Borgmestre gnider sig i hænderne over lønhop

De fleste ville formentlig sige ja tak til en lønforhøjelse på mere end 30 procent, som landets borgmestre mandag blev tildelt af et flertal i Folketinget.

Borgmestre og regionsrådsformænd kan se frem til en lønforhøjelse på 31,4 procent, da de ikke har fået reguleret løn i over to årtier.

Og det er glædeligt, at lønnen får et løft og fremover reguleres i takt med lønudviklingen, lyder det i en pressemeddelelse fra Kommunernes Landsforening (KL).

- Det er helt afgørende, at vi sikrer rimelige løn- og arbejdsvilkår for kommunalpolitikere, så vi fortsat kan få dygtige folk, der afspejler samfundet bredt, til at engagere sig i kommunalpolitik og påtage sig borgmesterhvervet, siger KL-formand Martin Damm (V).

Reglerne træder først i kraft fra 2018 efter de kommunale og regionale valg næste år, og dermed nyder de siddende borgmestre ikke godt af goderne, medmindre de opnår genvalg.

Der indføres desuden en reguleringsordning, så borgmestrenes vederlag automatisk følger lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked.

- Det er en fornuftig ordning, som er lig den, der blev indført for alle kommunalpolitikere for to år siden. Det sikrer en fornuftig udvikling i vederlagene, uden at de på nogen måde bliver fyrstelige.

- Folk skal ikke blive politikere eller borgmestre for pengenes skyld, men forholdene skal være rimelige, og aflønningen bør følge med den almindelige lønudvikling, så det ikke med årene bliver mindre og mindre attraktivt at være lokalpolitiker, siger Martin Damm.

Aftalen hæver desuden folketingspolitikeres pensionsalder, så den flugter med befolkningens.