græskarhoveder til halloween. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt