Annonce
Politik

Danmark vil hente seks F-35-kampfly hurtigt hjem fra base i USA

Troels Lund Poulsen deltager mandag i et møde på Ramstein-basen om kommende donationer til Ukraine. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Der står seks danske F-35-kampfly på en amerikansk luftbase. Danmark vil hente dem efter forsinket leverance.

Danmark vil hente seks F-35-kampfly hjem fra Luke Air Force Base i Arizona, USA, fordi den oprindelige leverance af kampflyene er forsinket.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter et møde på Ramstein-basen i Tyskland.

- Vi går nu i dialog med amerikanerne om, hvorvidt det kan lade sig gøre at tage nogen af flyene hjem fra Luke Air Force Base i en periode, for at vi så potentielt kan lave et arrangement, hvor amerikanerne kan stille fly til rådighed, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Leverancen af nye F-35-kampfly til Danmark blev for nyligt meldt forsinket.

De fly, der skulle være modtaget i første halvdel af 2024, kommer tidligst i anden halvdel af 2024.

Det kan potentielt udskyde donationen af danske F-16-kampfly til Ukraine, fordi de nye F-35 kampfly skal overtage deres opgaver.

Derfor vil Troels Lund Poulsen lave en form for byttehandel med amerikanerne.

I dag står der seks danske F-35-kampfly på Luke Air Force Base i Arizona, som bruges til at træne danske piloter i Danmarks nye kampfly.

Hvis USA kan stille andre F-35-fly til rådighed på luftbasen, kan Danmark hurtigere hente de seks fly, der er blevet brugt til træning, hjem til Danmark.

- Jeg har haft lejlighed til at diskutere det med nogen af de folk, der arbejder for Austin i dag, siger Troels Lund Poulsen med henvisning til den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin.

Danmark har i samarbejde med Holland påbegyndt en træning af ukrainske jagerpiloter, inden de danske og hollandske F-16-kampfly sendes til Ukraine.

Troels Lund Poulsen anerkender dog, at der kan være brug for endnu flere piloter, end Danmark kan træne, hvis det skal gøre en større en forskel i krigsindsatsen.

- Hvis vi skal skalere træningsaktiviteten, er der brug for, at flere lande byder sig til. Dér er USA afgørende, fordi de har kapaciteten til det, siger forsvarsministeren på Ramstein-basen.

Han understreger, at USA ikke selv har meldt sig klar til dette. Men Troels Lund Poulsen mener, at amerikanerne rykker sig på sagen.

/ritzau/

  • Forsvarsministeren deltager i UDCG-møde på Ramstein
    Troels Lund Poulsen deltager mandag i et møde på Ramstein-basen om kommende donationer til Ukraine. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud