Annonce
Politik

Danmark øger bidrag for at følge anspændt situation i Det Røde Hav

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen( V) holder doorstep efter møde i Det Udenrigspolitiske Nævn på Christiansborg. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Flere skibe, herunder et Mærsk-skib, er blevet angrebet med missiler, da de sejlede igennem Det Røde Hav.

Regeringen vil sende yderligere en stabsofficer for at følge den anspændte situation i Det Røde Hav, hvor skibe er blevet angrebet.

Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor han har orienteret Folketingets partier.

- Danmark vil stille yderligere en stabsofficer, hvor man følger situationen i og omkring Det Røde Hav. Det er en operation, der har kørt gennem mange år, og fra dansk side vil vi bidrage yderligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Regeringen følger situationen nøje i forhold til yderligere initiativer, siger Troels Lund Poulsen.

Danmark er en af de største søfartsnationer i verden, og eksempelvis rederiet Mærsk sejler i området, der anses som en af de vigtigste sejlruter i verden.

Det Røde Hav, der er havet mellem Afrika og Den Arabiske Halvø, fungerer som ind- og udsejling til Suezkanalen, som forbinder Europa og Asien.

Kanalen er dermed en genvej for skibsfarten i forhold til at tage den over flere tusinde kilometer lange omvej syd om Afrika. Det anslås, at over ti procent af verdens handel fragtes gennem kanalen.

Et Mærsk-skib blev torsdag i sidste uge angrebet med et missil, da det var på vej igennem Bab-El-Mandeb-strædet ved Det Røde Hav.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Houthi-bevægelsen i Yemen påtaget sig ansvaret for at sende missilet afsted, som ikke ramte skibet.

Bevægelsen er ifølge USA støttet af Iran, der bakker op om Hamas i den igangværende konflikt i Mellemøsten.

Af den grund har den truet med at angribe alle skibe i Det Røde Hav, der har kurs mod Israel, hvis ikke der sendes mad og medicin til Gazastriben.

En stabsofficer rådgiver og følger situationen i området omkring Det Røde Hav nøje og melder tilbage til Danmark.

Troels Lund Poulsen afviser, at en enkelt officer ekstra er for lidt i forhold til de aktuelle omstændigheder.

- Vi har sagt, at vi følger situationen og er villige til at overveje yderligere bidrag, siger han.

Ifølge Reuters står USA bag et nyt militærsamarbejde i Det Røde Hav, hvor de medvirkende lande, heriblandt Storbritannien, Frankrig og Norge, skal patruljere havet for at beskytte den internationale skibsfart.

Danmark fremgår ikke på listen over lande, som deltager i operationen, der ifølge USA's forsvarsminister, Lloyd Austin, kaldes "Velstandens Vogter".

Men Troels Lund Poulsen har sagt, at Danmark deltager, men han fortæller ikke hvordan.

Det norske udenrigsministerium meddelte i en pressemeddelelse mandag, at landet vil sende ti stabsofficerer afsted for at sikre beskyttelsen.

Troels Lund siger, at tirsdagens udmelding ikke er koordineret med nabolandet.

- Men det er klart, at vi kommer til at se på, hvordan vi bedst muligt kan samarbejde.

I en skriftlig kommentar udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at skibe i det strategisk vigtige område skal kunne sejle i tryghed.

- Situationen i Det Røde Hav er uholdbar med fuldstændige uacceptable angreb på civil skibsfart. Besætninger skal kunne sejle i tryghed, og det er vi en række lande, der vil arbejde for at sikre, siger udenrigsministeren i en skriftlig kommentar.

Dagen efter angrebet i sidste uge besluttede Mærsk at sætte alle sejladser på pause for skibe, der havde kurs i samme retning.

Siden da er flere andre skibe i området blevet angrebet, blandt andet det norskejede tankskib Swan Atlantic, der sejles af det danske rederi Uni-Tankers.

/ritzau/

  • Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn
    Forsvarsminister Troels Lund Poulsen( V) holder doorstep efter møde i Det Udenrigspolitiske Nævn på Christiansborg. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud