Regeringen har torsdag fremsat en lovændring om, at ansøgere om dansk statsborgerskab skal have bopæl i Danmark, indtil ansøgeren har deltaget i en grundlovsceremoni og givet hånd til en borgmester eller rådmand.
- Vi synes, det er et vigtigt signal at sende, at man skal bo i Danmark, når man vil være dansk statsborger, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) til Ritzau.
I dag kan ansøgere om dansk statsborgerskab bo i et andet land, når de deltager i en grundlovsceremoni, som er sidste skridt, inden statsborgerskabet er en realitet.
Det er det, der nu skal ændres på. Men hvor stort et problem, det reelt set er, kan ikke ministeren eller ministeriet svare konkret på.
- Det er ikke noget højt antal af folk, men vi får løbende eksempler, derfor synes, vi det er naturligt at sige, siger han om kravet.
- For mig handler det også om princippet i at sige, at det er mærkværdigt, hvis man søger dansk statsborgerskab, at man så flytter ud af landet, efter at man har fået meddelelsen.
Spørgsmål: Er det her en lovændring, der egentlig vil ændre noget, eller er det mere symbolpolitik?
- Det er ikke symbolpolitik, fordi det understøtter bare den statsborgerskabsproces, der er i forvejen, siger Kaare Dybvad (S).
Han påpeger, at det lukker et "lille hul, der er i det system", der er bygget op. Principielt er det vigtigt, siger han.
Spørgsmål: Kan du forstå, det kan virke som symbolpolitik, når du selv siger, det ikke er et stort antal, det handler om?
- Nej, det kan jeg faktisk ikke, svarer han.
For ham er symbolpolitik noget, hvor man prøver at "puste sig op" og eksempelvis "fejre hvor mange stramninger, man har lavet."
- Ting, som ikke har noget med indholdet at gøre. Det her er indholdsmæssigt meget reelt, jeg synes ikke, det er symbolsk.
Hvis lovændringen vedtages, kan den træde i kraft 1. juni i år.
I Danmark gives statsborgerskab ved lov.
For at blive dansk statsborger skal man leve op til en række krav om blandt andet beskæftigelse og danskkundskaber. Man skal også bestå en indfødsretsprøve.
Hvis en ansøger opfylder kravene, bliver vedkommende optaget på et lovforslag, som Folketinget skal vedtage.
Efterfølgende - og senest to år senere - skal den nye statsborger deltage i en grundlovsceremoni.
Her skal vedkommende udveksle et håndtryk med borgmesteren eller en rådmand. Det skal være håndflade mod håndflade uden handske.
Herefter har ansøgeren officielt dansk statsborgerskab.
/ritzau/
-
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) fotograferet i Holbæk, hvor han er vokset op. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
