Annonce
Politik

Dansk Folkeparti smides ud af hotel i Flensborg

Dansk Folkeparti må flytte sommergruppemødet til Sønderborg. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Lokal modstand har fået hotel i Flensborg til at smide Dansk Folkeparti ud inden deres sommergruppemøde.

Dansk Folkeparti er blevet smidt ud af det hotel i Flensborg, hvor de skulle have holdt sommergruppemøde næste uge.

Det skriver Flensborg Avis, og partiet bekræfter det til Ritzau.

- Vi har desværre været nødt til at flytte vores sommergruppemøde, ovenikøbet på en dag, hvor regeringen indskrænker danskernes ytringsfrihed, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Mette Thiesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så vi kæmper også for vores i forhold til afholdelse af vores sommermøde.

Der har været lokal modstand mod, at Dansk Folkeparti skulle afholde sommergruppemødet i Flensborg, beskriver Flensborg Avis.

Den modstand har nu fået hotellet til at melde, at de af sikkerhedshensyn ikke vil huse Dansk Folkeparti.

- Der har været nogle venstreekstremister, der har sendt en trussel, og så har hotellet valgt at aflyse, siger Mette Thiesen.

Artikel i Flensborg Avis

I stedet skal sommergruppemødet afholdes i Sønderborg.

- Vi kæmper selvfølgelig videre, og vi står fuldstændig fast, og vi har rykket lidt rundt på tingene, siger Mette Thiesen.

Partiet har ikke umiddelbart selv været bekymrede over truslerne.

- Vi har sådan set fuld tillid til både det tyske og det danske politi, så det er vi sådan set ikke bekymrede over, siger Mette Thiesen.

Også fra det politiske system har der været modstand mod, at Dansk Folkeparti holdt sommergruppemøde i Flensborg.

- Vores by er præget af mangfoldighed og lægger vægt på fællesskabsfølelsen i stedet for at så splid og splitte mennesker. Det er derfor mere end beklageligt, at et parti med fremmedfjendske holdninger har valgt vores by som mødested for deres konference, sagde Leon Bossen, gruppeformand for det tyske parti De Grønne, til Flensborg Avis torsdag.

Det er en holdning, Mette Thiesen tager skarp afstand fra.

- Jeg synes, at det er dybt problematisk, at der er demokratisk valgte partier i Tyskland, som har så ekstremistisk en tilgang til ytringsfrihed, at de faktisk ønsker at nærmest forbyde, at vi kan ytre os, siger hun.

Ritzau har været i kontakt med hotellet Das James i Flensborg, som afviser at kommentere sagen.

/ritzau/

  • Morten Messerschmidt
    Dansk Folkeparti må flytte sommergruppemødet til Sønderborg. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud