Det kommer ikke til at lykkes at ramme elmarkedets mellemhandlere, der har hentet store overskud hjem under energikrisen, der blev udløst efter Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år.
Det erkender skatteminister Jeppe Bruus (S) over for mediet Finans.
- Det er ikke lykkedes at lave en model i forhold til mellemhandlerne, som vi kan anvende på nuværende tidspunkt, siger skatteministeren.
Regeringen har længe ønsket at jagte overnormal profit i elbranchen, men fredag, hvor lovforslaget er blevet sendt i høring, må Jeppe Bruus konstatere, at det ikke lykkes på alle fronter.
Samlet står danske energiselskaber til at skulle aflevere omkring 1,2 milliarder kroner af deres ekstraordinære indtjening til staten.
- De penge vil vi føre tilbage til forbrugerne i forbindelse med de forestående forhandlinger om inflationshjælp, siger Jeppe Bruus til Finans.
EU besluttede i efteråret sidste år, at man ville regulere elselskabernes indtjening som følge af de overnormale profitter.
Dengang var det fremme, at det kunne give et tocifret milliardbeløb til statskassen i Danmark.
Ifølge skatteministeren er man også blevet nødt til at tage hensyn til forsyningssikkerheden med el i Danmark, og derfor er forskellige aktører på markedet blevet undtaget.
Den vigtigste forklaring på, at indtægterne til staten ser ud til at blive markant mindre end tidligere estimeret, er dog, at elpriserne i efteråret var cirka fem gange så høje som i dag.
- Vi er meget optaget af forsyningssikkerhed. Vi er også optaget af, at borgere og virksomheder ikke bliver ramt af uoverstigeligt høje priser.
- Estimatet her er jo et udtryk for, at vi heldigvis står et bedre sted nu, end vi gjorde sidste efterår, siger Jeppe Bruus til Finans.
Over for Finans kalder SF's erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, det for "en falliterklæring", at regeringen ikke har kunnet finde en løsning, der brandbeskatter elbranchens mellemhandlere.
Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, er også barsk i sin kritik.
- Det her er et kæmpe svigt af borgerne. Formålet med EU-aftalen var, at de selskaber, der har spundet guld på energikrisen, skulle betale nogle af de penge tilbage til borgerne, som har betalt en overpris for el og varme, siger han i en pressemeddelelse.
- Men med regeringens forslag vil de fleste af de penge nu blive i lommerne på energiselskaberne. Det er faktisk en skandale.
- Et bredt flertal i Folketinget har sagt, at vi skal omfatte mellemhandlerne. De har trukket milliarder op af borgernes lommer, men nu vil regeringen undtage dem fra indtægtsloftet. Det er uforståeligt, siger Pelle Dragsted.
De 1,2 milliarder kroner skal hentes hjem ad to kanaler.
Et indtægtsloft indebærer, at nogle elproducenter skal indbetale de markedsindtægter, de har fået, som ligger over 180 euro per megawatt-time, til staten.
Det omfatter salg af el, som er produceret i perioden 1. december sidste år og frem til 30. juni i år og forventes med betydelig usikkerhed at indbringe staten cirka 400 millioner kroner i år.
Det andet element er et såkaldt solidaritetsbidrag, som er en midlertidig særskat for selskaber, der har aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne.
Solidaritetsbidraget skønnes med betydelig usikkerhed at give staten indtægter for 800 millioner kroner i år.
/ritzau/
-
Skatteminister Jeppe Bruus (S) må se langt efter store indtægter fra overnormal profit i energibranchen. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
