Annonce
Politik

22 konservative indstiller Weiss som EP-spidskandidat

22 konservative ønsker at give EU-parlamentariker Pernille Weiss en chance, efter at partiledelsen har sagt, at hun ikke bliver genopstillet ved næste EU-parlamentsvalg. De har sendt en indstilling til partiformand Søren Pape Poulsen. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Underskrivere på indstilling af Pernille Weiss "kommer fra hele landet" ifølge byrådsmedlem i Varde.

22 medlemmer af De Konservatives bagland har mandag i et brev indstillet Pernille Weiss som spidskandidat til EU-parlamentsvalget næste år.

Indstillingen fra de 22 partifolk, heriblandt fire byrådsmedlemmer, kommer, efter at partiledelsen i foråret opfordrede Weiss til at trække sig i forlængelse af en intern undersøgelse af dårligt arbejdsmiljø på hendes kontor.

- Det handler i bund og grund om, at vi synes, at den proces, der har været omkring Pernille Weiss som kandidat eller ej, fra ledelsens side ikke har været håndteret særlig pænt, siger Heidi Bundgaard fra Varde byråd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ifølge Bundgaard "landsrådet, der skal tage sådan en beslutning". Hun kritiserer ledelsen for topstyring.

Indstillingen fra baglandet kommer, efter at partiformand Søren Pape Poulsen (K) i maj meddelte, at der var "bred enighed" om ikke at genopstille Weiss som spidskandidat. Desuden opfordrede han Weiss til straks at trække sig fra EU-Parlamentet.

Opfordringen kom efter en intern undersøgelse af Weiss' kontor, hvor tidligere medarbejdere havde fortalt, at de følte sig "mobbet" og "truet".

Flere havde ifølge undersøgelsen forladt kontoret på grund af dårligt arbejdsmiljø.

De 22 underskrivere repræsenterer ifølge Heidi Bundgaard medlemmer over hele landet - både Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm.

Konservatives vælgerforening på Fanø ønsker også Pernille Weiss opstillet, hvilket tidligere er meddelt, og det står fortsat til troende, oplyser byrådsmedlem Christian Lorenzen til Ritzau. Silkeborg vælgerforening har trukket støtten til Weiss.

Indstillingen fra de 22 konservative er sendt til Søren Pape Poulsen og Søren Vandsø, som er partiets generalsekretær.

De Konservatives forretningsudvalg har allerede indstillet folketingsmedlem Niels Flemming Hansen som partiets spidskandidat ved valget til EU-Parlamentet.

Som nummer to og tre på listen indstilles de tidligere folketingsmedlemmer Marcus Knuth og Birgitte Bergman.

Heidi Bundgaard fortæller, at hun og de øvrige underskrivere har svært ved at forholde sig til den interne undersøgelse af Pernille Weiss. De står tilbage med flere ubesvarede spørgsmål:

Hvad er bevæggrunden? Hvem har udtalt sig? Er det kun anonyme?

SPØRGSMÅL: Betvivler du undersøgelsens kvalitet?

- Ja, det kan du godt sige. Følelsen af at være blevet mobbet kan være mange ting. Og hvor mange er det? Og hvad har Pernille gjort? Har hun ignoreret det, haft dialog eller søgt mægling? Alt det savner jeg svar på.

Pernille Weiss fornemmer selv, at den reelle opbakning til hende som spidskandidat er større end gruppen, der indtil videre er stået offentligt frem.

- Mange ønsker helst ikke at have en offentlig mening omkring det her, siger hun.

Om det er realistisk, at hun kan blive valgt som spidskandidat på De Konservatives landsråd i september, vil hun dog ikke spå om:

- Det må demokratiet afgøre, siger hun.

Det fremgår af brevet fra de 22 partifolk, at "hvis Pernille Weiss ikke opnår valg til spidskandidat, indstilles hun til at fremgå på partiets liste til europaparlamentsvalget 2024".

Som udgangspunkt vil Weiss dog være spidskandidat, siger hun.

- Så tager vi udfaldet af afstemningen. Jeg går efter at blive spidskandidat, ligesom jeg sagde ja tak til at blive spidskandidat, da ledelsen spurgte mig tilbage i januar, og det står jeg ved, siger Pernille Weiss.

/ritzau/

  • Pernille Weiss, PLUS Fredag er der 100 dage til, at Danmark afholder valg til EU-Parlamentet.
    22 konservative ønsker at give EU-parlamentariker Pernille Weiss en chance, efter at partiledelsen har sagt, at hun ikke bliver genopstillet ved næste EU-parlamentsvalg. De har sendt en indstilling til partiformand Søren Pape Poulsen. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer