Aftale rykker Danmark ind i hjertet af et EU i sin egen ret

EU skal i højere grad stå i egen ret, mener et flertal i Folketinget, som fredag har indgået en europapolitisk aftale. Den første i 15 år.

Det er den geopolitiske situation, som tilsiger, at der er behov for en ny europapolitisk kurs, mener partierne, der vil have et opgør med den vetoret, som medlemslandene har i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

- Vi fokuserer i højere grad på, hvad kan Danmark gøre for Europa, hvad kan Europa gøre for verden, end hvordan skal Danmark forholde sig til Europa, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om det skift, der er aftalt.

Af aftalen fremgår, at den forandrede geopolitiske situation kalder på et helhjertet dansk engagement i EU. På et EU, der i højere grad står i egen ret.

Det er de tre regeringspartier, De Radikale, SF, Liberal Alliance, De Konservative og Alternativet, som står bag aftalen.

Fundamentet for den ændring af beslutningsprocesserne i EU, som partierne lægger op til at støtte, er, at det skal ske inden for traktatens rammer. Partierne vil altså ikke have en folkeafstemning om traktatændringer.

Tyskland tog tidligere i år initiativ til at danne en gruppe af ni lande, der omtalte sig som venner af flertalsafgørelser i udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Frankrig, Italien, Holland og Belgien var blandt de lande, som var med fra begyndelsen. Men der er stadig modstand i EU mod, at man sløjfer vetoretten i udenrigspolitikken.

Med udsigt til endnu flere lande har et argument været, at behovet for en mere smidig udenrigspolitik kun vil stige, da man ikke kan leve med, at et enkelt land kan blokere det hele.

- Vi har stået på kanten af det tyske initiativ og kigget med, og nu melder vi os fuldt ind i det. Det handler netop om mere konkret og mindre floskelagtigt, helt praktisk at se på, hvordan man skal indrette sig i et EU, der består af plus 30 lande. Der er i den eksisterende traktat forskellige muligheder, siger Lars Løkke.

Siden den seneste aftale i 2008 er et enkelt land kommet til, Kroatien, og et andet medlem har forladt EU, Storbritannien. Men geopolitisk er der sket meget, og det afspejler aftalen.

Blandt de større temaer i den ny aftale er krigen i Ukraine, klimaforandringerne og migrationspres.

Aftalen afløser den europapolitiske aftale fra 2008, som kom til på baggrund af den dengang nye Lissabontraktat. Hele omdrejningspunktet for 15 år siden var de ændringer, som traktaten medførte for samarbejdet.

I den aftale, som er indgået fredag, står Ukraine centralt, og på et enkelt område er den overhalet af virkeligheden, allerede før den er præsenteret.

For mens aftalepartierne understreger vigtigheden af, at Ukraine skal stilles et "troværdigt perspektiv" om medlemskab i sigte, så har EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag besluttet at give grønt lys til optagelsesprocessen med Ukraine - og Moldova.

- Vi går i gang med optagelsesforhandlingerne, men vi arbejder stadig meritbaseret, og fordi vi har igangsat det, er det ikke det samme, som at de er optaget i EU. Men det er rigtigt, at der er et afsnit særskilt om Ukraine, hvor noget af virkeligheden har overhalet teksten indenom, siger Socialdemokratiets Europaordfører, Henrik Møller, om aftalen.

Det fremgår også af aftalen, at EU skal holde hånden under Ukraine finansielt og støtte landet under krigen. Det nedlagde Ungarn natten til fredag veto imod, men her mener Henrik Møller (S), at det kan falde på plads allerede i januar.

Det er ifølge ordføreren snarere et spørgsmål om, at Ungarn skal have noget til gengæld.

Folketingets partier fastlægger den europapolitiske kurs med en aftale i overordnede træk, mens det er regeringen, som til daglig fører europapolitikken.

/ritzau/