Annonce
Politik

Bred politisk aftale øger den militære støtte til Ukraine

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterede fredag en aftale med yderligere penge til Ukrainefonden. Arkiv. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Med ekstra midler til Ukrainefonden kan der ifølge minister sendes støtte for 2,5-3 milliarder kroner i år.

Snart sendes militær støtte for endnu flere milliarder af kroner mod Ukraine.

Et bredt flertal i Folketinget har fredag aftalt at afsætte yderligere 2,3 milliarder kroner til Ukrainefonden i år.

- Ukrainefonden er næsten tømt for i år. Vi er nede på omkring en halv milliard kroner. Vi vurderer, at der er brug for at få yderligere penge i fonden, og derfor lægger vi op til at tilføje yderligere 2,3 milliarder kroner, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ifølge TV2 på et pressemøde ved Forsvarsministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsvarsministeren lægger op til, at der kan udarbejdes en ny pakke til Ukraine i år på 2,5 til 3 milliarder kroner.

Dermed når den samlede støtte for perioden 2023 til 2028 ifølge Forsvarsministeriet op på 60,4 milliarder kroner.

Ti partier i Folketinget er med i aftalen, kun Alternativet og Enhedslisten er ikke med i aftalen.

Det ekstra løft af midler sker ved en lempelse af den strukturelle saldo, som det også har været tilfældet med den øvrige finansiering af militært udstyr under Ukrainefonden.

Regeringen lagde med 2030-planen for tre uger siden op til at afsætte 23,5 milliarder kroner i 2025-27. Det støttes af forligskredsen.

De ekstra midler i fonden og til forsvarsforliget betyder ifølge Forsvarsministeriet, at Danmark "også fra 2025 og frem lever op til Nato-målsætningen om at bruge minimum to procent af BNP på forsvarsudgifter."

Enkelte Nato-lande har sagt, at militær støtte til Ukraine ikke kan tælles med i det store budget om toprocentsmålet.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få et svar fra Nato på, om det tæller med eller ej. Men forsvarsministeren påpeger, at Danmark ikke er alene om at gøre, som man gør.

- Der er lande, der har været ude at kritisere Danmark, og der noterer jeg mig, at der er nogle af de lande, der har været ude at sige noget, at den måde de opgør deres toprocentmål, minder om den måde, vi gør det på i Danmark, siger Troels Lund Poulsen til TV2.

Ministeren tilføjer, at Danmark i forbindelse med krigen i Eksjugoslavien fra 1991 til 199 talte støtte med i Nato-budgettet.

/ritzau/

  • Forsvarsministeren, finansministeren og aftalepartier præsenterer aftale
    Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterede fredag en aftale med yderligere penge til Ukrainefonden. Arkiv. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud