Annonce
Politik

Advokater tror på fald i ventetid hos domstole med nye penge

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil have ventetiderne ved landets domstole ned. Derfor afsætter regeringen 1,8 milliarder kroner over fire år til domstolene. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ventetiderne er for høje i øjeblikket og skal normaliseres, mener Advokatrådet. Ny bevilling vil hjælpe.

Ventetiderne ved landets domstole vil falde i løbet af de næste år som følge af en ekstra bevilling fra regeringen.

Det forventer formand i Advokatrådet Martin Lavesen.

- Det er vigtigt, at vi får skabt en normaliseret ventetid ved domstolene. Der skal ske en reduktion i forhold til de ventetider, vi har i dag. Og det er vores opfattelse, at de midler, der er afsat, vil have en positiv effekt, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Advokatrådet er bestyrelse for Advokatsamfundet, der arbejder for retssikkerheden i landet og fører tilsyn med advokater.

Regeringen vil afsætte 1,8 milliarder kroner på finansloven over fire år til domstolene.

Knap en milliard skal gå til at videreføre nuværende bevillinger. Resten er "nye penge", som skal nedbringe lange sagsbehandlingstider.

Det sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Jyllands-Posten søndag.

I 2021 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige civile sager 20,6 måneder, mens den var 14,5 uger for civile småsager.

Det viser rapporten "Domstole i knæ", som Advokatrådet fik udarbejdet hos Copenhagen Economics i efteråret 2022.

Advokatrådet har selv sat som mål, at sagsbehandlingstiden skal ned på henholdsvis 12 og 6 måneder for de to typer sager.

Også for straffesager er Advokatrådets målsætning væsentligt lavere end de faktiske sagsbehandlingstider.

Over for Jyllands-Posten vil justitsministeren ikke fastsætte en målsætning for, hvad en rimelig sagsbehandlingstid er.

Martin Lavesen understreger, at han endnu ikke kender detaljerne i udspillet. Men hans opfattelse er, at ventetiderne kan nå ned på Advokatrådets målniveau med den nye bevilling.

- Nu skal det rulles ud i det virkelige liv, og det vil tage noget tid. Men det er vores umiddelbare vurdering af det, som er blevet meldt ud, at det vil være en rigtig god start, siger han.

Af rapporten "Domstole i knæ" fremgår det, at det vil kræve 1,4 milliarder kroner oveni eksisterende bevillinger frem mod 2030, hvis Advokatrådets målsætning skal realiseres.

Det svarer til 200 millioner kroner om året i gennemsnit, hvilket svarer til det, regeringen vil afsætte.

I analysen er det dog en forudsætning, at antallet af civile sager fastholdes på niveauet i 2019.

Ventetiderne hos landets domstole er steget over en årrække.

Martin Lavesen kalder de lange ventetider for det største retssikkerhedsmæssige problem i øjeblikket. Derfor er det også afgørende, at udviklingen bliver standset, mener han.

- Det er vigtigt for de borgere og virksomheder, som er en del af en tvist, så de kan komme videre i deres liv. Det er også vigtigt, at vidner ikke glemmer, hvad der sker, siger han.

/ritzau/

  • Regeringen præsenterer lovforslag om koranafbrændingsforbud
    Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil have ventetiderne ved landets domstole ned. Derfor afsætter regeringen 1,8 milliarder kroner over fire år til domstolene. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer