Annonce
Politik

DF's krav om flere betjente vinder gehør hos Venstre

Nye politikadetter, da der onsdag 1. marts 2017 var første skoledag for de nye politikadetter i Brøndby. Kadetterne skal supplere politiet og frigøre betjente til andet arbejde. Foto: /ritzau/Nicolai Tobias

Regeringspartiet Venstre er åbne for at skaffe flere betjente til yderområderne. Det er et fokuspunkt for DF.

Venstre er klar til at drøfte, om der skal være betydeligt flere betjente i Danmark.

Det skriver Preben Bang Henriksen, partiets retsordfører, i en mail til Ritzau. Udmeldingen kommer, efter at Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, har krævet, at optaget på politiskolen bliver øget markant næste år.

- Selv om denne regering har udvidet antallet af betjente betragteligt, tilført hjemmeværnsfolk, øget optaget på politiskolen og etableret kadet-uddannelsen, så tyder meget på, at der skal endnu mere til.

- Et af midlerne til fortsat at sikre borgernes tryghed kan være at øge optaget på politiskolen, men andre og måske hurtigere midler kan også overvejes.

- Venstre er positiv over for en generel udvidelse af politistyrken blandt andet med henblik på lavere responstider overalt i Danmark, skriver Preben Bang Henriksen.

Normaloptaget på politiskolen er 400 elever årligt. I 2016 var tallet 600. Og i 2017 forventer Rigspolitiet, at der vil blive optaget 744 nye politielever.

Et endnu højere optag skal sikre, at "politistyrken ikke falder endnu mere fra hinanden" på grund af blandt andet overarbejdspukler og ekstra bevogtningsopgaver, lyder det fra DF's retsordfører.

- Vi vil have et stærkere politi, der er mere lokalt funderet, så man føler, at politiet er tæt på, siger Peter Kofod Poulsen til Jyllands-Posten.

De Konservative og Socialdemokratiet støtter initiativet. Det samme gør Politiforbundet.

- For mig at se skal vi op i nærheden af 1200 nye politielever hvert år. Flere end 500 politibetjente forlod politiet sidste år, så det hjælper ikke meget at hæve optaget til 900, siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforeningen, til Jyllands-Posten.

Venstre melder sig altså klar til kigge på mulighederne:

- Vi drøfter gerne hurtigst muligt de nærmere detaljer med partierne og med Rigspolitiet, så den lokale tryghed fortsat kan prioriteres, skriver Preben Bang Henriksen.

  • Første dag på politikadet-uddannelsen
    Nye politikadetter, da der onsdag 1. marts 2017 var første skoledag for de nye politikadetter i Brøndby. Kadetterne skal supplere politiet og frigøre betjente til andet arbejde. Foto: /ritzau/Nicolai Tobias
Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket