Hurra - vi har stadig en revy

REVYANMELDELSE - Folketidende giver 5 stjerner

Det store spørgsmål før premieren på årets Nykøbing F. revy i aftes var; har vi stadig en revy på Lolland Falster, som vi kan være stolte over? Er det efter 28 succesfulde år med Flemming Krøll i spidsen lykkedes for den nye ledertandem, Pernille Schrøder og Mickey Pless, at udfylde de store revysko, som Krøllbassen har efterladt?

Lidt før klokken 22.30 var der ikke mange i teatersalen, der var i tvivl. Ja - vi har stadig en toprevy i Nykøbing. Ikke bare en ok revy, men en fremragende en af slagsen. En revy med en toptunet energi, humor, eftertænksomhed, musikalitet og en originalitet, som overgår årets Cirkusrevy på Dyrehavsbakken.

Og publikum forstod at honorere, hvad de netop havde oplevet. Et flere minutters langt stående bifald blev først afbrudt, da den nye revydirektør, Mickey Pless, brød ind for at takke de mange bag scenen, som har gjort overgangen fra Krøll til Pless og Schrøder muligt.

Selv tak, siger vi. Generationsskiftet er allerede det første år en succesfuld realitet.

Undertegnede havde ellers sin tvivl efter det første kvarter til 20 minutter. Bevares - indledningsnummrret "På egne ben" fik kridtet banen op med henvisning til år ét efter Krøll. Men de følgende tre numre overbeviste ikke om, at vi havde noget unikt i vente.

Henrik Koefoed lignede ikke en mand, der troede på sin rolle som politisk auktionarius, der havde Thyra Franks dagbog og Nasser Khaders vendekåbe under hammeren. Pernille Schrøder og Rikke Buch Bendtsen var søde, men heller ikke meget mere, som liderlige grisebasser, der forbandede det sønderjyske vildsvinehegn langt væk. Og "Den mobile politistation" betjente sig af letkøbte pointer - også selv om Henrik Koefoed var troværdig som doven falstersk ordenshåndhæver.

Først da Rikke Buch Bendtsen og Henrik Koefoed sang sig ind i Jan Svarrer og Søren Anker Madsens "Ud med lortet", var det, som om premierenerverne lettede. Og da senere Mickey Pless som Rasmus Paludan var lortet, der røg ud, var publikum helt med.

Et par sketch med forudsigelige pointer, og et par jævne indslag om Britta Nielsen fra Socialstyrelsen og en moderne udgave af Dirch Passer og Keld Petersens gamle "Tømmerflåden", sendte os frem til aftenens første højdepunkt, hvor Pernille Schrøder i "Smæk for skillingen" giver den både frækt og melankolsk længselsfuld som swinger-moster på Kaj Normann Andersens gamle melodi "Man binder os på mund og hånd".

Men det skulle blive endnu bedre. Vase & Fuglsangs "En seriemorder" er intet mindre end genial. En sketch om slagtningen af Danmarks Radios dramaafdeling, hvor alle fem medvirkende optræder som de elskelige figurer i serier som "Forbrydelsen", "Matador", "Livsens ondskab", "Huset på Christianshavn", "Rejseholdet", med flere. Ubetalelig morsom er eksempelvis Rasmus Krogsgaard som Fischer fra "Rejseholdet" i Mads Mikkelsens skikkelse, hvor man absolut ikke kan forstå en bønne af, hvad han siger.

Første afdeling slutter med "Falstervisen", hvor hele ensemblet igen er på scenen i folkedanserdragter besyngende vores dejlige ø i en total fladpandet udgave. Et flot punktum inden pausen, som gav løfter om endnu mere i anden halvleg.

Gennem flere år har Rasmus Krogsgaard overbevist os om, at han er et revytalent ud over det sædvanlige. Men sjældent har han været så fremragende som i nummeret "Hemmeligt forelsket", som han selv har skrevet og fremfører. En total utilsløret kærlighedserklæring til Ghita Nørby, krydsklippet med den store divas uheldige optræden i et interview på Radio 24/7, hvor hun saver en ung radioreporter midt over.

Det geniale i Krogsgaards nummer er, at vi oplever den ubehagelige side af en skuespillerinde, som vi ellers elsker betingelsesløst som Ingeborg Skjern i "Matador" og Regitze i "Dansen om Regitze". En absolut bejler til titlen som årets revynummer.

Bankernes ublu gebyrer og uheldige opførsel er stille og smukt fanget ind i Vase & Fuglsangs "Ingen gebyrer" - en parafrase over Peter Bellis gamle drivende sentimentale "Ingen regning". Her smukt og stille fremført af Henrik Koefoed. Og tidens uudholdelige krænkekultur skildres i al sin gru af de tre herrer som babyer i "Krænkerup Børnekor". For ikke at glemme Rikke Buch Bendtsens ubetaleligt morsomme klidmoster, som scoreterapeut i nummeret "Modul 1".

Det hele løftes yderligere af to potpourrier om Brexit, hvor vi møder kære engelske venner som Theresa May, Robin Hood, Harry Potter, James Bond, Sherlock Holmes og en svævende Mary Poppins. Og ikke mindst afslutningsnummeret "Sømanden hjemvendt", hvor afdøde Kim Larsen hyldes gennem mere end 20 af hans populære sange.

Jo - der er al mulig god grund til at ønske revyholdet tillykke med den overståede eksamen. De kan altså godt uden Flemming Krøll, selv om den gamle direktør har opereret i periferien og er krediteret som producer.

På scenen må man imponeres over Pernille Schrøders utæmmelige energi, og Rikke Buch Bendtsen er en dejlig både sødmefuld og morsom fornyelse i ensemblet. På herresiden er Rasmus Krogsgaard og Henrik Koefoed de stærke kort, mens Troels Malling står lidt blegere i billedet, uden dog på nogen måde at være dårlig.

Mickey Pless' energi er ikke mindre i orkestret, og man må lette på hatten over hans mange flotte nykomponerede melodier og arrangementer. Scenografien er lige så smuk, som den er enkel.

Med de få indvendinger, jeg har nævnt i starten, skal årets Nykøbing F. revy derfor have fem store stjerner. Det samme gav jeg også årets Cirkusrevy. Men efter i aftes kan jeg forsikre om, at de fem stjerner i Nykøbing skinner betydeligt klarere.