Annonce
Politik

Danmark klatrer op på klimaliste - får ros for klimapolitik

Fredag kunne klimaminister Dan Jørgensen (S) og et bredt flertal af Folketingets partier præsentere en aftale om en bindende klimalov. Loven fremsættes i Folketinget i februar 2020. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Danmark går fra en 15.-plads til en 5.-plads på klimaindeks, der bider mærke i forbedring på klimapolitikken.

Efter nogle år med lidt lavere placeringer sætter Danmark sig nu i toppen af feltet i et klimaindeks, der offentliggøres tirsdag i forbindelse med klimamødet COP25.

Det er klimaorganisationen Germanwatch og NewClimate Institute, der står bag klimaindekset.

Det ser blandt andet på, hvordan landene klarer sig i forhold til Parisaftalen, som har til mål at holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til førindustrielt niveau.

Indekset giver Danmark en femteplads, mens Sverige klarer sig bedst med en fjerdeplads. Sidste år fik Danmark en 15.-plads, mens det blev til en 17.-plads i 2017.

Første-, anden- og tredjepladsen gives ikke, da ingen af de 57 lande på listen klarer sig godt nok i forhold til at leve op til Parisaftalen på alle parametre.

Landene vurderes inden for fire kategorier: Udledning af drivhusgasser, vedvarende energi, energiforbrug og klimapolitik.

Det er især inden for klimapolitikken, at Danmark er blevet bedre ifølge indekset, som er rangeret på baggrund af ekspertudtalelser fra ngo'er og tænketanke fra de respektive lande.

Set på klimapolitikken går Danmark 24 pladser op til en 9.-plads og får i denne kategori en "høj" rangering.

Eksperterne nævner blandt andet den nye klimalov, som har et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Ifølge indekset har Danmark vist mindre forbedringer inden for udledning af drivhusgasser og vedvarende energi, som har en "høj" vurdering. Det samme gælder energiforbruget, hvor Danmark får en "medium" rangering.

Klimaminister Dan Jørgensen er stolt over, at Danmark slår positivt ud på listen.

- Det er jeg da utrolig glad og stolt over, fordi når vi fører så ambitiøs en politik, som vi gør i Danmark, skyldes det ikke mindst et ønske om at være et grønt foregangsland, siger han.

Han anerkender dog også, at klimaloven kun er første skridt:

- Det er klart, at vi i endnu højere grad skal se at vedtage forskellige virkemidler, som gør, at vi også kan leve op til de mål, som vi har sat os.

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, mener, at der er enormt positivt, at Danmark ligger i top, men hun bider også mærke i, at ingen lande er gode nok til toptre.

- Det bekymrende ved opgørelsen er, at ingen lande er i mål endnu. Alle lande skal levere mere, end de gør i dag. Netop derfor er der så stort behov for, at der er nogle lande, der indtager rollen som foregangslande, der kan inspirere andre, siger hun.

Det går for de fleste lande fremad, men nogle lande giver også grund til bekymring ifølge indekset.

- Australien, Saudi-Arabien og især USA giver grund til stor bekymring med deres lave til meget lave indsats i udledninger og inden for udvikling af vedvarende energi såvel som klimapolitik, står der i en pressemeddelelse fra organisationerne bag indekset.

  • Forhandlingerne om en klimalov er faldet på plads
    Fredag kunne klimaminister Dan Jørgensen (S) og et bredt flertal af Folketingets partier præsentere en aftale om en bindende klimalov. Loven fremsættes i Folketinget i februar 2020. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt