Annonce
Lolland

Vestlolland er blevet en turistmagnet

I 2017 udvidede Peter Hansen sin have med 25.000 kvadratmeter, som i dag er et de mest populære steder i hans botaniske have. Peter Hansen driver også en planteskole, der er åben hele året. Foto: Anders Knudsen

Sommeren 2021 tegner til at sætte besøgsrekord hos de vestlollandske turismedestinationer.

Vestlolland har et væld af oplevelser at servere for sine besøgende, og i år tegner antallet af turister til at sætte rekord. Det viser en rundringning, som Folketidende har lavet.

Dodekalitten kan allerede på nuværende tidspunkt skrive besøgsrekord. 78.000 gæster har set de specielle stenfigurer siden januar i år. Sidste år gæstede 60.000 kunstværket. Foto: Jan Knudsen

En blomstrende succes

I Kappel lidt udenfor Nakskov har Peter Hansen siden 1980 skabt en af Nordeuropas største privatejede plantesamlinger.

I den smukke have kan man opleve 1.300 rododendronarter, 280 magnolier, 40 bambus, 1.000 hosta, 700 hemerocallis, 500 pæoner og 500 helleborus for blot lige at nævne et par stykker. Og interessen har også i år været uovertruffen, fortæller Peter Hansen.

- Vi har ikke de eksakte tal endnu, men sidste år rundede vi mere end 10.000 besøgende i haven, og det forventer vi også i år. Der har været virkelig travlt, og det er vi jo kun glade for, siger han og fortsætter:

- Succesen skyldes nok flere ting. Sidste år var det nok coronaen, der fik folk til at rejse mere i Danmark. Og så skulle de finde på noget, hvor de kunne være udendørs og med god afstand. Det er der rig mulighed for her. Desuden var vi i flere medier, og det gav god opmærksomhed.

Danskerne fylder det meste i besøgstallet, men her på det seneste har især tyskerne fået øjnene op for Peter Hansens botaniske havemekka. Og mere international opmærksomhed venter, fortæller haveejeren.

- Sidste år skulle den internationale dendrologiske forening have været her, men det blev aflyst, så nu har de meldt, at de kommer næste år. Det betyder, at haven er blevet verdenskendt.

Birthe Hvarre er formand for foreningen, der driver udstillingsstedet Richard Winthers Hus. Og også her nærmer besøgstallene sig rekorden, fortæller hun. Foto: Flemming Keith Karlsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Folk strømmer til

Vender man blikket mod Kragenæs, hvor den nærmest magiske kunstudstilling Dodekalitten ligger, vil man snart se, at stedet er et yndet turistmål, hvilket deres besøgstal til fulde beviser. Det fortæller formand for Venneforeningen Dodekalitten, Hanne Møller.

- Vi har haft godt 78.000 besøgende siden januar i år, og det er vildt. Sidste år havde vi omkring 60.000 besøgende på hele året. Og det var endda et corona-år, hvilket i sig selv gjorde det til et godt år, siger hun.

Hanne Møller oplever også den store interesse for de smukke stenstatuer, når hun holder guidede rundvisninger ved Dodekalitten.

- I foråret havde vi kun fået booket fire rundvisninger, men nu er vi oppe på at have afholdt 18, så der er kommet gang i den. Jeg havde en rundvisning i onsdags, hvor der var 82 mennesker med, så vi måtte dele det op i to, fortæller hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Succes så sød som kirsebær

Fra kunst til kirsebær. Umiddelbart er det mest forbogstavet, de har til fælles, men på Vestlolland deler de to også turisternes gunst. Hos Frederiksdal Gods er det også strømmet til med besøgende, som gerne vil opleve stedet og deres berømte kirsebærvin.

Det fortæller Kim Staal, der er salgs- og logistikmanager hos Frederiksdal.

- Det har været et fantastisk år, og det går fortsat godt med besøgende. Jeg har ikke de eksakte tal for i år, men det er min fornemmelse, at vi har haft flere besøgende end sidste år, der også blev et rekordår, siger han og fortsætter:

- Folk kommer i høj grad for at besøge vores vineri og høre historien. Vi har også stor succes med vores rundvisninger, hvor folk kan komme med på en rundvisning og smage vores produkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fulde huse i kunsthuset

Der venter en anderledes oplevelse, når man tager på besøg i kunstneren Richard Winthers Hus i Vindeby. Fra 1993 og frem til sin død i 2007 skabte han et unikt kunstnerhjem, der stadig fascinerer de besøgende.

Turisterne har da også fået øjnene op for Richard Winthers Hus, fortæller Birthe Hvarre.

- Jeg har ikke de nyeste tal på besøgende for i år, men det er gået over al forventning. Nu er det mig, der styrer weekenderne, og vi har haft mange weekender med 40-50 besøgende, hvilket er meget for sådan et lille sted som vores. Der må faktisk maksimalt være 50 mennesker i huset ad gangen, siger hun og uddyber:

- Jeg vil sige, at vi nærmer os sidste års rekord i antal besøgende. Vi oplever mange, der siger, at de er vilde med stedet, og at de vil fortælle deres bekendte om det. Det er da også tydeligt, at mange besøgende har fået stedet anbefalet.

  • I 2017 udvidede Peter Hansen sin have med 25.000 kvadratmeter, som i dag er et de mest populære steder i hans botaniske have. Peter Hansen driver også en planteskole, der er åben hele året. Foto: Anders Knudsen
  • Dodekalitten kan allerede på nuværende tidspunkt skrive besøgsrekord. 78.000 gæster har set de specielle stenfigurer siden januar i år. Sidste år gæstede 60.000 kunstværket. Foto: Jan Knudsen
  • Birthe Hvarre er formand for foreningen, der driver udstillingsstedet Richard Winthers Hus. Og også her nærmer besøgstallene sig rekorden, fortæller hun. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer