En dansker koster i gennemsnit staten 850.000 kroner. Fint, at aflive efterløn - men ikke nok, siger ekspert.
- Det er fornuftigt. Det er nødvendigt, og det er et skridt på vejen.
Det siger Nina Smith - professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af den tidligere Velfærdskommission om afskaffelsen af efterlønnen.
- Velfærdskommissionen foreslog, at afskaffelsen af efterlønnen skulle indfases hurtigere, end det skete med Velfærdsforliget fra 2006.
- Det var alt for langsomt, hvis det skulle rette op på de økonomiske problemer. Men det retter man så op på nu, siger Nina Smith.
Frem mod 2020 giver reformen 70.000 flere personer i beskæftigelse, og dem bliver der ifølge professoren rigeligt brug for.
- Det er klart, lige nu står vi ikke og mangler arbejdskraft. Det varer også et par år, inden reformen påvirker arbejdsstyrken. Det er ganske rimeligt, og forhåbentligt bliver konjunkturerne bedre i de kommende år.
- Den demografiske udvikling, hvor flere ældre forlader arbejdsmarkedet i det næste årti, gør, at det stille og roligt vil passe med, at efterlønnen afvikles, og flere kommer i arbejdsstyrken, siger Nina Smith.
Nina Smith peger på, at dansk økonomis problem er, at vi har fået opbygget et velfærdssamfund med så mange rettigheder, at det ganske enkelt ikke hænger økonomisk sammen.
- På nuværende tidspunkt koster hver danske i gennemsnit staten 850.000 kroner. Det er et tal, som alle økonomer bruger, også Finansministeriet, siger Nina Smith.
Afskaffelsen af efterlønnen er dog ikke nok til, at velfærdssamfundet kan hænge sammen økonomisk.
- Nu har man taget fat på at løse nogle af problemerne, og så må der komme nogle andre ting senere, siger Nina Smith.
I følge regeringens egne beregninger, vil man efter afskaffelsen af efterlønnen ikke kunne få velfærdsstatens indtægter og udgifter til at hænge sammen. Der vil fortsat være underskud så langt øjet rækker.
/ritzau/