Annonce
Politik

Den fulde effekt kommer først nu

Foto: F.K.K.

KOMMUNEN TIL EKSAMEN: Strukturreformen er rigtigt tænkt, men den fulde effekt af den er ikke kommet endni, mener Claus Bakke fra Venstre.

Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster.

Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.

Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.

I Folketidende og på folketidende.dk.

Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"

Af Claus Bakke, Venstre

Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune? 

-
Strukturreformen er rigtig tænkt. Udnyttede vi kommunesammenlægningens mulighed for at organisere den kommunale service anderledes, ville vi få en fremragende kommune.

Begrænsningen er, at vi politisk og administrativt forsøger at gøre mere af det samme (som heller ikke fungerede i de gamle kommuner), frem for at stille os det fundamentale spørgsmål, om vi gør de rigtige ting på den rigtige måde. Det vil sige at mange har ikke forstået paradigmeskiftet som strukturreformen er udtryk for.

Tre eksempler hvor vi med kommunalreformen kunne gøre det anderledes, bedre og billigere:
1. Forebyggelse af medicinske genindlæggelser ved hjælp af en ambitiøs og faglig stærk hjemmepleje og hjemmesygepleje. 
2. Undgå anbringelser af børn og unge ved hjælp af en faglig stærk og ambitiøs socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats. 
3. Stærk central styring på det overordnede plan - og stærk faglig decentral styring på det taktiske niveau.

Den fulde effekt af kommunalreformen kommer formentlig først nu, fordi det politiske flertal er skiftet og den brændende platform (økonomi) tvinger os til at tænke nyt, hvilket betyder mod til at tænke anderledes og mod til at ville styre økonomien.

92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?

- Kommunalreformen har givet kommunerne ekstra incitamenter til at overholde de økonomiske aftaler mellem KL og regeringen af hensyn til Danmark. De gamle kommuner havde ikke den disciplin og skulle, hvis de havde forsat, også igennem præcis de samme øvelser som i GBS. Man kan sige, at de gamle kommuner ikke udviste rettidig omhu.

Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?

- Dialog er vigtig, og politisk og administrativt skal vi være lydhøre. Blandt andet derfor kan man engagere sig i de politiske partier. Politikere er valgt til at træffe beslutninger udfra en helhedsbetragtning efter en debatfase, hvor alle kan sige, hvad de vil og komme med argumenter og ideer - hvilket kræver, at man netop engagerer sig.

- Men det er korrekt, at vi skal være bedre til at forstå og lære af ”kunderne” i butikken. Altså hvordan borgeren, der kommer ind i den kommunale service, egentlig oplever kommunens service. Vi ved faktisk ikke, om kommunen leverer det, borgerne efterspørger!
Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet.

Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk? 

- Jeg mener, at vi skal prioritere (kommunens raison d’etre) børn, skole og sundhedsfremme og forebyggelse, svage ældre og socialpsykiatrien. Det betyder, at jeg er villig til at nedprioritere på andre områder og samtænke med Lolland på for eksempel det tekniske område, erhvervsområde, turisme mv. Desuden mener jeg, at hele ældreområdet skulle udliciteres for på den måde at give bedre service for færre ressourcer.

  • F.K.K.
    Foto: F.K.K.
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland

Frygter store konsekvenser: - Det er nogle helt uhyrlige besparelser

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Annonce
Annonce
Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris