Annonce
Politik

Eksminister fra Venstre vil vælges til Europa-Parlamentet

Ulla Tørnæs sad i Folketinget frem til valget i november sidste år, hvor hun ikke genopstillede for Venstre. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sidste år var Ulla Tørnæs færdig med politik. Nu vil hun vælges til EU-Parlamentet, siger lokalformand.

Tidligere Venstre-minister Ulla Tørnæs er alligevel ikke færdig med politik, som hun ellers sagde sidste år.

Hun vil vælges til Europa-Parlamentet ved valget næste år.

Det siger formanden for det lokale EU-udvalg for Venstre i Vestjyllands Storkreds til Altinget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er rigtig glade for, at hun vil stille op til Europa-Parlamentet igen. Hun er med sin ministererfaring en særdeles kompetent politiker, og så er hun en kvinde med gode liberale holdninger," siger formand Jakob Repsholt til netmediet.

Først på et opstillingsmøde 6. juni kan Ulla Tørnæs formelt vælges som Vestjyllands Storkreds' kandidat, hvor også andre kandidater kan melde sig.

I august 2022 meddelte Ulla Tørnæs, at hun ikke genopstillede ved næste folketingsvalg.

- Jeg har været med i 28 år med et kort afbræk til EU, og jeg fylder 60 år i starten af september. Nu vil jeg prøve noget andet, selv om jeg endnu ikke ved, hvad det skal være, sagde hun til JydskeVestkysten.

Artikel fra Altinget

Men ifølge lokalformanden er hun altså nu klar til en politisk tur mere. Og Europa-Parlamentet vil ikke være helt nyt for Ulla Tørnæs.

Ved europaparlamentsvalget i 2014 var hun Venstres spidskandidat og blev valgt ind med over 136.000 personlige stemmer.

Hun blev efterfølgende i februar 2016 hentet hjem til Danmark, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde hende til minister for udviklingssamarbejde.

Ulla Tørnæs sad på den ministerpost frem til valget i 2019, hvor hun også blev valgt ind i Folketinget igen.

Tidligere var hun også undervisningsminister og uddannelses- og forskningsminister. Hun blev første gang valgt til Folketinget i 1994.

Efter Bergur Løkke Rasmussens partiskifte til Moderaterne har Venstre tre europaparlamentarikere, Morten Løkkegaard, Asger Christensen og Erik Poulsen.

Både Bergur Løkke Rasmussen og Erik Poulsen er forholdsvis nye i Bruxelles, efter Søren Gade og Linea Søgaard-Lidell opgav deres mandat, da de blev valgt til Folketinget for Venstre sidste år.

Ifølge Altinget vælger Venstre sin spidskandidat til næste års europaparlamentsvalg på et hovedbestyrelsesmøde lørdag. Morten Løkkegaard var spidskandidat ved seneste valg.

/ritzau/

  • Folketingets åbning
    Ulla Tørnæs sad i Folketinget frem til valget i november sidste år, hvor hun ikke genopstillede for Venstre. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhusejere nægter at betale: Nu har de tabt klagesagen

Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Annonce
Annonce
Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage