Annonce
Politik

Borgmester-ønske: Ny skole i Nykøbing

Foto: Foto©Jan Knudsen

KOMMUNEN TIL EKSAMEN: Stod det til Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder, skulle man bygge en helt ny skole i Nykøbing.

Hvis kommunen havde penge til det, ville borgmester John Brædder meget gerne være med til at vedtage, at der skal bygges en ny folkeskole i Nykøbing som erstatning for Ejegodskolen.

Det fortalte han under Folketidendes politikermøde i forbindelse med afslutningen på temaet "Kommunen til eksamen" torsdag aften.
- Stod det til mig, skulle vi bygge en helt ny skole i Nykøbing. For at investere 50-60 millioner kroner i Ejegodskolen, er det godt nok i forhold til, hvor mange elever den skal rumme? Bygningerne er jo stadig gamle, sagde John Brædder blandt andet.

Kaj Petersen:
- Man kan godt nedlægge skoler uden at få borgerreaktioner. Det gjorde vi i Sakskøbing, hvor vi nedlagde tre skoler og byggede en helt ny. Det fik vi ingen reaktioner på. Men jeg er enig med John i, at vi ikke har råd til at bygge en ny skole i Nykøbing.

Søren Knudsen gav derefter Lene Hatt muligheden for at give flertalsgruppen i byrådet en karakter for håndteringen af skolesagen.
- Det må blive et 0, for det har ikke været elegant.

John Brædder:
- Jeg ville give et sted mellem 10 og 12, for jeg synes, vi har kørt en fantastisk god proces. Jeg vil også rose de mange ildsjæle, der er gået ind i debatten og har givet os modspil. Debatten har været sober, og vi har fået mange gode indspark, selvom ikke alle har fået ret.
- Jeg hæfter mig også ved at det er et stort set enigt byråd, der står bag forslaget.

Hans Aage Petersen:
- Vi begik en fejl fra starten. Vi burde os politikere have taget en forlænget weekend et sted for at fastlægge skolepolitikken, inden embedsmændene kom på banen.

Kaj Petersen:
- Vi har en dark horse i det her. For hvis der bliver etableret et antal friskoler, koster det kommunen penge.

Se billeder fra eksamensmødet - KLIK HER.
Hvilken beslutning har været den sværeste at træffe for politkerne? - LÆS MERE HER.

Næste spørgsmål var fra en borger fra bisiddernetværket i Guldborgsund der gerne ville have et møde med kommunen om samarbejdet mellem sygehus og kommune, når ældre borgere udskrives fra sygehus.

Kaj Petersen:
- Vores system virker på det område. Det er jeg ikke i tvivl om.

John Brædder:
- Det er jeg ikke helt enig i. Det handler også om at man i god tid til ældreplejen får indberettet, hvilke behov patienterne har. Det er helt utilstedeligt, at patienterne falder ned mellem to stole, som det sker i øjeblikket, og jeg får dagligt henvendelser om det. Jeg vil meget gerne have et møde med borgeren om det.

Edvard Traberg:
- Min opfattelse var at den side af sagen var i orden.

Flemming Jantzen:
- Jeg tror også, vi har behov for at styrke samarbejdet mellem sygehuset og kommunen her.

Lene Hatt:
- 90 procent af patienterne på sygehusene er jo medicinske patienter og det giver et stort pres på, hvad vi kan levere i kommunerne, og det har vi ikke fået penge til. Så det er noget, vi skal have talt med regionen om.

Rene Christensen:
- Det her viser tydeligt, hvolrfor vi skal af med regionerne, for de kigger også på deres økonomi og forsøger at komme af med patienterne hurtigst muligt.

Se billeder fra eksamensmødet - KLIK HER.


Det næste borgerspørgsmål handler om infrastruktur og kom fra nogle skoleelever som ville vide, hvordan de skal komme i skole, når deres skolebusruter bliver nedlagt.

Der var bred enighed blandt politikerne om, at busrutenettet kan være bedre end det er i dag.

Lene Hatt opfordrede til at arbejde på nogle mere fleksible ordninger, så borgerne igen får lyst til at benytte busserne.
Kaj Petersen hæftede sig ved at Movia har ekspertisen til at hjælpe med den slags. En borger foreslog, at man tog nogle brugere med i et eventuelt møde med Movia om busdækningen, så man eksempelvis sikrer sig at busserne kører når borgerne har brug for dem.

Næste spørgsmål handlede om vejene og vedligeholdelsen af dem.
Flemming Jantzen: - Der er jo truffet en beslutning om at udskyde vejvedligeholdelsen på grund af kommunens pengemangel. Men vi er klar over problemet, og vi er nødt til at holde vejene ved lige. Men vil man lave en højere standard, kan man jo overveje at få nogle private firmaer til at hjælpe.

Lene Hatt:
- Vi har også et aktuelt problem omkring vejret, for hvis vi får en vinter som vi havde sidste år, så bliver det endnu dyrere for os.

Edvard Traberg:
- Et af de vigtigste parametre når tilflyttere skal vælge en kommune som vores er infrastruktur - hvor hurtigt kan man komme på motorvejen, hvor ofte går bussen og den slags. Derfor er det et vigtigt område.

John Brædder:
- Jeg vil stadig påsatå, at der er nogle af de gamle mindre kommuner som har fået lavet rigtigt mange gode veje efter kommunalreformen fordi vi har fået ensartede regler.

Kaj Petersen:
- Vi glemmer lidt, hvad årsagen til det her er. Vi har dels et af de laveste skatteudskrivningsgrundlag i landet, og når vi samtidig på niende år bliver holdt i et jerngreb af regeringen og Dansk Folkeparti, så bliver der altså skåret ind til benet.

Flemming Jantzen:
- Det kan man godt sige, men byrådet har også et ansvar. Nu har vi så lavet en sparerunde. Det kan så være, at den skulle være lavet tidligere.

John Brædder:
- Jeg glæder mig i hvert fald til, hvis en S-SF regering vil skaffe penge til asfalt.

Se billeder fra eksamensmødet - KLIK HER.
Hvilken beslutning har været den sværeste at træffe for politkerne? - LÆS MERE HER.

  • 26gulkommuneeksamen7
    Foto: Foto©Jan Knudsen
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne