Annonce
Lolland

Voldsomt hårde spareforslag: Totalt no-go med flere lukkedage

Børne- og skoleudvalget afviste at udsætte forældre for selv at skulle finde pasning på dobbelt så mange lukkedage. Arkivfoto: Anders Knudsen
Børne- og skoleudvalget skulle udvælge besparelser for millioner i et sparekatalog, som rummer det ene heftige spareforslag efter det andet på børn, dagtilbud og skoler.

LOLLAND: 20 i stedet for 10 lukkedage i dagtilbuddene, hvor forældre selv skal sørge for pasning af poderne, forringet tandsundhed for børn med to års intervaller mellem tandlægebesøg i stedet for halvandet og nedskæringer i de forebyggende indsatser som hjælper til at forhindre anbringelser.

Det er nogle af de i alt 17 indgribende spareforslag, som børne- og skoleudvalget på mødet torsdag skulle forholde sig til.

Under dagsordenens punkt fem skulle udvalget nemlig, i lighed med de øvrige fagudvalg under byrådet, drøfte, hvilke forslag til besparelser og budgettilpasninger, det ville sende videre til økonomi- og erhvervsudvalgets og byrådets prioritering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I alt skal der findes 160 millioner kroner på det samlede husholdningsbudget for 2024 og 300 millioner kroner i overslagsårene 2025, 2026 og 2027 i Lolland Kommune.

Skolelukninger afværger andre svære besparelser

Ifølge formanden for børne- og skoleudvalget rummer forslagene i sparekataloget alt det, der kan spares på, fordi det ikke ifølge lovgivningen er skal-opgaver men kan-opgaver.

- Men jeg bliver nødt til at sige, at det er mange år siden, at vi har sparet noget væk, som bare kan undværes. Alle spareforslagene får konsekvenser, der kan mærkes, siger formand Thomas Østergaard (S).

De indledningsvist nævnte spareforslag - og flere andre krasse - er udvalget dog foreløbig lykkedes med at styre udenom.

- Det var blandt andet et totalt no-go for os at gå med spareforslaget om flere lukkedage, besparelser på tandplejen og det forebyggende arbejde på Familiecenter Toftegård, siger formanden.

Det var et totalt no-go for os at gå med spareforslaget om flere lukkedage.

Thomas Østergaard, formand for børne- og skoleudvalget.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Har ikke flere bud efter de valgte

Det har indtil videre især ladet sig gøre, fordi udvalget med spareforslaget om lukning af skolerne i Holeby og Horslunde har hentet årlige besparelser for 6,3 millioner kroner i 2024 og 15,2 millioner kroner i 2025, 2026 og 2027, hvis det bliver vedtaget.

Samt selvfølgelig flere mindre besparelser på blandt andet omstrukturering af 10. klasse-tilbud og nedlæggelse af en stilling i familieplejeteamet.

- Vi har i alt har fundet årlige besparelser for 17-18 millioner kroner, hvis man altså ser bort fra 2024, fordi skolerne først lukker fra 1. august, siger formanden og understreger, at det altså er, hvis byrådet beslutter det.

Er det nok?

- Økonomiudvalget kan i teorien bede os om at kigge på det en gang til. Det er jo sådan, det foregår. Men vi synes, at vi har gode begrundelser for at sige: Det er det her, vi går med. Vi har ikke flere bud.


Valgte spareforslag:

  • BSU1a Nedlæggelse af Holeby Landsbyordning
  • BSU1b Nedlæggelse af Horslunde Landsbyordning
  • BSU2 Omstrukturering af 10. klassestilbud
  • BSU11 Udlicitering af klinikbeklædning
  • BSU13 Nedlæggelse af en fuldtidsstilling i familieplejeteamet
  • BSU15 Nedlæggelse af KEEP som tilbud til plejefamilier


Fravalgte spareforslag:

  • BSU3 Lukkedage i dagtilbud
  • BSU4 Reduktion i antal afdelingsledere i dagplejen
  • BSU5 Nedlæggelse af Skovbørnehaven ved Søholt
  • BSU6 Nedlæggelse af graviditetsbesøg til førstegangsgravide og deres partner
  • BSU7 Nedlæggelse af 18 måneder-hjemmebesøg
  • BSU8 Nedlæggelse af tilflytterbesøg til børn under 4 år
  • BSU9 Reduktion af personale på tandplejens forebyggelse
  • BSU10 Udvidelse af max indkaldeinterval fra 18 måneder til 24 måneder
  • BSU12 Sammenlægning af UU-vejledere og ungeguider
  • BSU14 Reduktion af Familiecenter Toftegårds aktivitetsramme
  • BSU16a Nedlæggelse af Heldagstilbud i Maribo
  • BSU16b Nedlæggelse af Heldagstilbud i både Maribo og Halsted
Kilde: Lolland Kommune


  • gaia
    Børne- og skoleudvalget afviste at udsætte forældre for selv at skulle finde pasning på dobbelt så mange lukkedage. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud