Annonce
Lolland

Safariparks nye tigerskov åbner 1. juni

I Knuthenborg Safariparks nye anlæg vil tigerne oftest gå alene. Sådan lever de en stor del af livet ude i den vilde natur, og derfor skal de have samme mulighed i den lollandske dyrepark. Foto: Jan Knudsen/Arkivfoto

Spansk cirkustiger er på vej til Lolland, og snart kan Knuthenborgs gæster atter møde tigrene

KNUTHENBORG Da Knuthenborg Safariapark åbnede 27. marts måtte gæsterne undvære besøget i Tigerskoven. Den godt 48 år gamle del af parken var lukket ned, for at kunne åbne i en helt ny form senere på sæsonen. Det bliver 1. juni, at parkens gæster atter kan komme tæt på tigrene.

I første omgang vil Knuthenborgs fire egne tigre flytte ind i det store anlæg, og de får også selskab af en ny beboer. Den tidligere spanske cirkustiger Keni bliver første gæst udefra, der rykker ind i den nye pensionistbolig for store kattedyr.

Tigerskoven har gennem årene været tilgængelig i bil. Så kunne gæsterne komme helt tæt på tigrene, men det er også sket, at bilerne har fået ridser fra de store poter. Foto: Claus Hansen/Arkivfoto

Ingen vilde dyr i cirkus

Den nye tigerskov fortsætter det samarbejde, som Knuthenborg og Dyrenes Beskyttelse tog hul på, da de sikrede Danmarks sidste fire cirkuselefanter et værdigt otium. Nu er det så tigrenes tur, og her bliver anlægget åbent for cirkustigre fra hele Europa.

- Ingen vilde dyr hører hjemme i cirkussets rampelys. Vilde dyr hører hjemme i naturen, men man kan ofte ikke sætte dyr, der har levet årevis i fangenskab, ud i det fri. I stedet kan vi byde dem et roligt fristed, hvor de kan udfolde deres naturlige adfærd, hvor de bliver stimuleret og har flere muligheder for beskæftigelse. På den måde er vi med til at sikre nødstedte dyr en vej tilbage til værdighed, siger Anne Sofie Meilvang, biolog i Dyrenes Beskyttelse.

Parkens nye spanske tiger var blikfang i et spansk cirkus, hvor den levede under kummerlige forhold. Da cirkusset lukkede tog organisationen AAP, Animals Advocacy and Protection, den store tiger til sig.

- De tidligere cirkusdyr har ofte en hård fortid, hvor de har levet under kummerlige forhold uden mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Dette gør sig desværre også gældende for Keni, der var i meget dårlig fatning, da AAP fik reddet ham fra det spanske cirkus. Det har taget tre år for Keni at komme sig både fysisk og mentalt efter de mange år i cirkus, siger Anne Sofie Meilvang.

Den nye tigerskov betyder også et farvel til tigerstalden. I fremtiden vil tigrene leve udendørs det meste af året. Mange har gennem årene besøgt stalden. Foto: Jan Knudsen/Arkivfoto
Artiklen fortsætter efter annoncen

Får masser af plads

I det nye lollandske tigeranlæg får Keni god plads til at slappe af. En tiger er et solitært dyr, og vil derfor helst leve alene, og det giver den nye skov tigrene mulighed for. Safariparken kan dog også sætte tigrene sammen to og to, hvis de trives bedst på den måde. Men plads bliver der rigeligt af.

Når Tigerskoven åbner er anlægget på 5,5 hektar, og mere end dobbelt så stor som det gamle anlæg. Når det står helt færdigt vil det komme op på otte hektar.

- Den nye tigerskov bliver et topmoderne anlæg til både vores egne tigre og Keni. Anlægget har fokus på god dyrevelfærd og tilgodeser tigrenes behov for at kunne færdes alene, og for at have mange udfoldelsesmuligheder. Vi ønsker at bygge fremtidens tigeranlæg, ligesom vi gjorde med elefantanlægget. Derfor giver det også rigtig god mening for os at tage imod en tiger som Keni, siger Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal gå på boardwalk

Når besøgende i Knuthenborg Safaripark i fremtiden besøger Tigerskoven vil det blive en anderledes oplevelse. Bilerne skal blive udenfor anlægget, og i stedet for vil man som gæst skulle gå på en 200 meter lang boardwalk, der tager de besøgende op i fem meters højde, når de bevæger sig hen over anlægget.

- Gæsten vil gå på gangbroen, der er placeret i adskillelserne mellem to af anlæggene, så man har mulighed for at se katte til begge sider, inden man kommer over og kan se ind i et tredje anlæg, har Christoffer Knuth tidligere fortalt til Folketidende.

- Nogle dage kan det være, at en tiger ikke vil ses, og så lægger den sig længst væk i anlægget, men vi kan selvfølgelig også lokke dem tæt på, for de er jo præget på mennesker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andet store samarbejde

Med den nye tigerskov har Knuthenborg nu både et elefant og et tigeranlæg, som er specielt rettet mod at dyrenes velfærd.

- Målsætningen har været at skabe det største og bedste anlæg i Europa, og det er egentlig ganske simpelt, for det handler alene om plads. Masser af plads, har parkens direktør tidligere forklaret.

Den nye tigerskov er skabt i et samarbejde mellem Knuthenborg Safaripark, Dyrenes Beskyttelse og QATO Fonden. Nøjagtig samme trekløver stod bag elegantanlægget.

  • I Knuthenborg Safariparks nye anlæg vil tigerne oftest gå alene. Sådan lever de en stor del af livet ude i den vilde natur, og derfor skal de have samme mulighed i den lollandske dyrepark. Foto: Jan Knudsen/Arkivfoto
  • Tigerskoven har gennem årene været tilgængelig i bil. Så kunne gæsterne komme helt tæt på tigrene, men det er også sket, at bilerne har fået ridser fra de store poter. Foto: Claus Hansen/Arkivfoto
  • Den nye tigerskov betyder også et farvel til tigerstalden. I fremtiden vil tigrene leve udendørs det meste af året. Mange har gennem årene besøgt stalden. Foto: Jan Knudsen/Arkivfoto
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt