Annonce
Politik

Klimaminister erkender at energiparkers ankomst har taget lang tid

I det nye udspil vil regeringen øge kompensationen til borgere tæt på vind- og solenergi. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Regeringen vil afslutte dialog med kommunerne om nye energiparker i foråret 2024, knap to år efter udspil.

Regeringen vil afslutte dialog med kommunerne om nye energiparker i foråret 2024.

Det fremgår af et nyt udspil om vedvarende energi på land, som regeringen mandag præsenterer.

Dialogen med kommunerne vil dermed blive søgt afsluttet knap to år efter, at det første udspil om energiparker på land blev præsenteret i 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har godt nok taget lang tid. Det var sidste sommer, kommunerne skulle melde sig ind, siger Birgit Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for KL's klima- og miljøudvalg.

Energiparker skal fungere som et samlet sted at placere vindmøller og solceller, så der kan opnås stordriftsfordele og mindskes nabo- og miljøgener.

Idéen blev vedtaget i Folketinget i 2022.

Efterfølgende meldte kommunerne også i samme år flere bud ind til staten på, hvor de kunne oprette energiparkerne.

Siden da har regeringen flere gange udskudt den konkrete udmøntning af energiparkerne, indtil de i mandagens udspil skriver, at de "nu" vil gå i dialog med kommunerne, og at den dialog skal afsluttes i foråret 2024.

- Så kommunerne har leveret, siger Birgit Hansen.

Klimaminister Lars Aagaard erkender, at det har taget tid.

Det er blandt andet derfor, at der nu er brug for mere tid til en yderligere dialog med kommunerne, forklarer han på et pressemøde for den nye strategi.

- Det er rigtigt, at det er noget tid siden, at folk indmeldte sig ordningerne, og derfor kan der være sket ting lokalt, siger han.

- Derfor synes jeg, at det er fornuftigt at give lov til dialog. Er der noget, der skal justeres i forhold til de oprindelige indmeldinger, er man blevet mere ambitiøs, eller er der sket andet lokalt.

Regeringen siger, at den nu vil undersøge de indmeldte energiparkers egnethed.

På spørgsmålet, om hvorvidt det kunne være gjort i løbet af det seneste års tid, svarer Lars Aagaard, at der har været arbejdet med sagen.

- Screeningsprocessen har været i gang.

- Det er ikke sådan, at embedsværket ikke har arbejdet med det her.

Ministeren erkender opfølgende, at arbejdet i et tidsrum har stået i stampe.

- En af processerne er, at der har været et folketingsvalg, så det er klart, at det sætter jo arbejdet i stå, siger Lars Aagaard.

I det nye udspil vil regeringen gøre sagsbehandlingen til opstilling af vedvarende energi lettere, og der er aftalt en ny og højere kompensation til naboerne, så klager kan mindskes.

Kompensationen øges med en gennemsnitlig stigning fra cirka 9000 kroner til 14.000 kroner om året i skattefri bonus.

Derfor ser Birgit Hansen også positive elementer i regeringens nye plan.

- Faktisk tror vi ude i kommunerne, at når de har lyttet til alle faktorerne og barriererne, at det trods alt har nyttet, også selv om prisen er, at vi har ventet i lang tid.

Også i brancheorganisationen Green Power Denmark noterer man sig, at det har taget lang tid.

- Vi mener også, at knap 2 år er lang tid, men den tid, som er gået, kan jo ikke komme tilbage, siger direktør Kristian Jensen.

Han håber derfor, at det vil gå hurtigere med at få gjort godkendelsesprocesser mere effektive og fjernet snubletråde.

- Derfor er vi tilfredse med, at regeringen nu sætter fart på energiparkerne. Det har energibranchen efterspurgt længe, og det er altafgørende for klimakampen.

/ritzau/

  • Regeringen præsenterer udspil til mere energi fra sol og vind på land
    I det nye udspil vil regeringen øge kompensationen til borgere tæt på vind- og solenergi. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik