Regeringen vil nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb.
Men trods ambitionerne i regeringsgrundlaget står det skidt til, hvis man spørger de virksomheder, som det offentlige køber ind hos.
Blandt de 78 virksomheder, der leverer til staten, regionerne og kommunerne, er kun omtrent en ud af seks enige i, at deres offentlige kunder generelt køber grønt ind.
Det viser en rundspørge, som Dansk Industri, DI, har foretaget. Det skriver Politiken.
Det er dybt kritisabelt med tanke på, at det offentlige sammenlagt køber ind for 415 milliarder kroner årligt, mener DI.
- Man indkøber for flere hundrede milliarder kroner om året, og det offentlige skal bruge sin store muskel til at drive mere bæredygtige og klimavenlige løsninger, siger politisk direktør Emil Fannikke Kiær fra DI til Ritzau.
Brancheorganisationen understreger, at det haster, for de seneste år er det ligefrem gået den forkerte vej.
DI peger på, at kommunerne for eksempel køber de billigste discountbatterier i stedet for de lidt dyrere batterier, som holder så meget længere, at de både sparer kommunen penge over tid og belaster miljøet mindre.
Derudover findes der eksempler, hvor kommuner insisterer på, at arbejdstøj til ansatte i ældreplejen skal være nyt, og at der skal logo med kommunernes navn på tøjet.
Det betyder, at det ikke senere kan genbruges af en anden kommune.
Kommunernes Landsforening, KL, kan ikke genkende billedet af, at der generelt er manglende vilje til grønne, kommunale indkøb.
Foreningen påpeger, at grøn omstilling tager tid, og at virksomheder skal være klar med løsninger. DI er enig og kalder det et samspil mellem kommunerne og virksomhederne.
- Det er i hvert fald svært for virksomhederne at fortsætte de nødvendige investeringer i grønne produkter.
- Som indkøber får du det, du beder om. Og hvis du hele tiden køber eller beder om det billigste produkt, så får du også en kvalitet og et klimaaftryk derefter, siger Emil Fannikke Kiær fra DI.
Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, hilser kritikken velkommen. Det voksende klimaaftryk fra 2019 til 2021 kan til dels tilskrives håndteringen af corona, mener han.
- Nu skal vi tilbage på et spor, hvor man får bedre tid til indkøbene både for at få bedre priser og mere bæredygtighed, siger han til Politiken.
/ritzau/