Efter folkeskolereformen, der trådte i kraft i skoleåret 2014-15, skal tilliden genoprettes ifølge Radikale.
Tilliden skal genoprettes som følge af den folkeskolereform, der blev forhandlet i 2013 under stor virak for børnefamilier og skolelærere.
Derfor skal der afsættes en milliard kroner til ekstra lærere ifølge De Radikale, der kalder det et centralt krav til den kommende aftale for kommunernes økonomi samt finansloven for 2020.
- Det er børnenes tur, siger partileder Morten Østergaard (R) på De Radikales sommergruppemøde og uddyber, at det svarer til 1800 ekstra lærere.
Partiet kalder det sin allervigtigste prioritet, og det skal finansieres af råderummet, der er statens beregnede overskud frem mod 2025.
- Vi vil gerne være med til at genopbygge tilliden. Helt konkret er den brudt på skoleområdet efter reformen, siger Sofie Carsten Nielsen (R), der er partiets næstformand og finansordfører.
Det skal være en del af økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen, der fastlægger kommunernes budgetter for 2020.
Partiet håber på en delaftale til finansloven, så parterne ved, hvad de har at forhandle om i forhandlingerne om kommuneaftalen.
De forhandlinger finder sted i de kommende uger.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) erkendte for nylig i et brev til landets lærere det uskønne forløb omkring skolereformen i 2013.
Til DR Nyheder bakker Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, op om tankerne hos De Radikale.
- Men det er klart, når man har overtaget en situation, hvor den tidligere regering har lavet en underfinansieret velfærd og underfinansieret folkeskolen i flere år, så tør jeg endnu ikke sige, hvor langt vi kan komme på den første finanslov.
- Men vi er enige med Radikale i, at der er et behov for at styrke folkeskolen, siger den socialdemokratiske finansordfører.