Da det endelige sammenbrud i trepartsforhandlingerne fredag eftermiddag stod klart, var det samtidig et foreløbigt farvel til tanken om, at alle danskere skal arbejde mere.
Men budskabet fra regeringen om udsigten til flere timer med kollegerne har heller aldrig rigtigt slået rod blandt danskere i job. Det skriver Avisen.dk.
Seks ud af ti regner ikke med at bruge mere tid på jobbet i de kommende år, viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Avisen.dk. Målingen er lavet forud for sammenbruddet i trepartsforhandlingerne.
- Det er udtryk for, at regeringen ikke har været i stand til at sige, hvem der skal arbejde mere og hvordan, siger professor Per Kongshøj Madsen, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
- Det har fra starten været uklart, hvem der egentlig skal arbejde mere. Og når man går eksempelvis socialdemokrater på klingen, så svarer de, at det kan de ikke svare på. Jeg tror, mange opfatter budskabet som en smule uldent, siger han.
Målingen viser, at 38 procent af danskerne før sammenbruddet regnede med, at de skulle til at arbejde mere. Men det er et meget beskedent tal, mener forskeren.
- Når man tænker på, at Thorning og co. har talt højt og bredt om det her i så lang tid, så er det ikke imponerende, at kun lidt over hver tredje har opfattet budskabet, siger han.
Per Kongshøj Madsen påpeger samtidig, at mange danskere slet ikke arbejder efter en fast arbejdstid.
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen erkender da også, at regeringspartierne ikke har været dygtige nok til at forklare, hvorfor flere timer på jobbet var en fornuftig idé.
- Jeg synes egentlig, at Thorning sagde det klart i sin grundlovstale, da hun indrømmede at vi ikke har gjort det godt nok, siger han til Avisen.dk.
/ritzau/